Rundkirke

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Ny Kirke, Bornholm

En rundkirke er en kirke, der er karakteristisk ved, at kirkeskibet er rundt, modsat den mere udbredte rektangulære form. I stedet for et sideskib er flere rundkirker og centralkirker konstruerede, så de har en central kerne der f.eks. kan være rund eller ottekantet, mens en rund, 8- eller 16-kantet ydermur skaber en omgang, der kan gøre det ud for et sideskib og benyttes under processioner, påskespil o.lign.

Formålet

Der har været flere formål med opførelsen af runde kirker og kapeller. Fra gammel tid f.Kr. blev runde gravmæler opført over familiemedlemmer af rige personer eller herskere. I Rom og Italien i øvrigt findes flere runde kirker og baptisterier (dåbskapeller). Nogle af de runde kirker er blevet opført af en hersker i samarbejde med en biskop, når et område er blevet kristnet og nogle af de første blev bygget oven på en vigtig persons grav, sådan som kirken i Jerusalem blev bygget over Jesu grav. Det skete f.eks. i Prag, hvor Skt. Vitus rotunden blev opført og senere udvidet på det sted, hvor Skt. Vitus katedralen nu står i borgen Hradcany. I Tjekkiet, Polen og andre slaviske lande blev der opført mange runde sognekirker, der er meget små, men de allerførste i enkelte områder var større. En anden type er de større ottekantede kirker. En sådan blev opført i Ravenna, dernæst af Karl den Store i Aachen og senere adskillige steder i det tysk-romerske rige. Ottetallet havde i flere hundrede år stor betydning for de kristne, og af samme grund blev også mange dåbskapeller opført med ottekantet grundplan. Visse af kirkerne blev opført som "kopier" af – eller indviet til – Den Hellige Grav i Jerusalem. Uanset en kirkes grundplan kunne man installere en "grav", hvor man gemte relikvier fra afdøde helgener og hvor man ved hjælp af andre elementer efterlignede Gravkirken, f.eks. ved brug af et antal søjler, ved opstilling af en stiliseret udgave af Golgata med Jesus på korset.

Runde gravmæler

Ved Jesu død havde der eksisteret en del runde gravmæler i mange år f.Kr., og det samme gjaldt runde templer. Uden for Rom ses et gravmæle for Crassus’ svigerdatter fra 1. århundrede f.Kr., og fra samme århundrede ses mausolæet for kejser Augustus. Roms runde kirke Pantheon, i Rom var oprindeligt et tempel for alle guder, og den oprindelige bygning stod der også f.Kr. Kejser Hadrians gravmæle (Engelsborg) er fra 135-39. Konstantin den Stores mausoleum fik en rotunde, som gravmælet for kejser Galerius i den græske by Thessaloniki og St. Georgs kirke i Sofia (300-tallet). De her nævnte gravmæler og kapeller er af anselig størrelse og er da også opført af formuende personer eller repræsentanter for kirke eller regering. En gruppe for sig er de ottekantede kirker. Karl den Stores kapel i Aachen fra omkring 800 var inspireret af dels Gravkirken i Jerusalem, dels San Vitale i den norditalienske by Ravenna som er fra cirka 530. San Vitales grundplan er en oktogon, der oprindelig skal være inspireret af en lignende bygning fra Konstantins palads i Antiochia. I Armenien, der var den første kristne stat, udviklede centralkirken sig fra de tidlige århundreder e.Kr. med en firkantet (kvadratisk eller rektangulær) bygning, som blev forsynet med en halvkuppel, en kuppel eller et tårn. I Karl den Stores rige blev opført en del kirker, der også var ottekantede og havde enten en ottekantet eller en sekstenkantet omgang, der trådte i stedet for et sideskib, og hvor man kunne gå i procession til påske og andre højtider. Efterhånden medførte samkvemmet mellem landene, at der af inspirationen opstod forskellige blandingsformer, også hvad angår udsmykning, og senere begyndte runde kapeller og kirker i mindre udgaver at sprede sig over Europa.

Udsendte munke aftegnede Gravkirken

Mange rundkirker og runde kapeller i Europa blev i middelalderen bygget med rotunden Gravkirken i Jerusalem som forbillede eller med Karl den Stores oktogonale paladskapel i Aachen som forbillede. I forbindelse med sin plan for byens kirker sendte Biskop Meinwerk i Paderborn i 1032 munken Wino til Jerusalem for at opmåle Gravkirken. Den lå imidlertid som ruin på grund af krigeriske ødelæggelser og Wino måtte have informationer fra lokale beboere om den tidligere bygning. Resultatet blev i 1036 Bußdorf rundkirke i Paderborn, som senere blev ombygget til først en kirke med grundplan som en korsformet ottekant, senere til en mere basilika-lignende kirke med nu i alt tre tårne. Det specielle ved Paderborn (og Bußdorf kirke) er, at en munk (Rikval) rømte fra klostret i byen og blev biskop i Lund, mens Svend Estridsen var konge. Han var biskop i perioden 1072-89 og selv om nogen rundkirkerne i Sverige og på Bornholm er af nyere dato, kan det være ham, der har haft ideen om runde kirker af den lidt specielle slags - i forhold til Bjernede Kirke Sjælland, Horne Kirke, ved Fåborg, og Thorsager, Djursland - videre til sine efterfølgere. Der er dog intet belæg for at hævde dette; men med baggrund i hans fortid og hans lange tid i bispesædet er det en nærliggende tanke. En tegning af den tidligere kirke i Jerusalem blev flere hundrede år før lavet af munken Arculf(us) omkring 680. Da Arculf besøgte Jerusalem lå den kirke, som var opført på foranledning af kejser Konstantin i første halvdel af 300-tallet, også delvis i ruiner. På baggrund af Bußdorf kirkes oprindelige udseende er det foreslået, at Wino fra Paderborn, der formentlig rejste via Byzans, kan have besøgt Gregor af Nyssas kirke i Lilleasien, nu den tyrkiske by Nevsehir, eller en lignende kirker, da der var flere af den slags. Det kunne være grunden til, at Bußdorf kirke også blev opført som en korsformaet oktogon. En kirke ved borgen Krukenburg i Helmarshausen og Michaelis kirken i Fulda blev oprindelig opført efter en lignende, korsformet grundplan med fire apsider i hver sin retning på rotunden. I de første århundreder efter Jesu død, var der over hans grav opstillet en søjlekreds (fire eller seks søjler i rundkreds) med et konisk dække over (en form for baldakin). Senere blev der opstillet en søjlekreds af større diameter, som stod i en kirkebygning (Gravkirken), men ikke nok med det - i centrum af søjlekredsen, oven på graven, blev senere opstillet det såkaldte ædikulum (eng. edicule, ty. ädikula) - ordet er den latinske betegnelse for et lille rum, og det ligner nærmest et overdimensioneret skab, og olielamper har altid været en del af udstyret ved graven.

Også korsfarere blev inspireret

Flere religionshistorikere har beskæftiget sig med den inspiration, som korsfarerne havde med sig hjem fra Jerusalem efter 1099, men besøgende i Jerusalem kunne også før den tid rejse hjem med samme inspiration. Byggelysten med hensyn til runde kirker både i Danmark og i resten af Europa, havde ikke kun med korstogene at gøre. Også pilgrimme vendte hjem fra Jerusalem med ideer og planer for nye kirker. Flere korsfarere, herunder også de i vor tid meget omtalte ridderordner, johanniterridderne og tempelridderne, men også private adelsmænd fik opført kirker efter deres hoved. Et eksempel på sidstnævnte ses i Northampton i England, hvor en rundkirke blev opført på foranledning af Simon of Senlis, der deltog i det første korstog. Rundkirken i Cambridge blev opført af Johanniterne (også kaldet Hospitalsridderne) og tempelridderne opførte også en rundkirke, nemlig Temple Church i London, mens en anden er 16-kantet (Tomar) og andre er 8-kantede eller 12-kantede. En del korsfarere (herunder johanniterriddere, tempelriddere) og lokale i Jerusalem mente i middelalderen, at Klippekuplen (Qubbat al-Sakhra, eng. Dome of the Rock, ty. Felsendom) var en del af det tidligere tempel og indrettede den til kirke. Klippekuplen var bygget som et byzantinsk martyrium (8-kantet), og i dets indre var den inspireret af Gravkirken. Så for tempelridderne var det en optimal måde at bygge kirker på, med 8-kantet ydre (som Salomos tempel, eller Templum Domini - hvilket i virkeligheden var Klippekuplen) og med en indre rotunde omkring det allerhelligste.

Mange efterligninger af graven

I middelalderen blev der også opført forskellige former for kopier af Den hellige Grav. Man ser "den ukendte soldats grav" i mange lande og på samme måde har man altså også "den hellige grav" - i Tyskland findes 15-16 sådanne efterligninger, og der findes også lokalt tildannede ædikula efter lokal stil og en given bygherres ønsker. I mange kirker ses helt eller delvis runde kapeller, og i utallige kirker fra middelalderen (især romanske) ses søjler af lignende type som dem, der ses på de første gengivelser af Jesu grav.

De tre danske rundkirker i Bjernede, Horne og Thorsager deler grundplan med en kirke, der har stået i Schlamersdorf i Wagrien. Den kan være blevet set af Valdemar den Store og hans betroede mænd (Esbern Snare, Peder Torstensen, Absalon) under et togt dernedtil, hvor de bekæmpede venderne, bl.a. i nabobyen Bornhøved, som også er kendt for et senere slag under Valdemar IV Atterdag. Det var i hvert fald Skjalm Hvides efterkommere, der fik opført kirkerne i Bjernede (Sune Ebbesen), Pedersborg (Peder Torstensen) Thorsager (Peder Vognsen, der var gift med Cecilia Skjalmsdatter, Peder Torstensens barnebarn), mens Hornekirkens bygherre stadig diskuteres. Disse rundkirker blev opført til brug for kongen og/eller hans nærmeste ved kongsgårde og/eller stormandsgårde. Rundkirken i Horne er tilbygget (som den i Valleberga i nærheden af Ystad), og den er nu hvidkalket som de bornholmske, mens kirken i Bjernede er opført af hhv kampesten og teglsten, og kirken i Thorsager er opført af teglsten. Valdemar den Stores far, Knud Lavard, var i øvrigt fyrste (knees) og aktiv i det område, hvor Schlamersdorf ligger, så også han kan have set den runde kirke dernede og formentlig den runde St. Mikaels kirke i Slesvig-Lolfod - man regner dog ikke med, at han var involveret i byggeriet. I øvrigt har der været en lille rundkirke eller -kapel i muren omkring Helsingborg slot, hvor Kärnan står tilbage. Den (det) er blevet sammenlignet med en lignende bygning i det såkaldte "Eskils borganlæg" i Søborg, syd for Gilleleje, af Torsten Mårtensson i dennes artikel Hälsingborgs slott under medeltiden och Hälsingborgs medeltida kyrkor. Helsingborgs historia, del II, 2.

De første danske rundkirker

Ved at inddrage de byggematerialer, der blev benyttet, har vi en rettesnor for, hvornår byggerierne blev opført. Man kan læse flere steder, at det var folk fra Lombardiet, der lærte danskerne at brænde og bygge med tegl, og i den forbindelse skal man se på et Europa-kort. Lombardiet ligger i den nordlige del af Italien, og er måske ikke ligefrem et nabo-område til Bourgogne, men selv om munkene kan have haft lombardiske bekendte med, er det også muligt, at de fra deres næsten-naboer havde lært sig selv at brænde tegl og bygge med dem – eller også kunne de det selv fra ældre tid. Cistercienserne byggede adskillige klostre i Lombardiet, inden Esrum kloster blev bygget. På baggrund af de enkelte byggeriers opførelsesår, kan man udlede, at de første rundkirker er bygget før 1140, da såvel kongemagten som kirkemagten benyttede teglsten i deres byggerier, da først metoden var kommet til Danmark. Bortset fra på Bornholm, hvor der har været meget granit at tage af, men hvor man også som andre steder benyttede kløvede marksten og kalksten.

