Lectin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hemagglutinin

Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer. Lectiner benævnes også agglutininer pgra. deres evne til at agglutinere celler, som feks. hæmagglutininer eller fytohæmagglutininer. Lectiner renfremstilles fra planter, svampe og enkelte andre organismer og anvendes i medicinen og biokemien til analyser og processer involverende kulhydrater og kulhydrat-indeholdende molekyler. Mange lectiner er naturligt forekommende toksiner.

Lectinet ricin fra castorbønnen blev beskrevet som det første lectin af den estiske biokemiker Peter Hermann Stillmark i hans disputats fra 1888: "Ueber Ricin, ein giftiges Ferment aus den Samen von Ricinus comm. L. und einigen anderen Euphorbiaceen". Beskrivelsen blev starten til en ny gren af naturvidenskaben kaldet lectinologi.

På grund af lectinernes biologiske aktivitet som pesticider, er fødemidler blevet genetisk modificeret med lectin-gener. Således indeholder vintergækker et aktivt lectin eller agglutinin benævnt GNA (for Galanthus nivalis agglutinin). Der er bl.a. blevet udført forsøg med GNA-genet overført til kartofler. Herom sagde i 1998 Árpád Pusztai, en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".[1] Disse bemærkninger startedes Pusztai-sagen om genetisk modificerede fødemidler.

Phytohæmagglutininer, plante-lectiner[redigér | redigér wikikode]

De først kendte lectiner var fra planter og blev kaldt phytohæmagglutininer p.gr. af deres evne til at agglutinere røde blodlegemer. Der kendes nu et utal af lectiner fra planter, nogle få er nævnt i tabellen.

Tabel over visse plante- og svampelectiner[2]
  Symbol Lectin-navn Kilde Ligand, for flere detaljer se [2]
Mannose-bindende lectiner
ConA Con A, Concanavalia A Canavalia ensiformes, springbønne α-D-mannose og α-D-glucose
LCH Lentil lectin Lens culinaris bi- og triantenne N-glycaner
GNA "Snowdrop lectin", vintergæk-lectin Galanthus nivalis α 1-3 og α 1-6 linked high mannose structurer
Galactose / N-acetylgalactosamine-bindende lectins
RCA Ricin, Ricinus communis Agglutinin, RCA120 Ricinus communis Galβ1-4GlcNAcβ1-R
PNA "Peanut agglutinin", jordnød-lectin Arachis hypogaea Galβ1-3GalNAcα1-Ser/Thr (T-Antigen)
AIL Jacalin Artocarpus integrifolia (Sia)Galβ1-3GalNAcα1-Ser/Thr (T-Antigen)
VVL "Hairy vetch lectin" Vicia villosa, Sand-vikke GalNAcα-Ser/Thr (Tn-Antigen)
N-acetylglucosamin-bindende lectiner
WGA "Wheat Germ agglutinin", hvedkim-lectin Triticum vulgaris GlcNAcβ1-4GlcNAcβ1-4GlcNAc, Neu5Ac (sialic acid)
N-acetylneuraminic acid-bindende lectiner
SNA "Elderberry lectin", hyld-lectin Sambucus nigra Neu5Acα2-6Gal(NAc)-R
MAL Maackia amurensis leukoagglutinin Maackia amurensis Neu5Ac/Gcα2,3Galβ1,4Glc(NAc)
MAH Maackia amurensis hemoagglutinin Maackia amurensis Neu5Ac/Gcα2,3Galβ1,3(Neu5Acα2,6)GalNac
Fucosebindende lectiner
UEA Ulex europaeus agglutinin Ulex europaeus Fucα1-2Gal-R
AAL Aleuria aurantia lectin Aleuria aurantia Fucα1-2Galβ1-4(Fucα1-3/4)Galβ1-4GlcNAc,

R2-GlcNAcβ1-4(Fucα1-6)GlcNAc-R1

Krystaller af det larvedræbende lectin fra Bacillus thuringiensis
Bindingen af et oligosaccharid (en del af blodgruppe Lewis b-determinanten vist i gråt) i bindings-sædet af GSL IV (Griffonia simplicifolia isolectin IV)

MBP, det mannose-bindende lectin[redigér | redigér wikikode]

MBP eller MBL (det mannose-bindende lectin eller det mannan-bindende lektin) er et naturligt forekommende plasma protein, som spiller en hovedrolle i det første immunforsvar mod infektioner. For eksempel beskytter MBL det nyfødte barn i de første dage efter fødslen indtil det normale antistof-baserede immunsystem begynder at virke. MBL virker som organismens ildslukker mens der ventes på brandvæsnet. De fleste mennesker har et normalt indhold i blodet af MBL, men for en ret stor del af befolkningen (op til 40%) er der nedsat indhold af MBL på grund af genetiske mutationer. Det kan være kritisk under sygdomsforhold, f.eks. for kræftpatienter under kemoterapi og for cystisk fibrose patienter.

Lectin som insekticid[redigér | redigér wikikode]

Bacillus thuringiensis forkortet til Bt er en almindelig spore-dannende Gram-positiv jordbakterie, der under sporuleringen danner protein-krystaller af et eller flere lectiner, der benævnes Cry-toksiner (Cry for krystal) eller δ-endotoksiner. Cry-toksinerne kodes af plasmidgenerne Cry og er toksiske for insekter, specielt larver af lepidoptera, dvs. natsværmere og sommerfugle samt coleoptera, biller og diptera, tovinger (fluer). Den toxiske virkning ytrer sig gennem en nedbrydning af tarmen.[3] Toksinerne har en fælles struktur af tre domæner hvor domæne II og domæne III har lectin-lignende aktivitet, der bestemmer bindingen til de modtagelige insekters tarm.[4]

Da Bt-toksinerne ikke anses for at være skadelige for mennesker[5] er afgrøder som majs, bomuld og kartofler blevet genetisk modificeret med Bt-toksiner.[6] Da Bt-toksinerne har lille effekt på andre organismer, er brugen af Bt-transgene afgrøder blevet anset for at være mere miljøvenlig end brugen af syntetiske pesticider, men indførelsen og brugen af de gensplejsede afgrøder har affødt en stående diskussion jf. genetisk modificeret organisme.[7]

Andre giftige lectiner[redigér | redigér wikikode]

Alle bønnespirer og bønner bortset fra linser, mungbønner, soyabønner og kikærter er giftige i rå tilstand på grund af lectinindholdet. Lectinerne i havebønner, pralbønner, limabønner, hestebønner, hvide bønner, brune bønner, sorte bønner, pintobønner og især kidneybønner giver diarré, opkastning og kvalme, i værre fald mavekrampe og blødninger.[8][9][10]

Alle dele af påskeliljen indeholder et giftigt lectin, men specielt løget har et højt indhold af lectinet.[11] Løgplanter indeholder alle formentlig giftige lectiner, som påskeliljen og vintergækkers, jf. ovenfor GNA og Pusztai-sagen om genetisk modificerede fødemidler.

Pokeweed mitogen, PMW fra Amerikansk Kermesbær agglutinerer som mange andre plantelectiner erytrocytter, er mitose-stimulerende og fremmer antistofsyntesen i lymfocytter, inducerer plasmacellers aktivering og kan i stor dosis være dødelig.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]