Mihai 1. af Rumænien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mihai 1. af Rumænien
Konge af Rumænien
Regerede 20. juli 19278. juni 1930 og
6. september 194030. december 1947
Ægtefælle Anne af Bourbon-Parma
Børn Margarita af Rumænien
Elena af Rumænien
Irina af Rumænien
Sofia af Rumænien
Maria af Rumænien
Far Carol 2. af Rumænien
Mor Helena af Grækenland
Født 25. oktober 1921 (93 år)
Rumænien Sinaia, Kongeriget Rumænien

Mihai eller Michael (født 25. oktober 1921) var Rumæniens sidste konge. Han er eneste søn af Carol 2. af Rumænien og dennes anden hustru, Helena af Grækenland. Faderen havde været gift inden og også fået en søn (Carol Lambrino), men den daværende konge, Ferdinand 1. af Rumænien, annullerede ægteskabet inden barnet blev født. Dermed menes Mihai at være eneste retmæssige arving, hvilket dog stadig omstrides.[1]

Første gang konge[redigér | redigér wikikode]

Mihai's forældre var blevet gift 10. marts 1921 og han blev født allerede syv måneder senere. Han blev eneste barn i et ulykkeligt ægteskab. Faderen, Carol, der var kronprins på daværende tidspunkt, havde adskillige elskerinder og især et forhold til Magda Lupescu gjorde ham så upopulær, at han afgav arveretten den 28. december 1925 til sin søn, Mihai, som herefter var kronprins. Da kong Ferdinand 1. døde 20. juli 1927, blev Mihai udråbt som konge. På grund af hans unge alder, kun 5½ år, regerede hans onkel, Nicolae af Rumænien, sammen med tre rådgivere for ham. Mihai's moder, Helena, blev skilt fra Carol i 1928 og blev ved sin søn, men fik ingen magtpolitisk rolle.

Kong Mihai af Rumænien i 1947.

Anden gang konge[redigér | redigér wikikode]

Carol vendte tilbage efter en invitation fra en gruppe politikere, som var utilfredse med den unge konges rådgivere. Han blev udråbt til konge den 8. juni 1930, og Mihai blev derefter kronprins. I tiden op mod 2. verdenskrig blev Rumænien allieret med Nazityskland og Mihai mødte Adolf Hitler mindst to gange[2]. Den 6. september 1940 gennemførte daværende premierminister, Ion Antonescu, et statskup mod Carol 2. og genindsatte Mihai som konge. Frem til august 1944 var han stort set uden indflydelse, men han begyndte at samarbejde med pro-allierede politikere. Sammen med dem, en del officerer samt kommunister gennemførte Mihai et statskup for, at fjerne Antonescu fra magten. Kuppet lykkedes og Mihai udsendte et våbenhvile-tilbud til Sovjetunionen, der allerede var et stykke inde i landet, samt erklærede sin støtte til De Allierede. Allerede få timer efter dette blev slottet bombarderet af det tyske Luftwaffe[2]. Resten af krigen stod Rumænien på De Alllieredes side.

Abdikation[redigér | redigér wikikode]

Efter afslutningen af 2. verdenskrig modtog Mihai flere ordener, heriblandt Legion of Merit, for at have støttet De Allieredes kamp allerede inden sejren var sikker.

I november 1947 var han taget til London for at deltage ved Prinsesse Elizabeth af Storbritannien og Philip Mountbattens bryllup. Her mødte han også sin fremtidige hustru, Anne af Bourbon-Parma. Kort efter hjemkomsten blev han tvunget til at underskrive en abdikation den 30. december 1947. Han var blevet truet med, at ellers ville Petru Groza (daværende premierminister) beordre henrettelsen af 1.000 monarkister[2]. Herefter blev den Socialistiske Republik Rumænien udråbt og Mihai fik fire dage til at forlade landet.

Den 10. juni 1948 giftede han sig i Athen med Anne af Bourbon-Parma (født 18. september 1923). Parret fik fem børn:

  1. Margarita af Rumænien (26. marts 1949) – gift 1996 med Radu Duda, ingen børn.
  2. Elena af Rumænien (15. november 1950) – gift 1983 med Robin Medforth-Mills og har 2 børn. Skilt 1991. Gift anden gang 1998 med Alexander Nixon McAteer.
  3. Irina af Rumænien (28. februar 1953) – gift 1983 med John Kreuger og har 2 børn. Skilt 2003. Gift anden gang 2007 med John Wesley Walker.
  4. Sofia af Rumænien (29. oktober 1957) – gift 1998 med Alain Michel Biarneix og har 1 datter. Skilt 2002.
  5. Maria af Rumænien (13. juli 1964) – gift 1995 med Kazimierz Wieslaw Mystkowski, ingen børn. Skilt 2003.

I starten opholdt de sig i Storbritannien, men tog senere ophold i Schweiz, hvor Mihai blev pilot. I påsken 1992 kunne parret atter besøge Rumænien. Det trak imidlertid så stor opmærksomhed, at regeringen forbød hans tilstedeværelse i landet. Først efter magtovertagelse af Emil Constantinescu, kunne de i 1997 vende tilbage og Mihai fik atter rumænsk statsborgerskab. De bor nu delvist i Rumænien og delvist i Schweiz.

Den 30. december 2007 (på 60-års dagen for sin abdikation) meddelte Mihai, at han udnævnte sin ældste datter, Margarita af Rumænien, som sin arving og gjorde hende dermed til kronprinsesse. Da denne handling ikke er godkendt af noget parlament anses det dog ikke for gældende, men Mihai har bedt det rumænske parlament om at godkende den, i det tilfælde at man ønskede en genindførsel af monarkiet.

Aner[redigér | redigér wikikode]

Mihai er barnebarn af Ferdinand 1. af Rumænien, oldebarn af Georg 1. af Grækenland og Frederik 3. af Tyskland, tipoldebarn af Maria 2. af Portugal, Victoria af Storbritannien, Alexander 2. af Rusland og Christian 9. af Danmark.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi