Jørgen Jørgensen (Det Radikale Venstre)
Der er flere personer med dette navn, se Jørgen Jørgensen.
| Jørgen Jørgensen (Det Radikale Venstre) | |
|---|---|
| Folketingets 3. Næstformand | |
| Embedsperiode 1947 – 1957 |
|
| Indenrigsminister | |
| Embedsperiode 9. november 1942 – 5. maj 1945 (egentlig kun indtil 29. august 1943) |
|
| Foregående | Knud Kristensen |
| Efterfulgt af | Knud Kristensen |
| Undervisningsminister | |
| Embedsperiode 28. maj 1957 – 7. september 1961 |
|
| Foregående | Julius Bomholt |
| Efterfulgt af | K. Helveg Petersen |
| Embedsperiode 4. november 1935 – 9. november 1942 |
|
| Foregående | Frederik Borgbjerg |
| Efterfulgt af | A.C. Højberg Christensen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 19. maj 1888 Kornerup, Lejre |
| Død | 15. december 1974 Roskilde |
| Nationalitet | |
| Politisk parti | Det Radikale Venstre |
| Profession | Politiker, højskolemand |
Jørgen Peter Laurits Jørgensen (i samtiden kaldt Jørgen Jørgensen (Lejre)) (19. maj 1888 i Kornerup, Lejre – 15. december 1974 i Roskilde) var en dansk radikal politiker og højskolemand. Han blev født i Kornerup ved Lejre, og var søn af gårdmand Niels Jørgensen.
Efter folkeskolen var han på Vallekilde Højskole 1906-07 og på Tune Landboskole 1910-11, og han tog på nogle korte studieophold ved landbrug i Skotland og Tyskland. Han blev uddannet ved landbruget og havde 1923-53 sin slægtsgård Bispegården ved Lejre i forpagtning (tidligere fæstegård). Bispegården tilhørte grevskabet Ledreborg.
Han sad først i sogneråd, derefter i Roskilde amtsråd (1928-38). Blev i den periode valgt ind i Folketinget i Frederiksborg Amtskreds i 1929, og blev formand for Det Radikale Venstres rigsdagsgruppe (1934-35, 1945-57 som i 1953 ændrede navn til folketingsgruppe).
Han prægede som undervisningsminister i to perioder folkeskolereformerne 1937 og 1958. Fik ligeledes gennemført det meget væsentlige lovkompleks om ungdomsskolerne i 1942. Alt dette havde sin rod i det grundtvigske friskole- og højskolemiljø. Han sad desuden i en række bestyrelser på landets skoler heriblandt Askov Højskole og Vallekilde Højskole.
Jørgen Jørgensens sønner, Eigil Jørgensen og Erling Jørgensen, blev begge fremtrædende embedsmænd som henholdsvis direktør for Udenrigsministeriet, departementschef i Statsministeriet og ambassadør i Bonn og Washington, og departementschef i Finansministeriet.
Sønnen Svend Jørgensen overtog forpagtningen af Bispegården efter sin far. Svend var amtsborgmester i Roskilde Amt. Sønnen Asger, der blev landmand i det nærliggende Gadstrup var i en kort periode stedfortræder i Folketinget.
Politisk karriere [redigér]
-
- Frederiksborg amtskreds indtil 21. oktober 1935, derefter fra 22. oktober
- Københavns amtskreds
- Undervisningsminister (4. november 1935 – 9. november 1942) Ministerierne: Thorvald Stauning II, III og Regeringen Vilhelm Buhl I
- Indenrigsminister (9. november 1942 – 5. maj 1945) egentlig kun indtil 29. august 1943 jf. Regeringen Scavenius
- Undervisningsminister (28. maj 1957 – 7. september 1961) Regeringerne: H.C. Hansen II, Viggo Kampmann I, Viggo Kampmann II
- Folketingets 3. næstformand 1947-1957
- Medlem af Nordisk Råd 1952-1957
| Radikale Venstres partiledere |
|---|
|
Zahle (1905-1928) • Munch (1928-1940) • Jørgensen (1940-1960) • Skytte (1960-1968) • Baunsgaard (1968-1975) • Haugaard (1975-1978) • Helveg Petersen (1978-1990) • Jelved (1990-2007) • Vestager (2007–) |
- Født i 1888
- Døde i 1974
- Indenrigsministre fra Danmark
- Undervisningsministre fra Danmark
- Danske ministre fra Det Radikale Venstre
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre
- Folketingsmedlemmer i 1920'erne
- Folketingsmedlemmer i 1930'erne
- Folketingsmedlemmer i 1940'erne
- Folketingsmedlemmer i 1950'erne
- Folketingsmedlemmer i 1960'erne
- Amtsrådsmedlemmer fra Det Radikale Venstre
- Personer i Kraks Blå Bog
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Skolefolk fra Danmark