Middelfart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Middelfart
Købstadsvåben Herredsvåben

Sankt Nicolai Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "Byen ved Lillebælt"
Borgmester Steen Dahlstrøm
Region Region Syddanmark
Kommune Middelfart Kommune
Grundlagt 1300-tallet
Postnr. 5500 Middelfart
Demografi
Middelfart by 16.546[1] (2023)
Kommunen 39.961[1] (2023)
 - Areal 299,93 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.middelfart.dk
Oversigtskort
Middelfart ligger i Region Syddanmark
Middelfart
Middelfart
Middelfarts beliggenhed

Middelfart er en købstad på Fyn, med 16.546 indbyggere (2023)[1]. Byen ligger i Middelfart Kommune og hører til Region Syddanmark. Det gamle navn Melfar betyder "farvandet man rejser mellem" eller "den mellemste overfart" og henviser dermed til færgetrafikken mellem Jylland og Fyn. Byen er placeret mellem Lillebæltsbroen og Den gamle Lillebæltsbro ved Lillebælts smalleste sted. Byvåbnet forestiller et skib fra Middelfart. Fra Middelfart er der nordpå 11 kilometer til Fredericia, 34 km til Assens mod syd og knap 46 km til Odense mod øst.

Byens historie

Sandsynligvis blev Middelfart grundlagt i starten i 1200’tallet, ingen arkæologiske undersøgelser eller skriftlige kilder kan dog entydigt bevise det. Byens ældste kirke er fra midten af 1200’tallet og i de skriftlige kilder dukker byen op første gang i 1260, men om byen enlig på dette tidspunkt er mere end en færgeovergang er svært for historikerne at svare på, og der er således tvivl om byens enlige oprindelse.[2] Det er dog sikkert at der har eksisteret en by siden 1300'tallet. I kong Valdemars jordebog kaldes området Mæthælfar, hvilket sandsynligvis er det Middelfart har fået sit navn efter. I de følgende århundreder forekommer kortformen Melfar.[3]

I 1358 var en stormand ved navn Niels Bugge på vej mod Viborg fra et besøg ved Kong Valdemar Atterdags hof på Sjælland, men blev under sit ophold i Middelfart myrdet. Det blev alle byens borgere efterfølgende straffet for af Valdemar, idet de kollektivt blev idømt at betale en stor bod til kongen hvert eneste år til evig tid. For Middelfart kom denne straf til at vare århundreder og sluttede først i 1874. Et hårdt slag for den lille by meget tidligt i byhistorien.

Den korte overgang mellem Fyn og Jylland, gjorde området til et strategisk kundepunkt og et slags centrum i riget, Middelfart var med sin placering en vigtig by i Danmark og i færgevæsnet over Lillebælt. Blandt andet på grund af byens betydning har konger ofte opholdt sig her. Byen for sine egne privilegier i 1496 tildelt af kong Hans, men allerede i 1362 omtales der rådsmænd og i 1425 et byting.[2]

Igennem tiderne har byen måtte lide under flere krig, den blev brændt ned under Grevens Fejde i 1500'tallet, og i krigene mod Sverige i 1600'tallet gik det også hårdt ud over købstaden. I krigene mod tyskerne i 1848 og 1864 var Middelfart en bastion i forsvaret af Fyn der blev udsat for et bombardement fra Jyllandssiden af tyske kanoner.

Frem til 1860’erne er færgedriften hovednerven for byens liv, fiskeri, blandt andet efter marsvin, er dog også vigtige erhverv. I starten og frem til midten af 1800’tallet oplevede byen en stor fremgang, befolkningen steg hurtigere, omkring 1800 var befolkningen lige kommet over 1000, i 1834 var tallet på 1402, i 1850: 1633 og i 1870: 2336. I 1865 kom jernbanen til Middelfart, derfra gik udviklingen dog næsten i stå, i perioden fra 1870 til 1880 steg befolkningstallet kun med 9 personer. Byen kom først rigtigt i gang igen efter sindssygehospitalet stod færdigt i 1888 og med den begyndende industrialisering, blandt andet gav grundlæggelsen af fabrikker som Nordisk Kabel- og Traadfabriker i 1899 grobund for ny tilflytning.[2]

Den Gamle Lillebæltsbro bygges

I 1930´erne kom der gang i planerne om at lave en fast forbindelse mellem Fyn og Jylland. Det var ingen let sag, idet havbundsforholdene ud for Middelfart og Snoghøj ikke var de letteste at opføre så stort et bygningsværk under, men i 1935 stod Lillebæltsbroen færdig. Med den faste forbindelse mistede færgebyen Strib sin betydning, og den meste udvikling kom nu til at foregå i Middelfart i det 20. århundrede. Byen lå ved den centrale Hovedvej 1 mellem Øst- og Vestdanmark, og stationen blev et stop på en jernbaneforbindelse, mange tusinde danskere benyttede årligt. Endnu en lillebæltsbro kom til i 1970, og selv om biltrafikken nu førtes uden om Middelfart, holdt den gamle købstad fast i sin udvikling. I dag er Middelfart først og fremmest et vigigt turiststed, som besøges af mange lystsejlere der, passerer gennem Lillebælt.

