Jørgen Haagen Schmith

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jørgen Haagen Schmith
Citronen
Jørgen Haagen Schmith.jpg
Jørgen Haagen Schmith
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 18. december 1910
Fødested
Pseudonym(er)
Død 15. oktober 1944 (33 år)
Dødssted Gentofte, Danmark
Begravet Mindelunden i Ryvangen
Nationalitet Dansk
Bosat {{{bosat}}}
Uddannelse {{{uddannelse}}}
Profession {{{profession}}}
Politisk parti {{{politiskparti}}}
Religion {{{religion}}}
Titel {{{titel}}}
Berømt for {{{berømtfor}}}
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle {{{ægtefælle}}}
Børn {{{børn}}}

Jørgen Haagen Schmith (18. december 1910, København15. oktober 1944, Jægersborg), med dæknavnet Citronen, var en dansk modstandsmand under besættelsen af Danmark 1940-45.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Haagen Schmith var søn af prokurist Johannes Haagen Schmith (1870–1919) og hustruen Olga Amanda Petersen (1878–1952). Forældrene var blevet viet den 14. august 1908 i Hørsholm kirke, faren døde af den spanske syge.

Frem mod og i begyndelsen krigen havde Schmith forskellige jobs, i 1942 på Citroen-fabrikkerne, hvor han lavede småsabotager mod biler der skulle leveres til tyskerne. I oktober 1941 blev han gift med Bodil Berg Jørgensen (1922-1982). De fik to børn, Anne Elisabeth i august 1942 og Lone i marts 1945.

Modstandsmand[redigér | redigér wikikode]

Sammen med en anden kendt modstandsmand "Flammen" tilhørte han modstandsgruppen Holger Danske, og de udførte sammen spektakulære aktioner. Lige før krigen havde han fået arbejde som portner og regissør i ZigeunerhallenJagtvej ved Nørrebros Runddel i København.

Sammen med Holger Danske-folkene var Jørgen Haagen Schmith i juli 1943 med til en stor sabotageaktion mod Citroën, hvor et par erobrede engelske lastvogne blev ødelagt. Det var her, han fik sit tilnavn i modstandsgruppen – ”Citronen”.[1]

Citronen brugte sine svigerforældres sommerhus i Hvidovre som tilflugtssted. Efter han kom tilbage fra Sverige boede han i ØrholmIslandsvej 6A i et rækkehus der tilhørte familien Rosenberg — en flygtet jødisk familie.[2]

Sidste dage[redigér | redigér wikikode]

Den 19. september 1944 var Citronen, som ofte før, forklædt som politimand, men han var så uheldig, at netop samme dag arresterede tyskerne det danske politi. Han blev fanget, men på trods af, at han var stærkt eftersøgt af Gestapo, blev han ikke genkendt. Han forsøgte at flygte over et plankeværk, men han blev ramt af tyske kugler og blev mirakuløst reddet af en forbikørende Zone-ambulance.

En måned senere ringede tyske Gestapo-folk på døren i et hus på Jægersborg Allé 184, hvor Citronen lå i sin sygeseng. Flammen var på det tidspunkt rejst til Jylland og havde efterladt alle sine våben under Citronens seng. Tyskerne, der ikke vidste at Jørgen Haagen Schmith befandt sig i huset, forsøgte at trænge ind. Jørgen Haagen Schmith troede, at Gestapo-folkene kom for at anholde ham. Derfor tog han sine våben under sengen og åbnede ild mod tyskerne. Han var bevæbnet med adskillige maskinpistoler og håndgranater. Tyskerne var derfor tvunget til at hente forstærkning på Jægersborg Kaserne. Jørgen Haagen Schmith kæmpede i ca. tre timer mod næsten 200 tyske soldater. Han nåede at dræbe og såre flere tyske soldater. Til sidst, da huset var omspændt af flammer, kæmpede Jørgen Haagen Schmith udenfor huset, hvor han døde i en byge af skud affyret af tyske maskinpistoler, sekunder efter han havde kastet sin sidste håndgranat.

Han blev den 29. august 1945 begravet i Mindelunden i Ryvangen, hvor mindelunden med hans gravsten blev indviet den 5. maj 1950. Hans mindesten i Mindelunden i Ryvangen har denne inskription:

Citat FOR ALLE GODE TANKER
DE KAN SLET IKKE DØ
FØR ENDNU BEDRE TANKER
ER SPIRED AF DERES FRØ
Citat

Der blev i 2007/2008 lavet en dansk drama/action-film om Flammen og Citronen. Mads Mikkelsen spiller rollen som Citronen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  1. "www.frihedsmuseet.dk". http://www.frihedsmuseet.dk/sw54418.asp. 
  2. Grete Hansen (30. juni 2011). "Citronen boede på Islandsvej i Ørholm". det grønne område.