Valborgsaften

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Valborgsbål i Akalla i Sverige
Valborgsbål ved Ringsøen i Skåne
Hekseskulptur på Hexentanzplatz nær Thale i Harzen.

Valborgsaften (på tysk Walpurgisnacht) er aftenen før 1. maj (Valborgsdag), som er opkaldt efter den tyske nonne Valborg (på tysk Walburga), der døde i 779.

På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, en høj mast, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, og som symboliserede sommerens frugtbarhed.

Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de keltiske og de germanske folk fejrede overgangen mellem vinter og sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark (og især i Jylland) mente man, at heksene red til Tromsø kirke – dvs. tæt på grænsen mod hedenskabet. I Tyskland var det derimod Bloksbjerg, der var målet for heksenes ridt.

Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men med vild ild. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord (dansk og norsk: nødild, tysk: Notfeuer, engelsk: neidfire eller nedfire). I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.

I Tyskland regnes med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på samme måde. Det ses, at romerkirken tidligt er blev opmærksom på denne form for hedenskab, for allerede på et kirkemøde år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte niedfeor (nødild). Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik[1].

I populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Goethes Faust (1808) finder den årlige heksesabbat sted hver Valborgsaften på Bloksbjerg.

Disney-tegnefilmen Fantasia (1940) slutter på Bloksbjerg, hvor dæmonen Chernobog slipper mørkets kræfter løs Valborgsaften.

I Hammer-filmen The Devil Rides Out (1968) foregår den store sabbat, hvor djævelen manifesterer sig, på Valborgsaften.

I Poul Glargaard og Jan Gustavsens historie om Gravkammerets hemmelighed fra 1985, fra lydbogs-serien Lyt - hvis du tør, vandrer en eventyrlysten englænder (Jonathan Harker) på Valborgsaften gennem en skov, til en 'tilsyneladende' forladt landsby, – selvfølgelig med dramatiske konsekvenser til følge. Originalhistorien er skrevet af Bram Stoker, og udgivet posthumt under den selvstændige titel, Dracula's Guest, men er et redaktionelt kasseret kapitel, oprindeligt skrevet til Stokers kendte roman fra 1897 om vampyren grev Dracula.

I anime'en Puella Magi Madoka Magica (2011) er Walpurgis Night (Valborgsaften på engelsk) navnet på en magtfuld heks der kommer frem uden at behøve at gemme sig.

Hos wiccanere kaldes 1. maj også for "Beltane"

Nazister[redigér | redigér wikikode]

Nazisterne havde et specielt forhold til Valborgnatten, en tysk dokumentarfilm af samme navn fortæller om den hemmelige SS-undersøgelse af hekseforfølgelsen der førte til udnævnelsen af jøderne som den germanske races fjende nummer 1. [2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. Endnu i 1950'ernes Østjylland var valborgsbål mindst lige så almindelige som sankthansbål, og på Samsø kendte man kun valborgsblus og slet ikke sankthansbål (meddelt af P.Porse, som er opvokset på Samsø i 1920'erne og 1930'erne)
  2. http://www.dr.dk/tvsepl/tv%20wordformat/DR%201%20og%20DR%202%202007/DR2_2007_26_Bl%C3%A5.doc Valgborgnatten-Denne aften gør heksene sig klar til det store togt! – Nazisterne dyrkede de gamle tyske hekse i deres ønske om at opbygge en særlig germansk historie ud fra landets særlige myter. I SS'ernes papirer fandt man efter krigen nøje beskrivelser af hekse. Himmler mente ligefrem, at han nedstammede fra en heks!