Maratonløb

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Maratonløb er et 42,195 km langt landevejsløb i atletik.

Der kan ikke sættes officielle rekorder i maratonløb, grundet ruternes forskellige beskaffenhed.

De hurtigste tider for henholdsvis kvinder og mænd er (pr. 28. september 2008):

2:15:25 (Paula Radcliffe fra England 13. april 2003 i London Marathon) og 2:03:59 (Haile Gebrselassie fra Etiopien 28. september 2008 i Berlin Marathon)

Den nuværende maratondistance (42,195 km) blev fastsat ved de olympiske lege i London 1908 hvor distancen, der blev løbet havde start ved Windsor Castle og mål ved den kongelige loge på det olympiske stadion. Dette efter ønske fra de kongelige. Før dette var maratondistancen 40 km og blev første gang, i nyere tid, løbet i 1896, ved de første olympiske lege i Athen, Grækenland.

Først i 1921 blev 42,195 km "officielt" godkendt af IAAF.

Maratondistancen indgår som tredje disciplin i en triatlon jernmand. I Danmark gennemføres der årligt maratonløb i blandt andet København, Odense og Viborg.

[redigér] Maratonløbets forhistorie

I 490 f.Kr., mens athenienserne afventede, at den persiske hær skulle angribe dem, blev en soldat, Pheidippides, sendt som løbende kurér til Sparta for at bede om hjælp. Det danner baggrunden for den velkendte legende om soldaten, der løb hjem til Athen med budskabet om sejren ved Marathon. Den Internationale Olympiske Komite bedømmer afstanden mellem Marathon og Athen til at være 34,5 km, men der er altså ingen historisk baggrund for legenden, som først er nedskrevet hos Plutarch, i det 1. århundrede e.Kr.