Esrum Kloster 1140’erne, bygget af teglsten; Søborg Kirke 1140’erne, (Risø: sten brændt 1140'erne); Søborg Slot 1140’erne, bygget af teglsten; Sorø Klosterkirke 1160’erne, bygget af teglsten; Antvorskov kloster 1164, bygget af teglsten, i hvert fald delvis; Bjernede kirke 1170, (kvadre og tegl); St. Bendts, Ringsted 1170, (teglsten); Thorsager kirke 1200, (teglsten).

Aldersforskellen viser sig tydeligt, efterhånden som man blev dygtigere til at brænde tegl, der får forskellige farver alt efter råmaterialet, brændtemperaturen og brændtiden. Søborg kirke er en "farverig" bygning, det samme er St. Bendt i Ringsted og lidt kirken i Bjernede, mens kirken i Thorsager virker mere ensfarvet på afstand. Flere af de nævnte kirker er dog restaurerede i nyere tid. Horne kirke er opført af kvadre, og kan derfor være opført tidligere end 1140'erne. Ifølge Hugo Frölen kan den være fra 1110, mens Fyns Amt oplyser 1100. Om det var den velhavende Hvideslægt eller kongen selv, der lod Horne kirke bygge, vides ikke. Borge og kirker blev bygget med teglsten, så snart metoden var kommet til landet i 1140'erne (evt lidt senere), eventuelt hjulpet af folk fra Lombardiet, hvis ikke munkene havde lært at gøre dem teglbrændingens kunst efter. Østerlars er som mange andre danske kirker bygget af kløvede kampesten, hvoraf få er hugget lidt til. Kirken er senere stivet af med syv store støttepiller. I Bjernede ser man forneden pænt forarbejdede, rundhuggede marksten, de såkaldte kvadrer. De nævnte årstal for teglstensbyggerier skal tages med forbehold, da arkæologer er mere usikre på dateringsmetoden, end man tidligere var på Risø, hvor man kan måle, hvornår en teglsten blev brændt.

Danmark

I Danmark findes der syv bevarede rundkirker fra middelalderen, heraf fire på Bornholm:

• Bjernede Kirke, Bjernede Sogn, Sjælland
• Horne Kirke, Horne Sogn, Fyn
• Ny Kirke, Nyker Sogn, Bornholm
• Nylars Kirke, Nylarsker Sogn, Bornholm
• Sankt Ols Kirke, Olsker Sogn, Bornholm
• Thorsager Kirke, Thorsager Sogn, Jylland
• Østerlars Kirke i Østerlarsker Sogn, Bornholm

Desuden findes et genopbygget murstykke, som er bygget af rester fra den for længst nedrevne rundkirke ved Pedersborg Kirke på Sjælland, Desuden har der været rundkirker (kapeller) i Himlingøje, i Hørve (Vallekilde-Hørve sogn) af samme type som Bjernede formentligt bygget af Hvideslægten, i kirkemuren ved Malling kirke ses resterne af et kapel, i Farendløse, Selsø og Søborg. Det er normalt middelalderkirkerne, man mener, når man bruger betegnelsen Rundkirke, men der findes andre - nyere - kirker i Danmark med rundt skib. Også Christian IV ville have en stor rund kirke, Templum Rotundum eller Sankt Annæ Rotunden, som blev påbegyndt på grunden ved Øster Volgade og Sølvgade, men som ikke blev færdigbygget. Desuden er der

• Marmorkirken i København, færdigbygget 1894.
• Østervangkirken i Glostrup Sogn, opført 1967-1970.

