Korstol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Korstole I St. Martin I Memmingen
Korstole i kirke i Burgdorf, Schweiz.

Korstole er de katolske gejstliges bænke i dom- og klosterkirkernes kor, de udvikledes i deres typiske form i den senere Middelalder, efter at man tidligere havde kendt enkelte bispestole og andre højsæder. De ordnedes gerne langs korets vægge og kunne yderligere tjene til at afgrænse koret mod skibet. Foran et højt rygpanel har korstole mellem vanger med armlæn bevægelige træsæder, som kan klappes op og ned. På deres undersider har sæderne småkonsoller, hvortil en stående bekvemt kan støtte sig, og som derfor kaldes misericordia. Pragtfulde rækker af korstole er bevarede fra gotisk tid, i Danmark således i Roskilde Domkirke. I Tyskland kan fremhæves Jörg Syrlin den ældres korstole i Ulm. Betegnende for middelalderlig tankegang er det, at misericordia-konsollerne ofte udstyredes med vrængemasker, karikaturer eller drastiske fremstillinger af lasterne, som et slags modstykke til de religiøse relieffer over rygpanelerne.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.