Luciano Pavarotti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Luciano Pavarotti på Vélodrome Stadium 15. juni 2002

Luciano Pavarotti (12. oktober 1935 i Modena, Italien6. september 2007 samme sted) var en italiensk tenor. Han var en af sin tids mest populære sangere i operaens verden og hans repertoire spændte over flere musikalske genrer. Han slog for alvor igennem som en verdensstjerne med sin signatursang Nessun dorma, da en af hans indspilninger af sangen blev brugt af BBC i forbindelse med VM i fodbold i Italien i 1990. Han var tillige kendt for sine tv-transmitterede koncerter og som en af De tre tenorer. Pavarotti høstede også hæder for sin humanitære indsats og var FN fredsambassadør (Messenger of Peace) fra 1997[1].

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Pavarotti stammede fra en bagerfamilie, ville oprindelig være lærer og underviste også i to år på Scuola delle Magistrale. Hans far var kendt som tenor i byen Modenas kor og det var også her at Luciano Pavarotti gjorde sine første sangererfaringer. I 1956 bestemte han sig for sangerkarrieren, og studerede sang først hos Arrigo Pola i Modena og senere hos Ettore Campogalliani i Mantua. Ved siden af arbejdede han som forsikringsagent for at kunne finansiere de seks års studier det blev til.

I 1961 vandt han en international sangerkonkurrence i Reggio Emilia og den 29. april samme år debuterede han i rollen som Rodolfo i La Bohème i Modenas operahus[2]. Forestillingen blev transmitteret af den italienske tv-station RAI. Så fulgte slag i slag invitationer til italienske og internationale operahuse som Amsterdam, Covent Garden, Wiener Staatsoper, Zürich og Glyndebourne. Til at begynde med var Pavarotti en let og lyrisk tenor – ideel til bel canto-partier af Bellini, Donizetti og den unge Verdi. Med tiden udviklede stemmen sig i retning af mere dramatiske partier hen mod verismo, den operaform som blev grundlagt af Mascagni og Leoncavallo, som skildrer almindelige menneskers dagligliv og karakteriseres ved dramatisk musik.

I 1965 indledte Pavarotti et samarbejde med Joan Sutherland med turneer i USA og Australien; året efter debuterede han ved La Scala i Milano. Så fulgte engagementer i Barcelona, Paris, London, New York (Metropolitan Opera) og ved Festspillene i Salzburg. Et markant gennembrud kom i 1972 ved en opsætning af Regimentets Datter i New York. I arien "Ah! mes amis, quel jour de fête!" leverede Pavarotti ni perfekte høje C'er – en præstation der udløste stående ovationer og ikke mindre end 17 fremkaldelser.

I løbet af sin karriere har Pavarotti sunget ved alle de store internationale operascener og samarbejdet med næsten alle sin tids største dirigenter. Blandt hans kvindelige sangerpartnere kan fremhæves Joan Sutherland, Montserrat Caballé, Ileana Cotrubas, Kiri Te Kanawa, Maria Chiara og Mirella Freni.

I 1981 begyndte han at reducere sine sceneoptrædener, men optrådte til gengæld mere ved koncerter og på tv. I forbindelse med VM i fodbold i 1990 dannede han sammen med José Carreras og Plácido Domingo sangertrioen De tre tenorer. Dette samarbejde fik stor gennemslagskraft og skabte folkelig interesse for både Pavarotti og hans kolleger samt operagenren.

I juni 1993 samlede Pavarotti over 500.000 tilhørere i Central Park i New York, og han sang for 300.000 mennesker ved Eiffeltårnet i Paris i september samme år. Han har sunget flere gange i Danmark: Første gang i Forum København i 1988 og sidste gang den 31. august 2005Augustenborg Slot hvor han holdt koncert som led i sin verdensomspændende afskedsturne[3].

Pavarotti døde i sit hjem i Modena i Italien efter lang tids kamp mod kræft[4]. Samme uge som han døde skulle han efter planen have modtaget en pris fra den italienske regering for sit arbejde med at fremme italiensk kultur[5]. Umiddelbart efter dødsfaldet bekendtgjorde Modenas borgmester at byens operahus skulle opkaldes efter Pavarotti.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]