Kavli-prisen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab. Priserne uddeles af Kavli Foundation i samarbejde med Det Norske Videnskaps-Akademi og det norske undervisnings- og forskningsministerium (Kunnskapsdepartementet). Prisen består af 1 million US-dollars, en medalje og et diplom. Prisen blev uddelt første gang i 2008. Prisen er oprettet af den norskfødte amerikanske fysiker og forretningsmand Fred Kavli. Prismodtagerne udvælges af komiteer for hvert af de tre prisområder som ledes af norske videnskabsfolk og med internationale topforskere.[1]

Prismodtagere[redigér | rediger kildetekst]

Astrofysik[redigér | rediger kildetekst]

År Prismodtager Institution Land Begrundelse
2008 Maarten Schmidt California Institute of Technology Holland "for deres afgørende bidrag til forstårlse as kvasarernes natur"
Donald Lynden-Bell Cambridge University Storbritannien
2010 Jerry E. Nelson Lick Observatory, University of California, Santa Cruz USA "for deres bidag til udviklingen af meget store kikkerter"
Raymond N. Wilson European Southern Observatory, Garching Storbritannien
James Roger Angel Steward Observatory, University of Arizona USA
2012 David C. Jewitt University of California, Los Angeles Storbritannien USA "for opdagelse og beskrivelse af Kuiper-bæltet og dets største medlemmer, der medførte store fremskridt i forståelsen af vores planetsystems historie"
Jane X. Luu Lincoln Laboratory, Massachusetts Institute of Technology Vietnam USA
Michael E. Brown California Institute of Technology USA
2014 Alan H. Guth Massachusetts Institute of Technology USA "for at være banebrydende inden for teorien for kosmisk inflation"
Andrei D. Linde Stanford University Rusland USA
Alexei A. Starobinsky Landau Institute for Theoretical Physics Rusland
2016 Ronald W.P. Drever California Institute of Technology Storbritannien "for den første påvisning af graviationsbølger"[2]
Kip S. Thorne California Institute of Technology USA
Rainer Weiss Massachusetts Institute of Technology Tyskland USA
2018 Ewine van Dishoeck Leiden University Holland "for hendes kombinerede bidrag til astrokemi gennem observation, teori og laboratoriarbejde samt belysning af interstellare skyers livscyklus og dannelsen af stjerner og planeter"[3][4]
2020 Andrew Fabian University of Cambridge Storbritannien "for hans banebrydende forskning inden for observationel röntgenastronomi, der dækker en bred vifte af emner fra gasstrømme i galaksehobe til supermassive sorte huller i hjertet af galakser"[5]
2022 Roger Ulrich University of California, Los Angeles, USA USA "for deres banebrydende arbejde og lederskab i udviklingen af helio- og asteroseismologi"
Jørgen Christensen-Dalsgaard Aarhus Universitet, Danmark Danmark
Conny Aerts Katholieke Universiteit Leuven, Belgien Belgien

Nanovidenskab[redigér | rediger kildetekst]

År Prismodtager Institution Land Begrundelse
2008 Louis Brus Columbia University USA "for deres store indflydelse på udviklingen inden for nanovidenskab af nul- og endimensionale nanostrukturer i fysik, kemi og biologi"
Sumio Iijima Meijo University Japan
2010 Donald Eigler IBM Almaden Research Center, San Jose USA "for deres udvikling af hidtil usete metoder til at kontrollere stof på nanometerskala"
Nadrian C. Seeman New York University USA
2012 Mildred S. Dresselhaus Massachusetts Institute of Technology USA "for hendes banebrydende bidrag til studiet af fononer, elektron-fonon-vekselvirkninger og termisk transport i nanostrukturer"
2014 Thomas W. Ebbesen University of Strasbourg Norge Frankrig "for transformative bidrag til nano-optik, der har brudt med længe opretholdte overbevisninger om begrænsningerne af opløsningsevnen for optisk mikroskopi og billeddannelse"
Stefan W. Hell Max Planck Institute for Biophysical Chemistry Tyskland
John B. Pendry Imperial College London Storbritannien
2016 Gerd Binnig IBM Zurich Research Laboratory Tyskland "for opfindelsen og realiseringen af atomkraftmikroskopi, et gennembrud inden for måleteknologi og nanoskulpturer, der fortsat har en transformativ indvirkning på nanovidenskab og teknologi"[6]
Christoph Gerber University of Basel Schweiz
Calvin Quate Stanford University USA
2018 Emmanuelle Charpentier Max Planck Institute for Infection Biology Frankrig Tyskland "for opfindelsen af CRISPR-Cas9, et præcist nanoværktøj til redigering af DNA, hvilket forårsagede en revolution inden for biologi, landbrug og medicin"[7][4]
Jennifer Doudna University of California, Berkeley USA
Virginijus Šikšnys Vilnius universitet Litauen
2020 Harald Rose Universität Ulm Tyskland “for billeddannelse på sub-ångström skala og kemisk analyse ved hjælp af elektronstråler”[8]
Maximilian Haider CEOS GmbH Østrig
Knut Urban Forschungszentrum Jülich Tyskland
Ondrej Krivanek Nion Co Storbritannien Tjekkiet
2022 Jacob Sagiv Weizmann Institute of Science, Israel Israel “til selvmonterede monolag (SAM'er) på faste underlag; molekylære belægninger til kontrol af overfladeegenskaber“
Ralph Nuzzo University of Illinois at Urbana-Champaign, US USA
David Allara Pennsylvania State University, US USA
George M. Whitesides Harvard University, US USA