Kulturhus og politik i Middelfart

I august 2005 fik Middelfart et nyt kulturhus, Kulturøen. Det nye sted blev anlagt på en kunstig ø i Lillebælt. Det består af bibliotek, turistinformation, restaurant, biograf og plads til foredrag og koncerter. Fra huset er det muligt at betragte de to lillebæltsbroer fra hvert sit panoramavindue. Kulturøen ligger ved siden af Herman Jensens anlæg, der opført til minde om Middelfarts mangeårige borgmester. I forbindelse med kulturøen blev den privatejede Tel-Ka marina også anlagt.

Middelfart Kommune har politisk i mange år været en socialdemokratisk ledet kommune. Men alligevel har byen også i et århundrede været en radikal højborg, idet Middelfartkredsen siden Det Radikale Venstres grundlæggelse i 1905 uafbrudt har været repræsenteret i Folketinget, aktuelt af Niels Helveg Petersen. Lokalpolitisk var de radikale repræsenteret gennem mere end 40 år af Birgit Jensen, bl.a. 16 år som viceborgmester. Byens sidst overlevende avis var radikal, Middelfart Venstreblad, som i 1975 blev fusioneret med Fyens Stiftstidende, der politisk var tilknyttet partiet Venstre. Byen har et gymnasium og HF-kursus Middelfart Gymnasium og HF-kursus med ca. 450 elever. Byen er berømt for sin golfklub, Golfklubben Lillebælt, som er placeret i maleriske omgivelser ned til Fænøsund.

Bylivet i Middelfart

Selvom Middelfart er en lille by, er der mange værtshuse. Guldkronen er den med den ældste historie. Der findes herudover en række caféer, som fx Hayley's, Frøken Frozen Youghurt m.fl.

Middelfart som Klimakommune

25. april underskrev Middelfart Kommune som den første kommune på Fyn og i Trekantsområdet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at komme med på holdet af særlige klimakommuner i Danmark. En grøn kommune Middelfart Kommune har vision om at være en grøn vækst-kommune, som sætter fokus på at tiltrække virksomheder og indbyggere, som er interesseret i at bo centralt i Danmark med en tilhørende grøn natur, omkranset i en blå ramme af Lillebælt, fra Marinaen i syd til den nye Lillebæltsbro. Virksomheder som udnytter grøn teknologi, skal støttes.

Middelfart Kommune har forpligtet sig til at nedsætte CO2-udledningen i kommunen. I 2009 forpligter kommunen sig til at reducere CO2-udledningen med 7 % om året frem til udgangen af 2019.

Miljø og natur har gennem flere år været højt placeret på dagsordenen i Middelfart. Det fremgår både af kommunens vision, den grønne udviklingsstrategi og vigtigst af alt, de handlinger og initiativer som kommunen foretager.

Naturparken Hindsgavl Dyrehave er et initiativ om at skabe et naturmiljø, hvor Middelfarts indbyggere og gæster kan færdes. Dyrehaven byder på indlæring, leg og motion i omgivelser, der er uberørt fra 1200-tallet. I december 2009 blev 60 stykker råvildt lukket ud i parken, og planen er, at der om 5 år skal være op mod 300 stykker råvildt i dyreparken.

Beskyttelse af den gamle natur og kultur

Igennem de seneste 50.000 år har mennesket præget naturen i det vestfynske landskab. I Middelfart Kommune er der flere levn fra fortidens samfund, som bl.a. omfatter gravhøje og bopladser. Middelfart Kommune har nu ansvaret for at vedligeholde den gamle natur og kultur. Ansvaret indebærer bl.a. beskyttelsen af sten- og jorddiger, beskyttelseszoner omkring fredede fortidsminder, tilsyn og pleje af fredede fortidsminder, udpegning og formidling af regionplanens beskyttelsesområder: Landsbyer, herregårde, kirkeomgivelser, kystkulturmiljøer og arkæologiske beskyttelsesområder. Kommunen tager sig ikke af beskyttelsen af enkeltbygninger. Ansvaret for fredede bygninger varetages af Kulturarvsstyrelsen, mens udpegningen af bevaringsværdige bygninger sker i kommunen.

Event på stor grøn plads i Kommunen

Hvert år, den anden lørdag i juni, holdes der Rock Under Broen, på den store grønne plads under den nye Lillebæltsbro. Det er Danmarks største endagsfestival. Noget af det, der lokker over 20.000 mennesker til, er de naturskønne omgivelser, som Staurby Skov giver fra land, og som Lillebælt giver fra kysten.

Venskabsbyer

Berømte bysbørn

Galleri

  • Gadebillede fra Middelfart Foto fra ca. 1958
    Gadebillede fra Middelfart
    Foto fra ca. 1958
  • Kulturøen i Middelfart
    Kulturøen i Middelfart

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b c Peter Dragsbo og Harriet Merete Hansen: Middelfart fra færgeby til broby, udgivet 1996 på Odense Universitetsforlag
  3. ^ "Melfar" bruges stadig i navne på firmaer, institutioner og begivenheder, f.eks. Melfar-Posten, den lokale ugeavis, som udgives af Fyens Stiftstidende
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Middelfart&oldid=8131259"