Maria Magdalene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Maria Magdalene med alabasterkrukken

Maria Magdalene var en af Jesu ledsagere. Navnet Maria kommer muligvis af ægyptisk M’ry den elskede, og Magdalene betyder fra Magdala, et bynavn som betyder tårnet. Byen Magdala er muligvis en afledning af bynavnet Migdal, som lå på den vestlige bred af Genesaret sø, lidt nord for byen Tiberas.

Hendes festdag er d. 22. juli, og hendes attribut er en krukke eller et bæger. I de gnostiske tekster bliver hun af og til kaldt Mariam.

Hun er den discipel der både var tilstede ved Jesus korsfæstelse og begravelse, var vidne til den tomme grav og den første Jesus åbenbarede sig for efter sin død, med det kristne budskab om evigt liv.

Hendes jordiske rester befinder sig ifølge en middelalderlig legende i kirken Sainte-Marie-Madelaine i Vézelay i Frankrig.

Teorier om Maria Magdalene[redigér | redigér wikikode]

Der er mange teorier om hendes rolle i forhold til Jesus og hans disciple, som – ifølge den almindelige opfattelse – ikke kan læses ud af Bibelen:

  • Hun var en synderinde eller skøge, som blev frelst.
  • Hun var apostlenes apostel, en mester i sig selv.
  • Hun var Jesu kone eller elskerinde, den højtelskede discipel og sågar mor til Jesu efterkommer. Den islandske homiliebog fra ca 1200 omtaler hende som Jesu veninde og ægtefælle. [1]
  • En kvinde ved navn Maria var ifølge Bibelen søster til Lazarus og Martha, og nogle mener, at hun er den samme som Maria Magdalene.

Mange opfattelser af Maria Magdalene[redigér | redigér wikikode]

Den angrende synder som frelses og senere helgenkåres[redigér | redigér wikikode]

Ifølge den romersk-katolske kirke var Maria Magdalene en skøge som Jesus jog syv dæmoner ud af, hvorefter hun angrede, salvede Jesu fødder og fik tilgivet alle sine synder. Efter Jesu død og opstandelse blev hun sat på en båd uden årer sammen med Martha, Lazarus, Sidonius og liget af Anna. Denne båd skulle ifølge legenden have landet ved en kyst i Sydfrankrig, enten ved byen Saintes-Maries-de-la-Mer eller ved Marseille. Hun skulle have medbragt en tjenestepige ved navn Sarah, som stadig dyrkes af Romaer i dag. Tiden indtil sin død tilbragte Maria Magdalene i dyb bøn, uden anden føde end nadveren, som blev bragt til hende hver dag af engle, i en hule ved Sainte-Baume.[2]

Skøgen[redigér | redigér wikikode]

Nogle mener, Det Nye Testamente giver grund til at tro, at Maria Magdalene var en skøge: Den kvinde som syv dæmoner var faret ud af (Luk 8,2) nævnes med både navnet Maria og tilnavnet Magdalene, mens den kvinde, som salver Jesus i farisæerens hus (Luk 7,36-50) Joh 12,3 er Lazarus' søster Maria (Joh 11,2), som ifølge den gængse opfattelse ikke er identisk med Maria Magdalene. I Luk 7,36-50 salves Jesus af en "kvinde, som levede i synd". Det er ikke givet, at dette beskriver den samme hændelse som Joh 12,3, men det er altså herfra, tanken om, at Maria, Lazarus og Marthas søster (som nogle tror er den samme som Maria Magdalene) var en skøge.

Den rige velgører[redigér | redigér wikikode]

Den Maria som salvede Jesus fødder, har ikke været en fattig kvinde. Salven var overordentlig dyr, og en af disciplene brokker sig højlydt over at salven spildes på Jesus, når de kunne have solgt den og givet pengene til de fattige. Det er dog, som nævnt, ikke givet, at det er Maria Magdalene, der er tale om.

