Jomfruhinde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Jomfruhinde, også kaldet hymen og mødomshinde eller blot mødom, er en slimhinderand omkring den eksterne skedeåbning. En almindelig misforståelse er, at jomfruhinden skulle være placeret et sted oppe i skeden. Den er en del af de eksterne kønsorganer. Selvom den omtales som "hinde" er den i virkeligheden en ring med en åbning, hvis form og størrelse kan variere fra pige til pige, og som kan udvides. Hvis den udvides for meget og for hurtigt vil den bryde, hvilke medfører blødning. Jomfruhinden brister almindeligvis ved første samleje – om end det langt fra er sikkert, at det ikke kan være sket før. At sprænge en jomfruhinde ved samleje betegnes som at "deflorere" (at tage blomsten).

Jomfruhinden har ingen kendt anatomisk funktion, men i samfund, der værdsætter jomfruelighed, fungerer jomfruhinden gerne som indikation på, om pigen er jomfru ved ægteskab. Dette sker på trods af, at en jomfruhinde kan være brudt af mange andre årsager end samleje, ligesom det langt fra er alle brud på jomfruhinden, der medfører blødning. I tilfælde med en brudt jomfruhinde, hvor pigen gerne vil fremstå som jomfru, kan hun få foretaget en mødomsrekonstruktion; et lille indgreb, der rekonstruerer den.

Udtrykket at "blive smedet i hymens lænker", som en billedlig beskrivelse af at blive gift, refererer til den oldgræske gud for ægteskab, Hymenaios, som også har givet navn til "hymen" for jomfruhinde – men som udtrykket ikke har noget direkte med at gøre.

Nogle gange bruges det latinske udtryk "virgo intacta" ("uberørt jomfru") til at beskrive en pige med ubrudt jomfruhinde. [Kilde mangler]

Typer[redigér | redigér wikikode]

Forskellige typer af jomfruhinder

Der er en række forskellige former jomfruhinder kan antage, nogle mere almindelige end andre. I omkring 1 ud af hver 2000 piger er hinden fuld uden nogen åbning overhovedet – hvilket i nogle tilfælde kan give store smerter når den åbnes[1]. Dette benævnes som en hymen imperforatus, og vil ikke automatisk rette sig selv op før puberteten, hvorfor en læge må lave et hul i jomfruhinden, for at tillade menstruationsblod at slippe ud[2]. En sådan hymenektomi kan også være nødvendig, hvis jomfruhinden er udsædvanlig tyk eller uelastisk, da det ellers kan hindre samleje.

Jomfruhindes form er lettest at observere i piger i alderen efter babystadiet og før puberteten, da den her er tynd og mindre tilbøjelig til at være foldet over sig selv[3].

Til beskrivelse af hindeformen bruges gerne viserpositionerne på et ur. Med pigen liggende på ryggen vil klokken 12 være øverst under urinrøret og klokken 6 være nederst i retning af anus.[4]

De mest almindelige hindeformer er:

  • En vandretliggende halvmåneform: bredest jomfruhinde ved 6, gradvist aftagende mod 9 og 3, og intet hindemateriale ved 12.
  • En cirkulær form, hvor jomfruhinden former en ring omkring skedeåbningen. Specielt almindelig ved nyfødte[5]
  • Sammenfoldet over sig selv, nogle gange i flere lag, hvilke kan få den til at stikke ud. Mest almindeligt ved nyfødte og omkring puberteten pga. højere østrogenindhold i kroppen[6]; kan kombineres med andre typer, så som "cirkulær og sammenfoldet".

Mindre almindelige former:

  • Fliget: med irregulær kant mod hindeåbningen; mere sandsynlig ved en alder hvor østrogen er til stede.
  • Strengformet: hvor hinden har en eller flere strenge, der strækker sig over hindeåbningen.
  • Hullet: hvor hinden fuldstændig dækker skedeåbningen, men er gennembrudt af flere små huller.
  • Vertikal: hvor hinden har en åbningen, der går fra position 12 til 6, og kan se ud som et tredje sæt skamlæber.
  • Imperforatus: hvor hinden fuldkommen dækker skedeåbningen. Vil kræve mindre indgreb før puberteten, for at lade menstruationsblod passere.

Briste[redigér | redigér wikikode]

Jomfruhinden er meget elastisk, og de fleste eksperter [Kilde mangler] på området mener ikke, at den kan briste eller tage skade af helt almindelig gymnastik eller sport, ej heller af hesteridning eller cykling, selv hvis man af uheld skulle ramme hårdt ned på cykelstangen.

Jomfruhinden kan briste ved at indsætte noget i skeden, f.eks. ved brug af tampon, eller ved indsættelse af fingre eller dildo under onani, eller ved samleje.

Almindeligvis forsvinder jomfruhinden ikke fuldkommen første gang noget bliver ført op i skeden. Men den revner mere og mere hver gang, hvorfor en del piger oplever blødninger de første gange, de har samleje. Mange har rester af jomfruhinden hele livet.

I 2013 forsøgte to jordemødre, at lancerer udtrykket kønskrans i stedet for den misvisende betegnelse jomfruhinde.[7]

Jomfruhinde i andre dyr[redigér | redigér wikikode]

Mennesket er ikke alene om at have en jomfruhinde. En række andre pattedyr er ligeledes indrettet[8][9]:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) Kurman, Robert J., ed (2002). Blaustein's Pathology of the Female Genital Tract (5th edition udg.). New York: Springer-Verlag. pp. 160. 
  2. (Engelsk) Chang, Lisbeth and Muram, David. (2002) "Pediatric & Adolescent Gynecology" in DeCherney, Alan H. and Nathan, Lauren. Current Obstetric & Gynecological Diagnosis & Treatment, 9th edition, McGraw-Hill, 598-602.
  3. (Engelsk) Muram, David. "Anatomical and Physiologic Changes" (2000) in Evaluation of the Sexually Abused Child: A Medical Textbook and Photographic Atlas, Second edition, Oxford University Press. 105-7.
  4. (Engelsk) Pokorny, Susan. "Anatomical Terms of Female External Genitalia" (2000) in Evaluation of the Sexually Abused Child: A Medical Textbook and Photographic Atlas, Second edition, Oxford University Press. 110.
  5. Heger, Astrid (2000). Evaluation of the Sexually Abused Child: A Medical Textbook and Photographic Atlas (Second edition udg.). Oxford University Press. pp. 116. 
  6. Pokorny, Susan. "Anatomical Terms of Female External Genitalia" (2000) in Evaluation of the Sexually Abused Child: A Medical Textbook and Photographic Atlas, Second edition, Oxford University Press. 110-1.
  7. Korsgaard, Kristine: Jomfruhinden skal have nyt navn - nu skal det hedde 'kønskrans' Politiken (6. juni, 2013) Hentet 23 august 2013.
  8. (Engelsk) "What is the purpose of the hymen?", The Straight Dope, 2. oktober, 1992, Cecil Adams
  9. (Engelsk) "20 Questions About Virginity: Scarleteen Interviews Hanne Blank", Scarleteen, Hanne Blank, 1997

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]