Hvidstengruppen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For filmen om gruppen, se Hvidsten Gruppen
Mindesten over Hvidstengruppen

Hvidstengruppen (1943-1944) var en dansk modstandsgruppe, der under besættelsen var beskæftiget med at modtage våben, ammunition og sprængstof nedkastet fra engelske fly. Gruppen var centreret om Hvidsten Kro og kroejer Marius Fiil, der var gået ind i arbejdet på opfordring af godsejer Flemming Juncker.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Modtagearbejdet foregik ved, at der kom en kode fra den engelske radiostation BBC: "Husk at lytte" eller "Lyt igen". Det betød, at der ville komme en eller flere engelske Halifax-bombefly over området samme aften, og modtagegruppen skulle være parat. Den første aktion foregik natten mellem den 11. og 12. marts 1943 på Trinderup Hede øst for Mariager, hvor der blev nedkastet 12-14 containere, der blev skjult i et tæt krat.

Næste dag ankom lægen Thorup Petersen på kroen og blev inviteret på flæskeæggekage af kroejer Marius Fiil, og mens de sad der, kom Ole Geisler ind i skænkestuen. Ole Geisler havde til opgave at samle trådene omkring modstandsarbejdet i hele Jylland. Han henvendte sig til Marius Fiils gæst og spurgte, om det da ikke var doktoren? Da Thorup Petersen bekræftede det, sagde Ole Geisler: "Jamen så har jeg en hilsen til Dem fra Elias". Og det var kodeordet om, at der natten før var nedkastet våben og sprængstoffer ved Mariager til modstandsbevægelsen i Jylland.

Marius Fiil blev nu sat ind i tingene og indvilligede – efter at have spurgt sin kone Gudrun til råds – i at deltage i modtagearbejdet. Samme aften kørte Marius i sin hestevogn til Trinderup Hede for at hente våben og sprængstoffer, som han kørte til sin genbo gårdejer Andreas Stenz' gård, hvor de blev omladet til Thorup Petersens bil og kørt til Randers, hvor det blev lagt i et depot til senere brug.

For at finde en egnet modtageplads nærmere Hvidsten Kro blev kortene over lokalområdet gransket, og gruppen valgte et område på Allestrupgård, hvor der var et mosehul, der var velegnet til at skjule containerne i, når de var tømt. Modtagepladsen blev kaldt Mustard Point og blev af englænderne betegnet som en af de bedste modtagepladser i Danmark.

Når kodesignalet lød fra BBC kl. 18.15, vidste gruppen, at den skulle være parat til at modtage forsyninger omkring midnat. Når Halifaxen kunne høres i det fjerne, blev der tændt fire signallamper – tre hvide og én rød, der lyste op i luften. Disse lamper angav vindretningen, så piloterne i flyene kunne tage højde for, hvor de skulle nedkaste containerne med faldskærme, så de ramte det rigtige sted. Hele gruppen skulle nu arbejde hurtigt med at få tømt containerne og få slettet sporene for Gestapo. Containerne blev smidt ud i mosehuller i området, hvor de forsvandt, og indholdet blev fragtet videre først til Hvidsten og derfra så hurtigt som muligt videre til fordeling i mindre depoter i Randers. Herfra blev de distribueret til sabotagegrupper i det meste af Jylland. Her blev sprængstoffet brugt til sabotage mod jernbaner, lokomotivremiser, broer og fabrikker, der arbejdede for tyskerne.

Gruppen og flere andre modstandsgrupper, bl.a. Stoholm-gruppen blev røbet af danskeren Jacob Jensen, der via England var nedkastet faldskærmsmand. Han var instrueret i, at blev han taget til fange, skulle han knuse cyankaliumampullen. Modet svigtede imidlertid. Den 13. december 1943 blev han sammen med 2 andre taget af Gestapo i Århus og tortureret til at fortælle, hvad han vidste. Gestapo skyggede kroen til den 11. marts 1944, hvor den tidligt om morgenen blev omringet, og størstedelen af gruppen blev arresteret af tyske soldater. Nyheden om deres anholdelse blev bragt i De frie Danske en uge senere.[1]

Måneden efter meddelte De frie Danske at de anholdte fra Hvidsten var blevet overført fra Randers til Vestre Fængsel.[2]

Otte af dens medlemmer blev af den tyske krigsret dømt til døden den 26. juni og henrettet ved skydning i Ryvangen 29. juni 1944 af den tyske besættelsesmagt.