Et andet sted bliver Maria Magdalene sammen med en gruppe andre kvinder betegnet som velgørere for Jesus, såvel som for alle disciplene (Luk 8,2-3).

En indviet og kyndig ligeværdig, Apostlenes Apostel[redigér | redigér wikikode]

Flere steder, bl.a. i Pistis Sophia, fremhæver Jesus Maria Magdalene som værende den, der er nået længst af alle disciplene, og efter hans død er det hende, der forkynder hans lære til de øvrige apostle. Derfor har hun senere fået titlen Apostlenes Apostel. I Maria Magdalene evangeliet fremstår hun som en særligt indviet discipel, og hun forkynder den lære for dem.

“den discipel Jesus elskede” …[redigér | redigér wikikode]

At Maria Magdalene og Jesus skulle ha’ været elskende eller endda gift er der ingen sikre beviser for. Johannesevangeliet nævner flere gange den discipel, Jesus elskede. Den almindelige opfattelse er, at dette udtryk hentyder til evangelieskriftets forfatter, apostlen Johannes (bl.a. set i lyset af Joh 21,24), og at der er tale om aseksuel, broderlig kærlighed (Agape). Nogle mener dog, at udtrykket "den discipel, Jesus elskede" henviser til Maria Magdalene (begrundet i en alternativ tolkning af Joh 19,25-27), og at de havde et seksuelt forhold. Andre har dog ment, at det ville være naturligt for en jødisk rabbi, som Jesus kunne anses for at være, at være gift, ja faktisk at det ville være mere unaturligt, at han ikke var det. Der er også folk der mener, at Jesus og Maria Magdalene har fået et barn sammen. Langt de fleste kristne mener dog, at Jesus hverken var gift med Maria Magdalene eller nogen anden eller havde andre seksuelle forhold.

Den der viderebragte Jesus slægt[redigér | redigér wikikode]

En endnu mere vidtgående hypotese, end at Maria Magdalene og Jesus skulle have haft et seksuelt forhold, er myten om, at den hellige gral skulle være Maria Magdalene, der bar Jesu blod i form af hans afkom . Selv om dette generelt anses for usandsynligt, er der adskillige bøger der har beskæftiget sig indgående med temaet — senest bestselleren “Da Vinci Mysteriet” af Dan Brown.

Maria Magdalene som engel[redigér | redigér wikikode]

Kvinden med krukken er del af en gammel arketypisk fremstilling af den tredelte modergudinde i hendes nærende og frugtbare aspekt. Fremstillinger af en kvinde med krukke, bæger eller overflødighedshorn kan spores helt tilbage til oldtiden. At Maria Magdalene skulle være kvinden med (alabaster)krukken underbygges bl.a. af hun går hen for at salve Jesus efter hans død.

En anden myte om Maria, er den om hendes forkyndelse af Jesu genopstandelse: "Efter Jesus død og genopstandelse, brugte hun sin indflydelse til at blive inviteret til en banquet afholdt af kejser Tiberius. Da hun mødte ham holdt hun et almindelig æg i sin hånd og proklamerede "Kristus er genopstanden!" Kejseren lo og sagde at sandsynligheden for at Kristus var genopstået fra de døde var lige så sandsynlig som at det hvide æg hun holdt i sin hånd ville blive rødt. Før han var færdig med at tale, forvandlede det hvide æg sig til et rødt, og Maria fortsatte med at forkynde i hele det kejserlige hus." Således kædes hun sammen med traditionen med de malede påskeæg og hele den tidligere frugtbarhedskult ved forårsjævndøgn.

Maria Magdalene i teksterne[redigér | redigér wikikode]

Bibelen[redigér | redigér wikikode]

  • Jesus driver syv ånder ud af hende
  • Hun er rig og hun understøtter Jesus og disciplene økonomisk
  • En kvinde ved navn Maria, som nogle mener er Magdalene, køber kostbare, vellugtende salver for at salve Jesus
  • Hun er tilstede ved Jesu korsfæstelse
  • Hun våger over hans grav
  • Hun går hen for at salve Jesus efter hans død
  • Hun er den første der ser at han er væk fra graven
  • Hun er den der ser ham først efter genopstandelsen
  • Hun er muligvis “den discipel Jesus elskede”. Dog er den gængse opfattelse, at der er tale om Johannes (og at der ikke hentydes til et seksuelt forhold).

