Hvid vipstjert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hvid vipstjert ?
Hvid vipstjert ved Rindby på Fanø Foto: Malene Thyssen, 2004
Hvid vipstjert ved RindbyFanø
Foto: Malene Thyssen, 2004
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Motacillidae (Pibere og vipstjerter)
Slægt: Motacilla
Art: M. alba
Videnskabeligt artsnavn
Motacilla alba
Linnaeus 1758
Udbredelsen af hvid vipstjert - med indtegning af dens underarter
Udbredelsen af hvid vipstjert
- med indtegning af dens underarter

Den Hvide Vipstjert (Motacilla alba), af og til blot kaldt vipstjert, er en cirka 18 centimeter stor spurvefugl med en fjerdragt i sort, hvid og koksgrå og en meget lang hale. Den er i Danmark både en meget almindelig ynglefugl og trækgæst. I øvrigt findes den i hele resten af Europa, i størstedelen af Asien, i Nordvestafrika samt det sydøstlige Grønland.

De hvide striber på vingerne og den meget lange, sorte hale falder straks i øjnene og gør det meget nemt at kende fuglen. Dens bevægelser er også meget livlige og meget karakteristiske med dens ustandselige vippen med halen – hvilket også har givet vipstjerten dens danske navn, idet "stjert" er et gammelt navn for 'hale'.[1] Flugten er karakteristisk bølgeformet. Hunnen har mindre sort på hovedet end hannen, der har en skarp overgang mellem den sorte nakke og grå ryg.

Hvid vipstjert holder til ved bebyggelser, i haver og i åbent land, bl.a. på marker, heder, enge, grusgrave og kyster. Udenfor yngletiden samles i tusinder af fugle på fælles overnatningssteder, f.eks. i rørskove.

Den hvide vipstjerts kald lyder som tsi-vit og tsik. Sangen er en svag, men livlig kvidren, der dog sjældent høres.

Det er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, ynglebestanden vurderes til over hundrede tusinde par. Den ankommer i marts-april og flyver af sted igen til Sydeuropa og Nordafrika i september, i sjældne tilfælde overvintrer arten i Danmark. Mange skandinaviske fugle passerer landet som trækgæster. De kan om foråret ses til slutningen af maj, mens de om efteråret ses oktober måned ud.

I maj lægger den hvide vipstjert 5-7 æg, der er grålige med rødlige pletter. Den yngler for det meste to gange om året. Hvid vipstjert lever mest af insekter, som den oftest fanger direkte på jorden eller under hurtige opflyvninger i luften. Blandt dens fjender kan nævnes rovfugle og katte.

Underarter[redigér | redigér wikikode]

En anden underart af den hvide vipstjert (subsp. yarrellii) findes i Storbritannien. Her er hannen let genkendelig på den sorte ryg i modsætning til nominatformen alba, som vi har i Danmark, der har grå ryg. Den sortryggede hvide vipstjert optræder som sjælden gæst i Danmark, oftest under forårstrækket fra marts til maj og hyppigst i det vestlige Jylland. Det er også forekommet, at den sortryggede hvide vipstjert har hybridiseret med vor hjemlige race.

Der findes i alt ni forskellige underarter af hvid vipstjert:[2][3]

  • Motacilla alba yarrellii, sortrygget vipstjert, yngler på de Britiske Øer og langs dele af Vesteuropas kyst
  • M. a. alba, hvid vipstjert, yngler i sydøstlige Grønland, Island og Færøerne gennem Europa til Ural, Kaukasus, Centralasien og Mellemøsten
  • M. a. subpersonata, marokkansk vipstjert
  • M. a. personata, maskevipstjert
  • M. a. lugens, hvidvinget vipstjert
  • M. a. baicalensis
  • M. a. ocularis
  • M. a. leucopsis
  • M. a. alboides

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ordbog over det danske Sprog. "Opslaget "stjært"". http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=stj%C3%A6rt. Hentet 2013-07-30. 
  2. Gill, F & D Donsker (Eds). "www.worldbirdnames.org". IOC World Bird Names (v 3.4). 2013. http://www.worldbirdnames.org/n-weavers.html. Hentet 2013-07-30.  Arkiveret 2013-04-15.
  3. Navnegruppen for DOF - LDF - ZOO & ZM. "Danske navne på alverdens FUGLE". Opdateret 5.juli 2010. http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf. Hentet 2013-07-30.  Arkiveret 2013-07-12.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]