Den 15. juli 1944 skrev De frie Danske om henrettelsen af Marius Fiil, hans søn og svigersøn, om den ældre datters livstidsdom, den yngre datters dom på to år, og sammenlignede Fiil med Svend Gønge og Niels Ebbesen, samtidigt med at de udtrykte medfølelse for den efterladte enke.[3] Nyheden om henrettelserne blev årsag til udvidelsen af den københavnske strejkebølge, Folkestrejken (1944), til en egentlig generalstrejke.

Seks måneder efter skrev januarnummeret af modstandsavisen Frit Danmark at otte med navn nævnte medlemmer af Hvidsten gruppen var blevet henrettet den 29. juni året før.[4]

  1. "Utrolig mange Arrestationer". De frie Danske: s. 10. 18. marts 1944. http://www.illegalpresse.dk/#/paper?paper=70&page=757. Hentet 24. november 2014. "Paa Randersegnen har Gestapo bl.a. anholdt den landskendte Indehaver af Hvidsten Kro, Folkemindesamleren Marius Fiil og hans Søn, Niels Fiil, endvidere Kroejerens 17-aarige Datter, Gérda, Datteren Kirstine og dennes Mand, Bryggeriarbejder Peter Sørensen" 
  2. "ARRESTEREDE". De frie Danske: s. 10. 23. april 1944. http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/28#/paper?paper=71&page=795. Hentet 24. november 2014. "Kroejer Marius Fiil med flere fra Hvidsten er blevet overført fra Randers til Vestre" 
  3. "EN FOLKELIG SKIKKELSE, ET HISTORISK EKSEMPEL PAA JYLLANDS SEJGHED UNDER FREMMEDHEREDØMMET". De frie Danske: s. 7. 15. juli 1944. http://www.illegalpresse.dk/#/paper?paper=74&page=508. Hentet 24. november 2014. "Vi samler Tankerne om Fru Gudrun Fiil. Paa een Dag og i samme bitre Time mistede hun sin Mand, sin eneste Søn og sin Svigersøn. Og hendes to unge Døtre er bortført i Fangenskab. Ingen dansk Hustru og Moder bærer en Skæbne saa tung af Sorg og Savn, Smerte og Gru og Bekymring. Men Folkets Ærbødighed og Hengivenhed skal støtte den segnende" 
  4. "29. Juni - 8 Frihedskæmpere henrettet". Frit Danmark: s. 9. januar 1945. http://www.illegalpresse.dk/#/paper?paper=34&page=313. Hentet 23. november 2014. 

Medlemmerne af gruppen og deres skæbne[redigér | redigér wikikode]

De henrettede var:

Mindeplade i Ryvangen

De øvrige seks arresterede medlemmer af gruppen blev ikke dømt til døden:

Tugthus på livstid:

Tugthus på fire år:

  • Lillebilvognmand Anders Venning Steensgaard (3. oktober 1894 – 4. marts 1976), der fungerede som chauffør for gruppen. Han blev senere flyttet til KZ lejr, men overlevede.
  • Købmand Knud Peter Buchhorn Christensen

Tugthus på to år:

  • Servitrice Gerda Søvang Fiil (født 30. januar 1927 - 26. juni 1994), datter af Marius og Gudrun Fiil.

Andre:

Ligene af de otte henrettede medlemmer af Hvidstengruppen blev fundet i Ryvangen, og i sommeren 1945 blev deres jordiske rester ført hjem til Hvidsten og begravet 100 meter nord for Hvidsten Kro, hvor der er en mindelund og rejst en mindesten med følgende inskription:

Daad for Danmark bragte Dag
Tappert øvet Tro til Døden
Lyse lad i Morgenrøden
De gav Liv for Danmarks Sag

Det eneste levende medlem af Hvidstengruppen er Svend Egon Andersen, som bor på Djursland.

Film[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hvidsten Gruppen

Den 4. november 2010 blev det offentliggjort, at der ville blive lavet en film om gruppen. Regner Grasten står bag projektet, og Anne-Grethe Bjarup Riis instruerer filmen, sammen med Anders Refn som teknisk instruktør.

Filmens budget var på 24 millioner kroner, og den havde premiere i de danske biografer den 1. marts 2012.[1]

Til filmens premiere har Randers Kommune lavet en ny hjemmeside om Hvidstengruppen,[2] hvor en lang række videoer, billeder og historier om gruppen og filmen er samlet. Sitet er bl.a. beregnet til undervisningsbrug i folkeskoler mv.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]