Domstol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Domstolene)
Gå til: navigation, søg

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang. Domstolenes klassiske virkeområde er:

  • afgørelse af tvister,
  • idømmelse af straf, og
  • afgørelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.

I lande med et demokratisk styre, er det en grundlæggende del af magtens tredeling, at domstolene er uafhængige – "den dømmende magt". I Danmark er det stadfæstet i Grundlovens bestemmelser blandt andet om, at den dømmende magt er ved domstolene alene (§ 3), at den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov (§ 61) samt at retsplejen skal holdes adskilt fra forvaltningen (§ 62).

De danske domstole[redigér | redigér wikikode]

Højesteret er den øverste domstol og pådømmer ankesager fra landsretterne, som består af Østre Landsret og Vestre Landsret. Endvidere findes Grønlands Landsret. Højesteret kan desuden pådømme sager, som er begyndt i byretten, men som med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan ankes fra landsretten (en såkalt 3. instansbevilling).

Der findes en byret for hver retskreds i Danmark, og her starter de fleste retssager. Civile sager om store pengebeløb kan dog begynde i landsretten og visse alvorlige straffesager (fx manddrab) starter altid i landsretten.

Herudover findes Sø- og Handelsretten i København.

Af specielle domstole findes der også den Særlige Klageret, samt Rigsretten.

Arbejdsretten er derimod ikke en almindelig domstol i traditionel forstand, men dens virke og beføjelser minder meget om de almindelige domstoles.

I modsætning til en række andre europæiske lande findes der ikke en særlig forvaltnings- eller forfatningsdomstol i Danmark. Derfor behandler de almindelige domstole også spørgsmål om Grundloven.

Administrationen af domstolenes virksomhed varetages af Domstolsstyrelsen.

Domstolsprøvelse af danske loves grundlovsmæssighed[redigér | redigér wikikode]

Fordelingen af statsmagten i Danmark følger af Grundlovens § 3, hvorefter domstolene har den dømmende magt. Traditionelt har denne kompetence indebåret afgørelse af civilretlige sager og idømmelse af straf, men det er i dag fast antaget, at domstolene i Danmark også har kompetence til at pådømme spørgsmål om loves grundlovsmæssighed. Denne retstilling blev endelig fastslået ved afgørelsen i sagen om Tvind-loven i 1999, hvor Højesteret for første gang i Danmark, kendte en lov for ugyldig som stridende mod Grundloven.

Internationale domstole[redigér | redigér wikikode]

Den internationale straffedomstol (ICC: International Criminal Court) har sæde i Haag. Formålet med ICC er at straffe fysiske personer, som er individuelt ansvarlige for "de alvorligste forbrydelser, som vedkommer hele det internationale samfund" såsom folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan tage en dansk sag op, hvis der ansøges om dette, og de nationale prøvelsesmuligheder er udtømt. Højesteret har indtil nu rettet ind efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme, hvilket f.eks. skete i Grønjakke-sagen mod Jens Olaf Jersild.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: