Konflikten mellem Gaza og Israel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Konflikten mellem Gaza og Israel
Kort over Israel og Gazastriben
Kort over Israel og Gazastriben
Dato 28. juni 2006 – igangværende
(17 år, 9 måneder og 29 dage)
Sted Gazastriben og dele af Israel og Egypten
Status Generel våbenhvile mellem Israel og Hamas (fra 2014) præget af sporadiske sammenstød mellem IDF og palæstinensiske militante organisationer.
Parter
Israel Israel

Støttet af:

Gazastriben Gazastriben

Støttet af:

Støttet af:

Salafi jihadists

Islamisk Stat Islamisk Stat

Ledere
Israel Ehud Olmerta (2006–2009)
Israel Ehud Barakb (2006–2013)
Israel Gabi Ashkenazic (2006–2011)
Israel Benny Gantzc (2006–2015)
Israel Benjamin Netanyahua (2009–2021)
Israel Naftali Bennetta (2021–2022)
Israel Benjamin Netanyahua (2022–) 		Khaled Mashal[16]
Ismail Haniyeh
Said Seyam †
Mohammed Deif
Abu Z. al-Jamal †
Ahmed Jabari †
Tawfik Jaber †[17]
Osama Mazini
Nizar Rayan †[17]
Mahmoud al-Zahar
Fil:Flag of the Islamic Jihad Movement in Palestine.svg Ramadan Shalah
Fil:Flag of the Islamic Jihad Movement in Palestine.svg Abd Al Aziz Awda
Fil:Flag of the Islamic Jihad Movement in Palestine.svg Ayman al-Fayed †
Ayman al-Shashniya
Zuhir al-Qaisi †
Imad Hammad † 		Abdallah al-Ashqar
Mumtaz Dughmush
Mohammad Namnam †
Islam Yassif †
Hisham Al-Saedni †
Ashraf al-Sabah †
Abdel Latif Moussa †
Mahmoud Taleb #

Islamisk Stat Abu Ayna Al-Ansari
Islamisk Stat Yunis Hunnar †
Islamisk Stat Yussef al-Hatar †

Tab
185 dræbte[18][19] ~3.476 dræbte[20][21]
~15,000 wounded
  • a Premierminister
  • b Forsvarsminister
  • c General

Konflikten mellem Gaza og Israel er en del af den større israelsk-palæstinensiske konflikt, men ligeledes også en del af den regionale magtkamp mellem forskellige regionale magter i Mellemøsten. Eksempelvis skal konflikten ses i lyset af den regionale konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien,[22] konflikten mellem Qatar og Saudi-Arabien samt konflikten mellem Egypten og Tyrkiet.[23]

Konflikten opstod som følge af det islamistiske politiske parti Hamas' valgsejr i 2005[24] og 2006[25] i Gaza-striben og eskalerede, da det palæstinensiske selvstyre blev splittet mellem Fatah-regeringen på Vestbredden og Hamas-regeringen i Gaza. Denne magtkamp medførte en voldelige fordrivelse af Fatah i 2007, efter at Fatah tabte valget til Hamas. Palæstinensiske raketangreb mod Israel,[26] israelske luftangreb på Gaza og den fælles egyptisk-israelske blokade af Gaza har forværret konflikten. Det internationale samfund anser vilkårlige angreb på civile og civil infrastruktur, der ikke skelner mellem civile og militære mål, for ulovlige i henhold til international lov.[27][28]

Som en del af sin tilbagetrækningsplan fra 2005 fastholdte Israel eksklusiv kontrol over Gazas luftrum og territorialfarvande, fortsatte med at patruljere og overvåge Gazastribens ydre grænseområder (med undtagelse af dens sydligste grænse, som Egypten fastholdte kontrol over og hvor europæiske observatører overvåger grænsekrydsninger) og fortsatte med at overvåge og blokere Gazas kystlinje. Israel leverer og kontrollerer i vid udstrækning Gazas vandforsyning, elektricitet og kommunikationsinfrastruktur.[29][30] I henhold til Human Rights Watch og Amnesty International er Israel fortsat en besættelsesmagt under international lov.[31] USA har udtalt, at de i henhold til resolutioner fra både FN's Generalforsamling og FN's Sikkerhedsråd anser Gaza for at være en del af de "besatte palæstinensiske områder".[32] Samtidig henviser Fatah-regeringen på Vestbredden – der internationalt anerkendes som den eneste repræsentant for staten Palæstina – til Gaza-striben som en del af den palæstinensiske stat og anerkender ikke Hamas-regeringen.

Som følge af konflikten har Israel optrappet sine forsvarsforanstaltninger i de sydlige del af landet. Dette omfatter bygning af befæstninger samt bunkere, udvikling af et alarmsystem og bygning af et luftforsvarssystem (Iron Dome).[33] I henhold til flere NGO'er og FN-organer har de seneste krige samt blokaden af Gaza ført til forværrede levevilkår for den civile befolkning i Gaza.[34][35]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Says, Mike Merlo (22. juli 2013). "Popular Resistance Committees calls on Hamas to stop arrests of 'mujahideen' - FDD's Long War Journal". longwarjournal.org. Arkiveret fra originalen 11. december 2017. Hentet 25. marts 2018.
  2. ^ "Shin Bet Uncovers West Bank Hamas Cell That Planned Attacks in Tel Aviv, Jerusalem". Haaretz. Arkiveret fra originalen 29. november 2018. Hentet 29. november 2018.
  3. ^ "Rise and Kill First: The Secret History of Israel's Targeted Assassinations – review". The Guardian. Arkiveret fra originalen 29. november 2018. Hentet 29. november 2018.
  4. ^ "U.S. Gives Israel More Grenades and Mortar Rounds for Gaza Offensive". Newsweek. 30. juli 2014. Arkiveret fra originalen 2. august 2014. Hentet 1. august 2014.
  5. ^ "As It Battles Hamas Israel Singles Out Its Sponsor Qatar Arkiveret 21. august 2014 hos Wayback Machine." The Times of Israel.
  6. ^ Zeiger, Asher (4. november 2012). "Sudan to continue supporting Hamas - despite 'Israeli aggression'". The Times of Israel. Arkiveret fra originalen 4. juni 2016. Hentet 10. februar 2016.
  7. ^ "Turkey replaces Iran as primary funding source for Hamas". World Tribune. 22. december 2013. Arkiveret fra originalen 12. august 2014. Hentet 10. august 2014.
  8. ^ "Which Mideast power brokers support Hamas? - CNN.com". Edition.cnn.com. 6. august 2014. Arkiveret fra originalen 12. august 2014. Hentet 10. august 2014.
  9. ^ Mirren Gidda (25. juli 2014). "Who in the Arab World Still Supports Hamas?". Time. Arkiveret fra originalen 9. august 2014. Hentet 10. august 2014.
  10. ^ "How North Korea supports Palestine and aided Hamas | NK News". 20. maj 2021. Arkiveret fra originalen 20. maj 2021. Hentet 27. september 2021.
  11. ^ "What is Harakat al-Sabireen and why is Hamas trying to block their expansion?". Al-Monitor. 18. marts 2016. Arkiveret fra originalen 13. december 2017. Hentet 11. februar 2018.
  12. ^ "Иран: наше оружие у ХАМАСа сеет страх и ужас среди сионистов". Arkiveret fra originalen 25. juli 2014. Hentet 2. august 2014.
  13. ^ www.memri.org. "Iranian Reactions To The War In Gaza: Israel's Destruction Imminen". Memri.org. Arkiveret fra originalen 24. juli 2014. Hentet 12. august 2014.
  14. ^ "Despite Syria rift, Hezbollah pledges full support to Hamas". Reuters. 25. juli 2014. Arkiveret fra originalen 12. december 2017. Hentet 12. december 2017.
  15. ^ "Syria's support for Palestine: Manipulation for personal gain". Middle East Monitor. 19. april 2023. Hentet 5. juli 2023.
  16. ^ Altman, Alex (4. januar 2009). "Hamas Leader Khaled Mashaal". Time. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2010. Hentet 5. juni 2010.
  17. ^ a b Butcher, Tim (2. januar 2009). "Israel bombs Gaza for seventh day after killing Hamas leader". Telegraph. London. Arkiveret fra originalen 16. februar 2009. Hentet 5. juni 2010.
  18. ^ "Fatalities since Operation Cast Lead". Arkiveret fra originalen 15. december 2014. Hentet 19. december 2014.
  19. ^ Jason Burke (12. august 2014). "Gaza: hopes rise of end to war as Hamas 'optimistic' of deal with Israel". the Guardian. Arkiveret fra originalen 19. december 2014. Hentet 19. december 2014.
  20. ^ "Fatalities since Operation Cast Lead". B'Tselem. Arkiveret fra originalen 27. marts 2019. Hentet 26. marts 2019.
  21. ^ "GAZA DEATH TOLL RISES TO 1959". Daily Sabah. 14. august 2014. Arkiveret fra originalen 14. august 2014. Hentet 14. august 2014.
  22. ^ [1] Arkiveret 7. maj 2019 hos Wayback Machine "In 2015, tensions between Hamas and Iran also developed when Hamas expressed tacit support for the Saudi-led offensive against the Houthis, a militant rebel group backed by Iran in Yemen.
  23. ^ "Turkey and Egypt at Odds Over Gaza | Middle East Policy Council". mepc.org. Arkiveret fra originalen 31. juli 2020. Hentet 24. maj 2020.
  24. ^ Big Hamas win in Gaza's election Arkiveret 9. januar 2011 hos Wayback Machine BBC News, 28 January 2005
  25. ^ "Hamas sweeps to election victory" Arkiveret 13. maj 2007 hos Wayback Machine BBC News 26 January 2006
  26. ^ "Rocket and mortar fire into Israel". Arkiveret fra originalen 4. juni 2011. Hentet 19. december 2014.
  27. ^ "Gaza: Palestinian Rockets Unlawfully Targeted Israeli Civilians". hrw.org/news/. Human Rights Watch. 24. december 2012. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 11. juli 2014.
  28. ^ "Protection of the civilian population". Protocol Additional to the Geneva Conventions of 12 August 1949, and relating to the Protection of Victims of International Armed Conflicts (Protocol I), 8 June 1977. International Committee of the Red Cross. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 10. juli 2014.
  29. ^ Israel threatens to cut Gaza power, water over rockets Arkiveret 29. juni 2011 hos Wayback Machine ABC Australia, 4 September 2007
  30. ^ Lieberman: Israel planning to improve Gaza's water and electricity infrastructure Arkiveret 3. november 2012 hos Wayback Machine Haaretz, 18 July 2010
  31. ^ Israel: 'Disengagement' Will Not End Gaza Occupation" Arkiveret 22. april 2008 hos Wayback Machine Human Rights Watch, 29 October 2004
  32. ^ "SPOKESPERSON'S DAILY HIGHLIGHTS". www.un.org. Arkiveret fra originalen 8. maj 2012. Hentet 29. april 2012.
  33. ^ "Barak confirms: 'Iron Dome' to be deployed within days - Defense - Jerusalem Post". jpost.com. Arkiveret fra originalen 19. november 2018. Hentet 18. november 2018.
  34. ^ Beaumont, Peter (2. september 2015). "Gaza could soon become uninhabitable, UN report predicts". Arkiveret fra originalen 19. november 2018. Hentet 18. november 2018.
  35. ^ "Gaza will be unlivable next year, not 2020 as the UN says". 11. juli 2017. Arkiveret fra originalen 19. november 2018. Hentet 18. november 2018.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Konflikten_mellem_Gaza_og_Israel&oldid=11710368"