Abort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Abort er en afbrydelse af kvindens graviditet før fosteret er selvstændigt levedygtigt. Indtil 2004 blev grænsen for abort og (dødfødt) fødsel sat ved den 28. svangerskabsuge. I 2004 blev det ændret til den 22. svangerskabsuge. Den administrative forskel mellem aborterede og dødfødte babyer, er at dødfødte babyer indgår i fødselsstatistikken, gives et navn, får udstedt dødsattest og begraves.

Indholdsfortegnelse 1 Provokeret abort 2 Spontan abort 3 Se også 4 Kilder

[redigér] Provokeret abort

Provokeret abort er i Danmark lovligt. Fri abort under visse omstændigheder støttes af et flertal i befolkningen. Igennem det 20. århundrede er aborten gradvis blevet friere og friere. Den 18. november 1920 blev abort tilladt i Sovjetunionen, og den 28. januar 1935 på Island.

Særligt blandt visse kristne grupper er den fri abort stærkt fordømt. Fra et etisk synspunkt er det problematiske, at skellet imellem individer med menneskeret, menneskelig værdighed og juridisk beskyttelse på den ene side, og på den anden side individer uden disse rettigheder, kan synes fuldkommen tilfældigt, på samme måde som man tidligere skelnede imellem mennesker ud fra moralsk vilkårlige fænomener, som race eller slægt.

[redigér] Spontan abort

Spontan abort betyder, at en graviditet ufrivilligt afbrydes så tidligt, at fosteret ikke kan overleve. Dette sker hyppigst før 12. graviditetsuge. Hos alle kvinder er der risiko for, at graviditeten ender med spontan abort. Risikoen for spontan abort er 10 til 35 procent, afhængig af moderens alder. Spontan abort medfører ofte adskillige, alvorlige psykiske eftervirkninger^[1]

Grænsen mellem spontan abort og dødfødsel er ikke naturgiven og defineres forskelligt i forskellige lande. I Danmark ligger den i disse år i slutningen af den 22. graviditetsuge.

[redigér] Se også

• Misbyrd

[redigér] Kilder

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Abort