Kirker med ottekantede skibe kan i Skandinavien ses i St. Heddinge og i Visby på Gotland.

England

I England findes der fire middelalderlige rundkirker:

• Church of the Holy Sepulchre, Cambridge
• Temple Church, London
• Little Maplestead Church, Essex
• Church of the Holy Sepulchre, Northampton

Italien

I Italien finder man bl.a. følgende rundkirker:

• Rotonda di San Lorenzo - Mantova
• San Giovanni al Sepolcro - Brindisi
• Santo Sepolcro (Chiesa di San Pietro in Consavia) - Asti
• Cappella di San Galgano a Montesiepi - Siena
• Santuario di Santa Maria delle Grazie di Fornò - Forlì
• Chiesa di San Bernardo alle Terme - Rom
• Chiesa s. Stefano Rotunda - Rom
• Chiesa s. Constanza - Rom

Norge

• St. Olof (Tønsberg)

Sverige

Solna kyrka

I Sverige finder man bl.a. følgende rundkirker:

• Bromma kyrka
• Solna kyrka
• Munsö kyrka
• Vårdsbergs kyrka
• Hagby kyrka
• Voxtorp kyrka
• Valleberga kyrka
• Skörstorps kyrka

Nedrevne rundkirker i Sverige

• Tjärstad kyrka
• Agnestad Kirke
• Dimbo Kirke
• Et kapel i Helsingborg (i Kärnan)
• Klåstad Kirke

Ungarn

Sankt Anna Kirke, Kallósd, Ungarn

I Ungarn finder man bl.a. følgende rundkirker:

• Sankt Anna Kirke, Kallósd
• Öskü Rundkirke, Öskü

Litteratur

• Götz, Wolfgang: Zentralbau und Zentralbautendenz in der gotischen Architektur. 1968.
• Untermann, Mathias: Der Zentralbau im Mittelalter. Form - Funktion - Verbreitung. Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Darmstadt. 1989.
• Krautheimer, Richard: Introduction to an "Iconography of Medieval Architecture", i Journal of the Warburg and Courtauld Institutes, V, 1942.
• Comay, Joan: The Temple of Jerusalem with the history of the Temple Mount, Weidenfeld & Nicholson London 1975.
• Rüdiger, Michael: Nachbauten des Heiligen Grabes in Jerusalem. Schnell+Steiner. Regensburg. 2003.
• Strange, John: Gravkirken i Jerusalem. SFINX, 7. årgang nr. 1, 1984.
• Koch, Wilfried: Baustilkunde. Das Standardwerk zur europäischen Baukunst von der Antike bis zur Gegenwart. 1.
• Dalmann, Gustav: Das Grab Christi in Deutschland. Leipzig, 1922.
• Frölén, Hugo F.: Nordens Befästa Rundkyrkor. Stockholm 1911.
• Friedenthal, Karl Paul: Das Kreuzförmige Oktogon. Ein Beitrag zur Entwickelungsgeschichte des Zentral- und Kuppelbaues. Karlsruhe 1908.
• Kosch, Clemens: Paderborns Mittelalterliche Kirchen. Architektur und Liturgie um 1300. Grosser Kunstführer Schnell und Steiner.
• Wienberg, Jes: Østersøens flertydige kirker. I Bornholmske Samlinger 2003, p9-35. (E).

Eksterne henvisninger

• Kirken i Busdorf/Paderborn: http://www.dr-bernhard-peter.de/Heraldik/Galerien/galerie704.htm
• Kirken i Krukenburg /Helmarshausen
• Kirken i Northampton: http://www.nationmaster.com/encyclopedia/The-Holy-Sepulchre,-Northampton
• Kirken i Cambridge: http://www.cambridgeonline.co.uk/articles/The_Round_Church
• Temple Church i London: http://www.templechurch.com