Montana

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Montana (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Montana)
Montana
Montanas delstatsflag Montanas delstatssegl
(Montanas flag) (Montanas segl)
Kælenavn: The Treasure State
Forkortelse: MT
Kort over USA med Montana markeret
Hovedstad

Helena

Største by

Billings

Guvernør

Brian Schweitzer (D)

Areal

  - total
  - land
  - vand
  - andel vand

Nr. 4

380.838 km²
376.979 km²
3.859 km²
1,0 %

Befolkning

  - total

Nr. 44

957.861 (2007)

Befolkningstæthed

  - total


2,54 indb./km²

Indtrædelse i unionen

  - som nr.
  - dato


41
8. november 1889

Tidszone Mountain: UTC -7/-6
Breddegrad 44°26'N til 49°N
Længdegrad 104°2'W til 116°2'W
Bredde

Længde
Topografi
  - højeste punkt
  - middelhøjde
  - laveste punkt

450 km

1.015 km
 
3.901 meter
1.035 meter
549 meter

.

Montana er en delstat i den nordvestlige del af USA. Den grænser mod North Dakota i øst, South Dakota i sydøst, Wyoming i syd, Idaho i vest og mod Canada i nord. Staten er kendt for sin smukke natur. Der bor omkring 950.000 i Montana, hvis hovedstad hedder Helena.


Historie[redigér | redigér wikikode]

De første mennesker i Montana var nomadiske indianere, som ernærede sig ved jagt af bison og andre dyr samt ved høst af vilde planter.

Store områder af staten blev udforsket af franske pelsjægere, og i 1850'erne opdagede Lewis og Clark ekspeditionen, at der fandtes forekomster af guld og kobber i området. Lewis og Clark var også de første til at foretage officielle optegnelser af området, de sejlede op ad floderne, og især Missouri-floden var af stor betydning for ekspeditionen.

I ekspeditionens kølvand ankom indvandrere, som håbede på rigdom fra guldforekomstene. Modsætningerne mellem indianerne, som ville bevare deres områder, og myndighederne i Washington førte til blodige sammenstød. Mest kendt er slaget ved Little Bighorn i 1876, hvor George Armstrong Custers kavaleriregiment led et afgørende nederlag.

Der ankom også pelshandlere til området. I modsætning til guldjægerne og indianerne gik handelen mellem pelshandlerne og indianerne fredeligt for sig, men det medførte en kraftig nedgang i bison-bestanden. Montana blev en del af USA i 1864 og en formel delstat den 8. november 1889.

Næste generation af indvandrere til Montana var bønder, som avlede kvæg på de store sletter. I slutningen af 1800-tallet blev kobberindustrien meget betydningsfuld, fordi dette metal var efterspurgt under den industrielle revolution.

Montana blev ramt af alvorlig tørke mellem 1917 og 1923, hvilket førte til, at ca. 65.000 flyttede væk fra delstaten og sendte økonomien ud i en økonomisk krise. Montana blev derfor ramt relativt mindre af den store depression i USA i 1930'erne, og forholdene blev noget forbedret af New Deal-programmerne.

De militære flybaser ved Malmstrom og Glasgow blev bygget under 2. verdenskrig og i begyndelsen af den kolde krig, og flere våbensiloer blev også placeret i delstaten. I 1970'erne førte energikrisen til en forøgelse af Montanas kul- olie- og naturgasproduktion. Faldende energipriser og tørke i 1980'erne og 1990'erne førte igen til en nedgang i Montanas produktion.

Politik[redigér | redigér wikikode]

På føderalt niveau har Montana to pladser i Senatet og en plads i Repræsentanternes Hus. Statens lovgivende forsamling består af et senat på 50 medlemmer og et hus på 100 medlemmer.

Montana regnes normalt som en ret konservativ stat med restriktioner på alkohol og en tendens til at støtte republikanske kandidater ved valg. George W. Bush vandt staten med klar margin både i 2000 og 2004. Imidlertid har demokraterne vundet en del valg i Montana. Pladsen i Repræsentanternes Hus er republikansk, men senatsdelegationen består af en demokrat og en republikaner. Den republikanske senatsplads var til valg i november 2006 og endte med en demokratisk erobring. Begge senatspladserne er dermed demokratiske fra januar 2007. Guvernøren Brian Schweitzer er også en moderat demokrat, og demokraterne har flertallet af pladserne i det lokale senat, mens huset er delt på midten mellem de to partier.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Montana er mest kendt for sin flotte natur, og bjergkæden Rocky Mountains går igennem den vestlige del af delstaten. Høje og forholdsvis tørre sletter dominerer i det østlige Montana. En stor del af Montanas landskab er præget af tidligere gletsjere, som har dannet brede u-formede dale og ændret vandløbene. Missouri-floden har sit udspring i Montana ved Three Forks.

Montana er opdelt i 56 amter (counties).

Adskellige indianerreservater findes i Montana: Fort Peck Indian Reservation, Fort Belknap Indian Reservation, Northern Cheyenne Indian Reservation, Crow Indian Reservation, Rocky Boy's Indian Reservation, Blackfeet Indian Reservation, og the Flathead Indian Reservation.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Landbrugserhvervet er stort i Montana, og især er kvægdrift og kornproduktion store erhverv. Også mineindustri, skovbrug og handel er vigtige sektorer. Jagt og fiskeri er meget store erhverv i Montana og er en del af en stor turismeindustri, som bringer ca. 1.8 millioner turister til staten hvert år. De to nationalparker Glacier og Yellowstone er også med til at trække mange mennesker til staten hvert år.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Montana har ingen virkelig store byer, den største er Billings med ca. 90.000 indbyggere. De fleste byer af en vis størrelse ligger i bjergene i vest. Montana har en af de laveste befolkningstætheder i USA.

Befolkningstallet er 1. juli 2007 skønnet til 957.861. Over 90% af indbyggerne er hvide, mens oprindelige amerikanere udgør den største minoritetsgruppe.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: