Gul vipstjert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gul vipstjert ?
Vipstjert
Vipstjert
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Motacillidae (Piber og Vipstjerter)
Slægt: Motacilla
Art: alba
Videnskabeligt artsnavn
Motacilla flava
Linnaeus 1758

Gul vipstjert (Motacilla flava) er en spurvefugl i familien Pibere og Vipstjerter (Motacillidae).

De danske ynglefugle som overvejende tilhører racen almindelig gul vipstjert (M. f. flava), har et blågråt hoved med tydelig hvid øjen- og skægstribe og en lang vippende hale. Den 15-16,5 cm lange fugl er på undersiden gul og grågrøn på oversiden.

Indholdsfortegnelse

Underarter [redigér]

Arten adskiller sig i forskellige variationer i Vesteuropa.

  • Almindelig gul vipstjert (Motacilla flava flava) yngler fra Sydskandinavien til Frankrig og Centraleuropas bjergkæder, og mod øst til Uralbjergene. Overvintrer i Sahara i Afrika. Har blågråt hoved med hvidt øjebrynstræk. Hannen kan også have sort hoved med en antydning af blågrå tone i nakken.
  • Gulhovedet gul vipstjert (Motacilla flava flavissima) yngler i Storbritanien ved kysterne af de engelke kanaler. Overvintrear i Afrika. Gulgrønt hoved med lysegult øjebrynsstreg. Hannerne er lysere på undersiden.
  • Nordlig Gul Vipstjert (Motacilla flava thunbergi) er i Danmark er en ret almindelig trækgæst.

Det mørkegrå på hovedet strækker sig ned til kinderne og går over i det hvidlige. Hannens hoved er lysere og grønlig mat med et grønlig øjenbrynstræk. Mangler den hvide øjenstribe, og hovedet er mørkere end hos den almindelige gule vipstjert. Ruger i mellemste og nordlige Skandinavien og mod øst til det nordvestlige Sibirien. Overvintrer i det østlige Afrika, Indien og det sydøstlige Asien.

Beskrivelse og kendetegn [redigér]

Hanfuglen der om sommeren kan racebestemmes, har blågråt hoved og nakke, hvid øjenbrynsstribe og strube. Hunfuglen har grågrønt hoved, gullig øjenbrynsstribe og hvid strube. Hunnerne er mere beskedent farvede med gråbrunt hoved, og hos dem kan racerne ikke med sikkerhed adskilles. I vinterdragt bliver farverne mere matte, næsten uden gult på undersiden, og både hanner, hunner og ungfugle ligner hinanden. Næbet er sort med lys basis på undernæbbet

Fuglen kan bl.a artsbestemmmes ved hjælp af kaldet som kan være et blødt ”psit” eller et fyldigere ”tsrlie”, eller et lyst klingende ”zi-si-si”. Sangen består af 2 eller 3 hæse toner, den sidste tit mere betonet ”srrii-srrihht”, der ofte udføres fra et højtliggende punkt. Under trækket ses den ofte i spredt formation på de dyrkede agre og kan ved overnatning f.eks i en stor flok slå sig i en rørskov eller lignende.

Udbredelse og ynglesteder [redigér]

Den ankommer til Danmark omkring første maj hvor den træffes vådområder over hele landet, men bestanden har været i tilbagegang de seneste årtier på grund af dræning. De trækker sydpå i september. Samtidig passerer et stort antal fugle fra nordligere ynglepladser Danmark. Overvintringen sker i det sydlige Afrika.

De lever parvis i deres eget territorium og lægger kun et kuld pr år. Fra midt i maj lægger de ca. 5-6 hvidlige æg med gråbrune pletter, som overvejende udruges af hunnen på 12-13 dage i en fordybning på jorden godt skjult af græs eller siv. Efter ca. 20 dage er ungerne flyvefærdige.

Ernæring [redigér]

Lever næsten udelukkende af insekter, først og fremmest fluer og myg som f.eks græssende dyr jager op. Under jagten løber den med sirlige skridt mens den vipper med halen.

Eksterne henvisninger og kilder [redigér]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: