Jette Bang

En bruger mener at denne artikel bør overvejes slettet - af grunde der ikke dækkes ind af {{Notabilitet}}, {{Reklame}}, {{Snævert emne}}, {{Tætpå}} eller {{Uencyklopædisk}} (overvej evt. om en af disse skabeloner er mere dækkende). Klik her for at se sletningsforslaget. (Ved anvendelse af denne skabelon skal Wikipedia:Sletningsforslag opdateres)

Denne side eller dele heraf lader til at være uretmæssigt kopieret fra https://www.dfi.dk/nyheder/jette-bang-fotografen-der-gav-os-gronland Alt indhold der indsættes på Wikipedia skal være i overensstemmelse med Wikipedias politik om ophavsret, og må som sådan kun kopieres fra kilder med en fri licens, og kun med tilstrækkelig kildeangivelse (hvis du har tilladelse til at bruge materialet, så send tilladelsen til info-da@wikimedia.org). Hvis ikke licensforholdene for denne side bliver afklaret inden for kort tid vil siden blive slettet for at beskytte Wikipedia mod eventuel retsforfølgelse. Se evt. denne sides diskussionsside.

Jette Bang
Jette Bang 1959. Foto Lars Hansen
Personlig information
Født	Jytte Laub Bang 4. februar 1914 Frederiksberg Fødehjem, Danmark
Død	16. februar 1964 (50 år) København, Danmark
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Filminstruktør, fotograf
Kendte værker	Inuit
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jette Bang (født 4. februar 1914 på Frederiksberg; død 16. februar 1964 i København) var uddannet fotograf og gjorde sig især bemærket med sine mange dokumentarfilm om Grønland. Her kom hun tæt ind på livet af særligt kvinder og børn og dokumenterede den traditionelle fangerkultur, der var under afvikling. Jette Bang dokumenterede i 1930'erne og 40'erne et Grønland, der var ved at forsvinde til fordel for modernisering og europæisering.

Jette Bang blev født i 1914 og voksede op på Christianshavn i nærheden af Grønlands Handels Plads, hvor hun kunne følge Grønlandsbådene sejle ind og ud. Hun kom fra det bedre borgerskab – faren var tobakshandler – og færdedes i kulturradikale kredse. Bang tog sproglig studentereksamen, læste filosofikum i Paris og kom i 1933 i lære som fotograf i reklamebureauet Jonals Co.

Som 22-årig nyuddannet fotograf satte Jette Bang sig for at gennemfotografere Grønland. Mellem 1936 og 1962 var hun i Grønland syv gange. Det resulterede i 21 dokumentarfilm, fire bøger og over 11.000 stillfotos, som var med til at åbne danskernes øjne for Grønland og cementerede Jette Bangs talent, der var en kombination af en æstetisk sans for billedkomponering, etnografisk nysgerrighed og menneskelig sensitivitet, der fik beboerne til at åbne sig for hendes kamera. Som hovedværker står stillbillederne fra hendes første rejse i 1936 og farvefilmen "Inuit" fra 1940.

Grønlandsture

Som udlært i 1936 ansøgte hun Grønlands Styrelse om at foretage fotografiske studier i Grønland. Hun fik tilladelse til rejsen – der var indrejseforbud dengang – men på egen regning. Efter otte måneders rejse langs den grønlandske vestkyst, hvor hun tog del i de lokales liv på afsides bopladser, kom hun hjem med 2600 stillfotos, der dokumenterede den gamle fangerkultur. 400 fotos blev i 1937 udstillet på Kunstindustrimuseet, og 190 udkom i bogen "Grønland" i 1940. Statsminister Thorvald Stauning var både protektor for udstillingen og skrev forord til bogen, og historien om den 22-årige kvinde, der rejste alene til Grønland og begik så stor en kunstnerisk og etnologisk bedrift, vakte opsigt i pressen.

