Rundkirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg

En rundkirke er en kirke med et rundt kirkeskib. I stedet for sideskibe har den en central kerne, der kan være rund eller ottekantet, med en rund, otte- eller 16-kantet ydermur, der danner en omgang, der kan benyttes til processioner, påskespil o.lign.

Formålet[redigér | redigér wikikode]

F.Kr. blev runde gravmæler opført over rige familiemedlemmer eller herskere. I Italien findes flere runde kirker og baptisterier (dåbskapeller). Nogle af dem er opført af hersker og biskop, når et område er blevet kristnet. Nogle af de første blev bygget over en hellig grav, som gravkirken i Jerusalem over Jesu grav. Det skete også i borgen Hradcany i Prag, hvor Sankt Vitus-rotunden blev opført, der hvor Sankt Vitus katedralen nu står. I Tjekkiet, Polen og andre slaviske lande blev der bygget mange runde sognekirker, der var meget små, men de allerførste i enkelte andre områder var større. En anden type er de større ottekantede kirker. Som den i Ravenna, Karl den Stores Katedral i Aachen og flere senere i det tysk-romerske rige. Ottetallet havde i flere hundrede år stor betydning for de kristne, og derfor blev mange dåbskapeller ottekantede. Nogle kirker var "kopier" af – eller indviet til – Den Hellige Grav i Jerusalem. Alle kirker kunne få en "grav" med relikvier fra helgener. Også andre træk efterlignede Gravkirken: antallet af søjler, en stiliseret udgave af Golgata med Jesus på korset etc.

Runde gravmæler[redigér | redigér wikikode]

Ved Jesu død havde der eksisteret runde gravmæler i mange år, og det samme gjaldt runde templer: Uden for Rom ses Crassus’ svigerdatter gravmæle og mausolæet for kejser Augustus; de er begge fra 1. århundrede f.Kr.. Roms runde tempel Pantheon, et tempel for alle guder, stod der også f.Kr. Det er kirke nu. Kejser Hadrians gravmæle (Engelsborg) er fra 135-39. Konstantin den Stores mausoleum fik en rotunde, lige som gravmælet for kejser Galerius i Thessaloniki og St. Georgs kirke i Sofia (300-tallet). De er alle af anselig størrelse, opført af rige eller repræsentanter for kirke eller regering.

Ottekantede kirker[redigér | redigér wikikode]

Karl den Stores kapel i Aachen fra omkring 800 var inspireret af Gravkirken i Jerusalem og San Vitale i Ravenna fra ca. 530. San Vitales grundplan er en oktogon, der kan være inspireret af en bygning fra Konstantins palads i Antiochia. I Armenien, der var den første kristne stat, udviklede centralkirken sig fra de tidlige århundreder med en firkantet (kvadratisk eller rektangulær) bygning, som blev forsynet med en halvkuppel, en kuppel eller et tårn. I Karl den Stores rige blev opført en del kirker, der var ottekantede med havde en ottekantet eller en sekstenkantet omgang. Efterhånden medførte samkvemmet mellem landene, at der opstod blandingsformer, også hvad angår udsmykning, og senere begyndte mindre, runde kapeller og kirker at sprede sig over Europa.

Udsendte munke aftegnede Gravkirken[redigér | redigér wikikode]

Mange rundkirker og runde kapeller i Europa blev i middelalderen bygget med forbillede i rotunden i Gravkirken i Jerusalem eller i Karl den Stores oktogonale paladskapel i Aachen. I forbindelse med sin plan for byens kirker sendte biskop Meinwerk i Paderborn i 1032 munken Wino til Jerusalem for at opmåle Gravkirken. Den lå som ruin på grund af krigsødelæggelser, og Wino fik oplysninger fra de lokale om bygningen. Resultatet blev i 1036 Bußdorf rundkirke i Paderborn, som senere blev ombygget først til en kirke med korsformet ottekantet grundplan, senere til en basilika-lignende kirke med tre tårne. Det specielle ved Bußdorf er, at munken Rikval rømte fra klostret og blev biskop i Lund 1072-89, mens Svend Estridsen var konge. Selv om nogen af rundkirkerne i Sverige og på Bornholm er af nyere dato, kan det muligvis være ham, der har haft ideen om runde kirker, der afviger fra Bjernede Kirke på Sjælland, Horne Kirke ved Fåborg, og Thorsager på Djursland. På baggrund i hans fortid og hans lange tid i bispesædet er det en nærliggende hypotese. En tegning af gravkirken i Jerusalem blev lavet af munken Arculfus omkring 680. Da han besøgte Jerusalem, lå den kirke, som var opført på foranledning af kejser Konstantin i første halvdel af 300-tallet, også delvis i ruiner. På baggrund af Bußdorf kirkes oprindelige udseende er det foreslået, at Wino fra Paderborn, der formentlig rejste via Byzans, evt. kan have besøgt Gregor af Nyssas kirke i Lilleasien, nu den tyrkiske by Nevsehir, eller lignende kirker. Det kunne være grunden til, at Bußdorf kirke også blev opført som en korsformaet oktogon. En kirke ved borgen Krukenburg i Helmarshausen og Michaeliskirken i Fulda blev opførte efter en lignende, korsformet grundplan med fire apsider i hver sin retning på rotunden. I de første århundreder efter Jesu død var der over hans grav olielamper og rundt om den en søjlekreds med fire eller seks søjler med et konisk dække (en form for baldakin). Senere blev der opstillet en søjlekreds af større diameter i Gravkirken. I centrum af søjlekredsen, over graven, blev der senere opstillet et ædikulum, et lille rum, nærmest et overdimensioneret skab.

Også korsfarere blev inspireret[redigér | redigér wikikode]

Gæster i Jerusalem kunne blive inspireret, og religionshistorikere har beskæftiget sig med den inspiration, som korsfarerne fik i Jerusalem efter 1099. Byggelysten med hensyn til runde kirker i Europa, havde ikke kun med korstogene at gøre. Pilgrimme vendte hjem fra Jerusalem med ideer og planer for nye kirker. Flere korsfarere som johanniterridderne og tempelridderne og uorganiserede adelsmænd fik opført kirker efter deres hoved. Et eksempel ses i Northampton i England, hvor en rundkirke blev opført for Simon af Senlis, der deltog i det første korstog. Rundkirken i Cambridge blev opført af Johanniterne (Hospitalsridderne) og tempelridderne opførte også en rundkirke, Temple Church i London, mens andre er 16-kantet (Tomar) og ottekantede eller 12-kantede. En del korsfarere og borgere i Jerusalem mente i middelalderen, at Klippekuplen (Qubbat al-Sakhra, eng. Dome of the Rock, ty. Felsendom) var en del af det tidligere tempel og indrettede den til kirke. Klippekuplen var bygget som et byzantinsk martyrium (8-kantet), og dets indre var inspireret af Gravkirken. Så for tempelridderne var det optimalt at bygge kirker med ottekantet ydre (som Salomos tempel, eller Templum Domini – Klippekuplen) og med en indre rotunde omkring det allerhelligste.

Mange efterligninger af graven[redigér | redigér wikikode]

I middelalderen blev der opført forskellige efterligninger af Den hellige Grav: "Den ukendte soldats grav" i mange lande ligner "den hellige grav". I Tyskland findes 15, og der findes også lokale ædikula efter lokal stil og bygherrens ønsker. I mange kirker ses helt eller delvis runde kapeller, og i talrige kirker fra middelalderen (især romanske) ses søjler som dem, der er på de første gengivelser af Jesu grav.

De tre danske rundkirker i Bjernede, Horne og Thorsager har samme grundplan som kirken i Schlamersdorf i Wagrien. Den kan sagtens være set af Valdemar den Store og hans betroede mænd Esbern Snare, Peder Torstensen og Absalon under et togt, hvor de bekæmpede venderne bl.a. i nabobyen Bornhøved. Det var Skjalm Hvides efterkommere, der fik opført kirkerne i Bjernede (Sune Ebbesen), Pedersborg (Peder Torstensen) Thorsager (Peder Vognsen, der var gift med Cecilia Skjalmsdatter, Peder Torstensens barnebarn), mens Hornekirkens bygherre stadig er usikker. De tre rundkirker blev opført til brug for kongen og hans nærmeste ved kongsgårde eller som stormandsgårde. Rundkirken i Horne er tilbygget (som Valleberga Kirke i nærheden af Ystad), og den er nu hvidkalket som de bornholmske, mens kirken i Bjernede er opført af kampesten og teglsten, og kirken i Thorsager er opført af teglsten. Valdemar den Stores far, Knud Lavard, var i øvrigt fyrste (knees) og aktiv i det område, hvor Schlamersdorf ligger, så også han måske have set både den runde kirke der og den runde St. Mikaels kirke i Slesvig-Lolfod. Og hvad skulle for resten forhindre ham i at have være involveret i byggeriet. Der været også været en lille rundkirke eller -kapel i muren omkring Helsingborg slot, hvor Kärnan står tilbage. De er sammenlignet med en bygning i "Eskils borganlæg" i Søborg, syd for Gilleleje, i en artikel af Torsten Mårtensson i Hälsingborgs slott under medeltiden och Hälsingborgs medeltida kyrkor. Helsingborgs historia, del II, 2.

De første danske rundkirker[redigér | redigér wikikode]

Ved at inddrage de byggematerialer, der blev benyttet, har vi en rettesnor for, hvornår byggerierne blev opført. Vi kan læse flere steder, at det var folk fra Lombardiet, der lærte danskerne at brænde og bygge med tegl. Lombardiet er måske ikke ligefrem nabo til Bourgogne, så munkene kan måske have lært sig selv at brænde tegl og bygge med dem. Cistercienserne byggede adskillige klostre i Lombardiet, inden Esrum kloster blev bygget. På baggrund af de enkelte byggeriers opførelsesår, kan vi udlede, at de første rundkirker er bygget før 1140. Bortset måske fra på Bornholm, hvor der har været meget granit at tage af.

Esrum Kloster 1140'erne, bygget af teglsten; Søborg Kirke 1140'erne, (Risø: sten brændt ca. 1140'erne); Søborg Slot 1140'erne, bygget af teglsten; Sorø Klosterkirke 1160'erne, bygget af teglsten; Antvorskov kloster 1164, delvis bygget af teglsten; Bjernede kirke 1170, (kvadre og tegl); St. Bendts, Ringsted 1170, (teglsten); Thorsager kirke 1200, (teglsten).

Aldersforskellen viser sig tydeligt, efterhånden som man blev dygtigere til at brænde tegl, der får forskellige farver efter råmaterialet, brændtemperaturen og brændtiden. Søborg kirke er en "farverig" bygning, det samme er St. Bendt i Ringsted og lidt kirken i Bjernede, mens kirken i Thorsager virker mere ensfarvet. Flere af de nævnte kirker er dog restaurerede i nyere tid. Horne kirke er opført af kvadre og kan derfor være opført tidligere end 1140'erne. Ifølge Hugo Frölen kan den være fra 1110, mens Fyns Amt oplyser 1100. Om det var den velhavende hvideslægt, andre adlesmænd eller kongen, der lod Horne kirke bygge, vides ikke. Borge og kirker blev bygget af teglsten, så snart metoden kom til landet i 1140'erne (evt. lidt senere), eventuelt hjulpet af folk fra Lombardiet, hvis ikke munkene selv havde lært sig teglbrænding. Østerlars er som mange andre danske kirker bygget af kløvede kampesten, hvoraf få er hugget lidt til. Kirken er senere stivet af med syv store støttepiller. I Bjernede ses for neden pænt forarbejdede, rundhuggede marksten, de såkaldte kvadre. De nævnte årstal for teglstensbyggerier skal tages med forbehold.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark findes der syv bevarede rundkirker fra middelalderen, heraf fire på Bornholm:

Desuden findes et genopbygget murstykke, som er bygget af rester fra den for længst nedrevne rundkirke ved Pedersborg Kirke på Sjælland. Der er fundet rester af en rundkirke i Roskilde, Allehelgens kirke. Der ud over har der været rundkirker eller kapeller i Himlingøje[1], i Hørve[1] (Vallekilde-Hørve sogn) af samme type som Bjernede formentligt bygget af hvideslægten, i kirkemuren ved Malling kirke ses resterne af et kapel, i Farendløse, Selsø[1] og Søborg. Det er normalt middelalderkirkerne der opfattes som Rundkirker, men der findes nyere kirker i Danmark med rundt skib. Også Christian IV ville have en stor rund kirke, Templum Rotundum eller Sankt Annæ Rotunden, som blev påbegyndt på grunden ved Øster Volgade og Sølvgade, men som ikke blev færdigbygget. Desuden er der

Kirker med ottekantede skibe kan i Skandinavien ses i St. Heddinge og i Visby på Gotland.

England[redigér | redigér wikikode]

I England findes der fire middelalderlige rundkirker:

Italien[redigér | redigér wikikode]

I Italien findes rundkirker:

  • Rotonda di San LorenzoMantova
  • San Giovanni al SepolcroBrindisi
  • Santo Sepolcro (Chiesa di San Pietro in Consavia) – Asti
  • Cappella di San Galgano a MontesiepiSiena
  • Santuario di Santa Maria delle Grazie di FornòForlì
  • Chiesa di San Bernardo alle TermeRom
  • Chiesa s. Stefano RotundaRom
  • Chiesa s. ConstanzaRom

Norge[redigér | redigér wikikode]

Sverige[redigér | redigér wikikode]

Solna kyrka

I Sverige finder man bl.a. følgende rundkirker:

Nedrevne rundkirker i Sverige[redigér | redigér wikikode]

Ungarn[redigér | redigér wikikode]

I Ungarn finder man bl.a. følgende rundkirker:

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Götz, Wolfgang: Zentralbau und Zentralbautendenz in der gotischen Architektur. 1968.
  • Untermann, Mathias: Der Zentralbau im Mittelalter. Form – Funktion – Verbreitung. Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Darmstadt. 1989.
  • Krautheimer, Richard: Introduction to an "Iconography of Medieval Architecture", i Journal of the Warburg and Courtauld Institutes, V, 1942.
  • Comay, Joan: The Temple of Jerusalem with the history of the Temple Mount, Weidenfeld & Nicholson London 1975.
  • Rüdiger, Michael: Nachbauten des Heiligen Grabes in Jerusalem. Schnell+Steiner. Regensburg. 2003.
  • Strange, John: Gravkirken i Jerusalem. SFINX, 7. årgang nr. 1, 1984.
  • Koch, Wilfried: Baustilkunde. Das Standardwerk zur europäischen Baukunst von der Antike bis zur Gegenwart. 1.
  • Dalmann, Gustav: Das Grab Christi in Deutschland. Leipzig, 1922.
  • Frölén, Hugo F.: Nordens Befästa Rundkyrkor. Stockholm 1911.
  • Friedenthal, Karl Paul: Das Kreuzförmige Oktogon. Ein Beitrag zur Entwickelungsgeschichte des Zentral- und Kuppelbaues. Karlsruhe 1908.
  • Kosch, Clemens: Paderborns Mittelalterliche Kirchen. Architektur und Liturgie um 1300. Grosser Kunstführer Schnell und Steiner.
  • Wienberg, Jes: Østersøens flertydige kirker. I Bornholmske Samlinger 2003, p9-35. (E).

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]