Hooliganregisteret
Hooliganregisteret er en dansk optegnelse over folk, der er sigtet eller dømt for visse personfarlige strafbare forhold begået i forbindelse med en idrætsbegivenhed. Formålet er at forhindre hooligans og andre problemskabere i at få adgang til fodboldkampe og andre idrætsbegivenheder.
Den populære betegnelse "Hooligansregisteret" henviser til et register, der føres af politiet med henblik på at håndhæve landsdækkende karantæner udstedt i medfør af 'Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder'[1]. Loven blev vedtaget i Folketinget den 22. april 2008 efter længere tids diskussion og offentlig debat. Enhedslisten, 2 medlemmer af SF, og dele af Det Radikale Venstre stemte imod lovforslaget. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008.[2]
Indholdsfortegnelse |
Loven [redigér]
Politiet kan optage personer i registeret, hvis begge af følgende betingelser er opfyldt i forhold til den pågældende:
1. Der er begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed har begået en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, §§ 121, 134 a, 264, 266, 266 b eller 291, en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 25, eller en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om fyrværkeri eller § 3 i bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed m.v. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger jf. ordensbekendtgørelsen, og
2. Der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det område, som karantænen vil omfatte.[3].
Politiet skal således alene have en begrundet mistanke om, at personen har begået et af de opregnede strafbare forhold. Samtidig skal der dog foreligge konkrete grunde for at kunne antage, at den pågældende på ny vil begå strafbare handlinger på eller inden for 500 meter fra et stadion, hvis ikke han tildeles en karantæne. Sidstnævnte betingelse skal sikre, at personer, der alene begår enkeltstående strafbare forhold, ikke bliver optaget i registeret. Loven har således et klart præventivt sigte.
Hvis en person bliver optaget i registret, vil den pågældende kunne blive tildelt karantæne i op til to år.[4]
Den karantæneramte skal holde sig 500 meter fra stadion, og det gælder seks timer før og seks timer efter idrætsbegivenheden. Karantænen træder i kraft, når pågældende modtager skrivelsen fra politiet. Sigtede har fire ugers klageret til selv at indbringe sagen for domstolene. Tildelte karantæner vil omfatte fodboldlandskampe, alle fodboldkampe med deltagelse af hold fra Superligaen, 1. og 2. division samt internationale kampe i UEFA-regi, der afvikles i Danmark.
Justitsministeren har i forbindelse med lovforslagets vedtagelse nærmere redegjort for, hvor alvorlig en overtrædelse af navnlig ordensbekendtgørelsen, der skal foreligge, før en karantæne kan tildeles. Justitsministeren anførte i den forbindelse følgende: "Den omstændighed, at en person har overtrådt § 3 i ordensbekendtgørelsen i forbindelse med en fodboldkamp, (vil) imidlertid ikke i sig selv kunne danne grundlag for meddelelse af en generel karantæne. I medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, vil det således derudover være en betingelse, at politiet kan pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med fodboldkampe.
En konkret vurdering af baggrunden for og karakteren af det relevante strafbare forhold vil derfor kunne føre til, at der ikke kan meddeles karantæne, fordi der ikke foreligger det fornødne konkrete grundlag for at antage, at den pågældende i fremtiden vil deltage i eller forårsage uroligheder i forbindelse med fodboldkampe.
Hvis en person f.eks. kun én gang har begået et strafbart forhold i forbindelse med en fodboldkamp, vil det således være en forudsætning for en karantæne, at politiet kan pege på – andre – konkrete omstændigheder, der sandsynliggør en sådan tilknytning til hooligan-miljøet, at det må antages, at den pågældende på ny vil begå strafbare handlinger i forbindelse med fodboldkampe.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at det i pkt. 3.4.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget eksplicit anføres, at dette i særlig grad vil gøre sig gældende, hvis den foreliggende overtrædelse er af mindre alvorlig karakter. Dette vil naturligvis bl.a. være tilfældet ved mere bagatelagtige overtrædelser af § 3 i ordensbekendtgørelsen."[5].
På denne baggrund synes politiet at være udelukket fra at kunne tildele karantæner til tilskuere, der alene begår mindre alvorlige ikke-voldelige strafbare forhold f.eks. urinering på gaden eller støjende opførsel, idet justitsministeren i sin besvarelse klart anfører, at politiet skal kunne pege på omstændigheder, der sandsynliggør en tilknytning til hooligan-miljøet.
Kritik [redigér]
Registeret har været udsat for hård kritik, især fanfraktioner har frygtet at sådan et register vil kunne ødelægge fankulturen. Man frygter at fans, der er aktive på tribunerne uden at være voldelige, ville komme i registeret. Det er også derfor, at flere kritikere kalder det fanregister, fordi det vil gå ud over de almindelige fans i højere grad end hooligansene.
Mange mener også at registeret ikke har nogen effekt fordi, at de virkelig hooligans ikke slås på stadion. De virkelig hooligans er organiserede og mødes på afsideslæggende steder for at slås. Så sådan et register vil ikke stoppe hooliganismen.
Et andet argument er, at problemet i Danmark er så lille, at det vil være unødvendigt med et register, da der alligevel findes så få hooligans i Danmark.
Det skal dog bemærkes, at foreningen Danske Fodbold Fanklubber blev hørt i forbindelse med lovforslaget vedtagelse, hvor de ud over at fremsætte kritik også ytrede sig positivt om visse dele af forslaget. DFF foreslog bl.a., at ordningen blev udviddet til også at omfatte kampe i 2. division.[6].
Retssikkerhed [redigér]
Visse retssikkerhedmæssige aspekter ved hooliganregisteret har også været meget omdiskuteret, idet en fan blot på baggrund af en sigtelse kan få tildelt en karantæne, der forbyder ham adgang til hovedparten af danske stadions i op til to år. Karantæner har virkning øjeblikkeligt, og uden at sagen behøver være forelagt for en domstol.
Dette møder også hård kritik fra Retssikkerhedsfondens Vagn Greve, der udtaler: "Politiet kan rejse sigtelse på et meget tyndt grundlag, og det viser sig jo ofte ved domstolene, at en sigtelse ikke nødvendigvis fører til dom. Derfor er det yderst kritisabelt, at man gør indgreb i borgernes bevægelsesfrihed på den baggrund alene."[7].
Til dette udtalte justitsminister Lene Espersen, som er initiativtageren bag registeret: "Der findes adskillige andre eksempler på, at politiet kan udstede bøder og tilhold uden domstolene kommer ind over. Det kender vi blandt andet fra restrationsmiljøet, hvor politiet kan udstede tilhold til den enkelte beværtning. Desuden er det jo ikke en hvilken som helst tilfældig betjent, der kan udstede karantæne til den pågældende fan. Det er en chargeret betjent, hvilket igen giver mere sikkerhed for den enkelte"[8]
Et andet element ved registeret er, at det er den karantænedømte, der selv skal klage og derved indbringe sagen for domstolene. Dette bliver igen kritiseret af Retssikkerhedsfonden , der mener at anklagemyndigheden selv bør lægge sag an. Om dette udtaler Claus Helgesen, formand for Brøndby Support: "Det er lidt bekymrende for retssikkerheden. Danmark er kendt for nogle gode retsprincipper, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist. Lige pludselig bliver der for fodboldfans tale om omvendt bevisførelse, hvor man selv skal gå til domstolen, hvis man vil bevise sin uskyld," siger han.[9]
Protestsang [redigér]
I protest imod dette register, lavede en række danske fodboldklubber denne sang, henvendt til daværende justitsminister Lene Espersen:
Åh, kære Lene, tag dig sammen, tag nu og gååå Med lov og registrering og med al for meget magt, Prøver du at smadre den kultur som vi har skabt .
Åh, kære Lene, tag dig sammen, tag nu og gååå Vi har det til fælles at vi elsker vor kultur Du får aldrig lov at sætte ægte fans i bur Åh, kære Lene, tag dig sammen, tag nu og gååå
Kilder og referencer [redigér]
- ↑ retsinformation.dk – LOV nr 307 af 30/04/2008
- ↑ www.dr.dk: Hooliganregister i hænderne på amatører
- ↑ Lovens § 2, nr. 1 og 2
- ↑ TV 2 Sporten – Hooligan-register er en realitet
- ↑ Spørgsmål til justitsminister Lene Espersen vedr. hooliganregisteret
- ↑ 411483.html
- ↑ TV 2 Krimi – Hooligan-register møder skarp kritik
- ↑ http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-11294061.html
- ↑ http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-11302482.html
- Det endelig lovforslag, som blev vedtaget
- Protest imod hooliganregisteret under det uofficielle inde-DM 2008