Neurovidenskab[redigér | rediger kildetekst]

År Prismodtager Institution Land Begrundelse
2008 Sten Grillner Karolinska Institute Sverige "for opdagelser vedrørende den udviklingsmæssige og funktionelle logik af neurale kredsløb"
Thomas Jessell Columbia University Storbritannien USA
Pasko Rakic Yale University School of Medicine Serbien USA
2010 Richard H. Scheller Genentech, South San Francisco, California USA "for at opdage det molekylære grundlag for exocytose"
Thomas C. Südhof Stanford University School of Medicine Tyskland
James E. Rothman Yale University USA
2012 Cornelia Isabella Bargmann Rockefeller University USA "til at belyse grundlæggende neuronale bevidsthedsmekanismer, som liger til grund for opfattelse og beslutning"
Winfried Denk Max Planck Institute for Medical Research Tyskland
Ann M. Graybiel Massachusetts Institute of Technology USA
2014 Brenda Milner Montreal Neurological Institute, McGill University Canada "for opdagelsen af specialiserede hjernenetværk til hukommelse og kognition"
John O’Keefe University College London Storbritannien
Marcus E. Raichle Washington University, St. Louis USA
2016 Eve Marder Brandeis University USA "for opdagelsen af mekanismer, der tillader erfaring og neural aktivitet at modellere hjernens funktion"[9]
Michael M. Merzenich University of California, San Francisco USA
Carla J. Shatz Stanford University USA
2018 A. James Hudspeth Rockefeller University USA "for deres videnskabelige opdagelser af de molekylære og neurale mekanismer inden for hørelsen"[10][4]
Robert Fettiplace University of Wisconsin–Madison Storbritannien USA
Christine Petit Collège de France Frankrig
2020 David Julius University of California, San Francisco USA “for deres transformative opdagelse af receptorer for temperatur og tryk”.[11]
Ardem Patapoutian Scripps Research og Howard Hughes Medical Investigator Libanon USA
2022 Jean-Louis Mandel University of Strasbourg, Frankrig Frankrig “for banebrydende opdagelse af gener, der ligger til grund for en række hjernesygdomme“
Harry T. Orr University of Minnesota Medical School, USA USA
Huda Zoghbi Baylor College of Medicine, USA Libanon USA
Christopher A. Walsh Harvard Medical School, USA USA

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Ingrid Spilde (10. september 2007), "Bakgrunn: Hva er Kavliprisene?", forskning.no (norsk), hentet 1. juni 2022
  2. ^ "2016 Kavli Prize in Astrophysics | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 2. juni 2016.
  3. ^ "2018 Kavli Prize in Astrophysics | www.kavliprize.org". Kavil Prize (engelsk). 31. maj 2018. Hentet 31. maj 2018.
  4. ^ a b c "Jennifer Doudna shares 2018 Kavli Prize in Nanoscience". Berkeley News (amerikansk engelsk). 31. maj 2018. Hentet 31. maj 2018.
  5. ^ "2020 Kavli Prize in Astrophysics". www.kavliprize.org (engelsk). 14. maj 2020. Hentet 27. maj 2020.
  6. ^ "2016 Kavli Prize in Nanoscience | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 2. juni 2016.
  7. ^ "2018 Kavli Prize in Nanoscience | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 31. maj 2018.
  8. ^ 2020 Kavli Prize in Nanoscience". www.kavliprize.org. 14 May 2020. Retrieved 27 May 2020.
  9. ^ "2016 Kavli Prize in Neuroscience | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 2. juni 2016.
  10. ^ "2018 Kavli Prize in Neuroscience | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 31. maj 2018.
  11. ^ 2020 Kavli Prize in Neuroscience". www.kavliprize.org. 14 May 2020. Retrieved 27 May 2020.