Højreorienteret

Højreorienteret eller højrefløjen bruges i politik som en betegnelse for en række partier, synspunkter og personer. Udover højrefløjen findes der også en venstrefløj og en række midterpartier. Højreorienterede går ind for at bevare et socialt hierarki og traditionelle værdier.

Den første kendte inddeling i en politisk højre- og venstrefløj fandtes i det første franske parlament (efter den franske revolution). Der sad de mest radikale (der fx ville indføre almindelig valgret for mænd) til venstre for talerstolen, mens de mere konservative, (som ønskede at bremse den revolutionære udvikling), sad til højre for talerstolen. I det danske folketing sidder de 4 gamle partier stadig i den samme rækkefølge (konservative, venstrefolk, radikale og socialdemokrater).

Definition af højreorienteret

Med hensyn til fordelingspolitikken forbinder man højrefløjen med dem, der ønsker at begrænse statens indflydelse, prioritere den enkeltes ansvar, og som ønsker at minimere skatter og afgifter. Med hensyn til værdipolitikken er højrefløjen forbundet med stram indvandrer- og retspolitik, og i nogle lande – især USA og katolske lande – modstand mod abort. Bemærk at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de grupper der omfattes af disse definitioner.

Hvem er højrefløjen

I Norge er Høyre og Fremskrittspartiet de største partier på højrefløjen. I Sverige er det Moderaterne og Kristdemokratarna. I Danmark betragtes Det Konservative Folkeparti traditionelt som et højreorienteret parti. Siden Thomas Madsen-Mygdal dannede regering i 1926, tilhører partiet Venstre højrefløjen på mange sagsområder. Ligeledes er Dansk Folkeparti højreorienteret på en række sagsområder som fx indvandrerpolitik, altså værdipolitisk højreorienteret.

F.eks. hævder den amerikanske historiker Jonah Goldberg, at Mussolini betegnede sig selv som socialist ("Socialisme er i mit blod"), og kun blev placeret på højrefløjen, fordi de italienske kommunister havde brug for at distancere sig fra hans fascistiske styre.

Højrefløjen har historisk set i nogle tilfælde været præget af velstående og/eller veletablerede mennesker. På højrefløjen findes der flere retninger: konservatisme, økonomisk liberalisme, osv. I nutiden vedkender de fleste på højrefløjen sig en eller anden form for kapitalisme. Ellers er de højreorienterede partier meget forskellige. Blandt andet er der en tendens til at rubricere både liberale og konservative partier som højreorienterede, trods deres store ideologiske forskelle. Der er derfor vanskeligt at definere højreorienteret entydigt.