Maratonløb

Maratonløb ved de første olympiske lege i Athen, Grækenland.

Italieneren Dorando Pietri kom først i mål i maratonløb ved OL 1908, men diskvalificeredes for at have modtaget hjælp.

Maratonløb er et 42,195 km langt landevejsløb i atletik.

Når de første moderne olympiske lege blev planeret af Baron Pierre de Coubertin foreslog en af hans venner Michel Bréal som var historiker og medlem af det Franske Akademi, at man skulle afvikle et løb fra Marathon til Athen. Ideen blev hurtigt accepteret trods den omstændighed at antikkens olympiske lege i det oldtidens Grækenland ikke havde længere løbedistancer end omkring 3-4 km. Maratonløb ved de første olympiske lege blev en success, det 40 km lange løb blev nemlig vundet af hjemmeløberen Spiridon Louis.

Den nuværende maratondistance (42,195 km) blev første gang løbet ved de olympiske lege i London 1908 hvor distancen, der blev løbet havde start ved Windsor Castle og mål ved den kongelige loge på det olympiske stadion. Dette efter ønske fra de kongelige. Først i 1921 blev 42,195 km "officielt" godkendt af IAAF. I Danmark løb man 40 km frem til 1936, først ved DM 1937 var distancen 42,195 km.

Det første danske mesterskab på maratondistancen gennemførtes 1910. I Danmark gennemføres der årligt flere maratonløb blandt andet; Copenhagen Marathon i København, H.C. Andersen Marathon i Odense, Aalborg Brutal Marathon i Aalborg, Viborg City Marathon i Viborg og Skjern Å Running Challenge i Vestjylland.

Maratondistancen indgår som tredje disciplin i en triatlon jernmand.

Maratonløbets forhistorie

Der mangler kildehenvisninger i Maratonløbets forhistorie Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Maleri af Pheidippides, når han gav beskeden om den græske sejr over Persien i slaget ved Marathon til befolkningen i Athen. Luc-Olivier Merson, 1869

I 490 f.Kr., mens athenienserne afventede, at den persiske hær skulle angribe dem, blev en soldat, Pheidippides, sendt som løbende kurér til Sparta for at bede om hjælp. Det danner baggrunden for den velkendte legende om soldaten, der løb hjem til Athen med budskabet om sejren ved Marathon. Den Internationale Olympiske Komite bedømmer afstanden mellem Marathon og Athen til at være 34,5 km, men der er altså ingen historisk baggrund for legenden, som først er nedskrevet hos Plutarch, i det 1. århundrede e.Kr.

Den olympiske maraton distance
OL	Distance (km)
1896	40
1900	40,26
1904	40
1906	41,86
1908	42,195
1912	40,2
1920	42,75
fra 1924	42,195

Rekorder

Der kan ikke sættes officielle rekorder i maratonløb, grundet ruternes forskellige beskaffenhed.

De hurtigste tider for henholdsvis kvinder og mænd er (pr. 28. september 2008):

2:15:25 (Paula Radcliffe fra England 13. april 2003 i London Marathon) og 2:03:38 Patrick Makau fra Kenya 25. september 2011 i Berlin Marathon). Den 18. april 2011 vandt kenyaneren Geoffrey Mutai Boston Marathon i tiden 2:03:02, men tiden blev ikke godkendt, grundet for megen medvind og at ruten gik for meget nedad.

De hurtigste danske tider for henholdsvis kvinder og mænd er (pr. 31. august 2010):

2:29.34 (Dorthe Skovshoved Rasmussen fra Glostrup IC 23. april 1989 i London Marathon) og 2:09.43 (Henrik Jørgensen fra Herlev Atletik 21. april 1985 i London Marathon)

Se også

Maratonløb i Washington D.C.

Kategori:Maratonløb

External links

www.marathon42k.eu Marathons Calendar - Europe & World

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Maratonløb