På sin næste rejse i 1937 optog hun sin første film, "Den yderste ø", der gik tabt. Hun fik dog en ny chance året efter, da Grønlands Styrelse gav hende til opgave at optage en film, der skulle promovere Danmarks kolonipolitik på den internationale Polarudstilling i Bergen i 1940 (den blev siden aflyst på grund af Anden Verdenskrig). Bang fik grundige anvisninger i, hvad hun skulle optage, da Grønlands Styrelse ønskede at formidle sit budskab om, at den teknologiske og sociokulturelle udvikling var nødvendig for Grønland.

Jette Bang var derimod mere fascineret af den traditionelle levevis end moderniseringen og fokuserede på inuitlivet i den barske natur med fiskeri, hundeslæder, kajakker, trommedans, sæljagt, skindrens og kødtilberedning. Bang beundrede den oprindelige livsform, som var vigtig for hende at indfange, inden den gik tabt.

I dagbogen 30.000 Kilometer i Sneglefart fra 1941 skrev Jette Bang:

	"Kulde og barsk natur har tvunget grønlænderne til hensigtsmæssighed og økonomiseren i alle forhold," [...] "Denne selvfølgelighed og enkelhed i alle forhold er sikkert en af de ting, der får så mange grønlandsrejsende, og mig med dem, til at falde hen i begejstring over livet blandt grønlændere. Problemerne forenkles og skubbes til side som uvæsentligheder for at give plads for dette ene oprindelige: at opretholde livet og føre det videre. Sommetider følte jeg det som en skam og tåbelighed at tosse rundt med et filmkamera, mens alle omkring mig var optaget af vigtige forehavender, som at skaffe føde og klæder til huse."

Jette Bangs optagelser i 1938-39 resulterede i Danmarks første farvefilm "Inuit", der anses som en filmisk og kulturhistorisk milepæl.

"Hun var fotografen, der gav os Grønland," konkluderede Informations nekrolog ved hendes tidlige død af kræft i 1964.

Fokus på kvinder og børn

Grønland var hidtil blevet dokumenteret gennem mandlige polarforskeres farlige ekspeditioner og mændenes jægerkultur. Det var nyt, at Jette Bang blev hjemme i hytterne med kvinderne og børnene og fokuserede på deres hjemmeliv, arbejde og relationer. Her mente hun selv at have en fordel som kvinde. "Jeg lærte, at der består et særligt frimureri mellem kvinder tværs over alle ydre forskelligheder. Det var en nyttig viden, den har senere bragt mig ind i fremmede huse og telte, hvor jeg har ønsket adgang," har hun sagt.

I dagbogen "30.000 Kilometer i Sneglefart" fortæller Jette Bang om, hvordan hun tog del i beboernes hverdagsliv og eksempelvis lærte "vinterflænsning" – endda så godt at hun fik at vide af stedets dygtigste fanger, at hun kunne blive en god fangerkone.

"Bortset fra den personlige tilfredsstillelse ved at have tilegnet mig en færdighed, var det af en vis praktisk betydning, at jeg satte mig ind i de forskellige arbejder ved garnsætning, flænsning osv., da det hjalp mig til at fotografere tingene korrekt," skriver hun.

Det var vigtigt for Bang at blive en naturlig del af de lokales dagligdag og klare sig uden for mange særlige hensyn for at kunne bevæge sig ubemærket og derved "fange det ægte Grønland". For at bryde isen havde hun et særligt trick i ærmet: Hun bød sine objekter på en cigaret. Derfor ser man mange af de fotograferede ryge på billederne.

Litteratur

• Freja Dam: Jette Bang, Fotografen, der gav os Grønland
• Leise Johnsen: Jette Bang (2014)
• Jette Bang: 30.000 kilometer i sneglefart (1941)

Eksterne henvisninger

• Jette Bang på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
• Jette Bang i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, forfattet af Tove Thage på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
• Jette Bang på Filmdatabasen
• Arktisk Instituts hjemmeside: biografi på www.arktiskebilleder.dk
• Maria Knude Oldhøj Nielsen. "Tema: Jette Bang". Det Danske Filminstitut. Hentet 11. maj 2023.