Andre oldkristne og gnostiske tekstreferencer[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Maria Magdalene-evangeliet[3][redigér | redigér wikikode]

  • Maria Magdalene trøster disciplene og giver dem mod
  • Jesus elskede hende højere end nogen anden discipel
  • Hun forkynder for apostlene hvad hun har lært af Jesus, som han end ikke har åbenbaret for Peter.
  • Peter og Andreas betvivler hendes viden og Levi forsvarer hende

Thomas-evangeliet[4][redigér | redigér wikikode]

  • Maria Magdalene udspørger Jesus, og er en ud af fem disciple nævnt ved navn
  • Peter betvivler hendes status, da hun er en kvinde, og Jesus erklærer at han anser hende for at være en mand ”lige med jer mænd”.
  • Maria Magdalene bliver dræbt.

Pistis Sophia[5][redigér | redigér wikikode]

  • Maria Magdalene kaldes af Jesus for den velsignede
  • Jesus vil åbenbare alt hvad hun søger for Maria Magdalena
  • Maria Magdalenas hjerte er mere åbent for himmerige end nogen anden discipels
  • Maria Magdalene er fyldens fylde, og fuldbyrdelsernes fuldbyrdelse
  • Hun er den velsignede som vil arve hele lysets kongerige
  • Hun er den der spørger dybere ind til Jesus lære og han roser hende for det

Fillips-evangeliet[6][redigér | redigér wikikode]

  • Maria Magdalene kaldes hans partner
  • Jesus søster, hans mor og hans partner var hver især en Maria.
  • Jesus elsker hende højere end alle sine andre disciple og kyssede hende tit på ... (Muligvis er det munden han kyssede hende på, men det kan ikke med sikkerhed siges hvor det var han kyssede hende, da netop det ord mangler. Sikkert er det dog at de andre disciple blev jaloux over det.)

Marcion-evangeliet[7][redigér | redigér wikikode]

  • Maria Magdalene er blevet kureret for syv ånder og følges med Jesus og hans tolv disciple

Peter-evangeliet[8][redigér | redigér wikikode]

  • Maria Magdalene er en discipel af Jesus, og vidende om “de ting som kvinder plejer at foretage med de som er døde”
  • Visse tekststykker i Peterevangeliet kan hentyde til, at Maria skulle have været en “Myrra-bærer”, en kvinde som bl.a. salvede de døde.

Maria og apostlen Johannes[redigér | redigér wikikode]

Nogle mennesker mener at se en lang række pudsige "sammensmeltninger" mellem Maria Magdalene og apostlen Johannes:

  • Nogle mener, hun er blevet erstattet på skildringer af korsfæstelsen, med apostlen Johannes som i øvrigt altid skildres skægløs. Hans attribut er også bægeret evt. med en drage eller en slange i.
  • Senest har det været debatteret om Johannes i Leonardo da VincisDen sidste nadver” er en kvinde, og muligvis Maria Magdalene.
  • “Den discipel Jesus elskede” har af kirken været identificeret til at være apostlen Johannes, men Nag Hammadi teksterne, der ikke er en del af Bibelen, angiver flere steder at det var Maria Magdalene, som havde den titel.
  • En anden pudsighed i den forbindelse findes i Thomas-evangeliet, hvor Jesus erklærer at han anser Maria for at være en mand, og i Maria Magdalene-evangeliet, hvor Maria erklærer "Jesus gjorde os alle til mænd".
  • Efter fundet af Maria Magdalene-evangeliet er der fremsat en hypotese om at Maria selv var forfatteren af Johannesevangeliet. [9]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]