Kongeriget Rumænien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Regatul României
Kongeriget Rumænien
1881–1947 Flag of Romania (1948-1952).svg
 
Flag of Moldavian SSR (1941-1952).svg
 
Flag of Ukrainian SSR (1937-1949).svg
 
Flag of Bulgaria.svg
Flag Våben
Flag Nationalvåben
Geografisk placering af Kongeriget Rumænien
Rumænien 1918-1940
Hovedstad Bukarest
Styreform Konstitutionelt monarki
Konge
 - 1881-1914 Carol I
 - 1914-1927 Ferdinand I
 - 1927-1930 Mihai I (første gang)
 - 1930-1940 Carol II
 - 1940-1947 Mihai I (anden gang)
Lovgivende forsamling Parlamentul (Reprezentanţa Naţională, eller Corpurile Legiuitoare)
 - Overkammer Senatul
 - Underkammer Adunarea Deputaţilor
Historisk æra
 - Etableret 13. marts 1881
 - Trianontraktaten 1. december 1918
 - Ophørt 1947
Valuta Romanske Leu
Efterfulgte
Efterfulgt af
Flag of Wallachia.svg Valakiet
Flag of Moldavia.svg Moldavien
Flag of Bukowina.svg Bukovina
Flag of Transylvania before 1918.svg Transsylvanien
Flag of Sfatul Tarii.svg Bessarabien
Socialistiske Republik Rumænien Flag of Romania (1948-1952).svg
Moldoviske SSR Flag of Moldavian SSR (1941-1952).svg
Ukrainske SSR Flag of Ukrainian SSR (1937-1949).svg
Kongeriget Bulgarien Flag of Bulgaria.svg

Kongeriget Rumænien var et konstitutionelt monarki i Rumænien, der eksisterede i perioden 1881 til monarkiet blev afskaffet i 1947, der omfattede nutidens Rumænien, Moldova og dele af nutidens Ukraine.

Fra 1859 til 1877 udviklede Rumænien sig fra en personalunion af de to fyrstedømmer Moldavia og Valakiet under én fyrste til et uafhængigt kongerige under den tyske prins af Hohenzollern-Sigmaringenslægten Carol I. Efter første verdenskrig i 1918 blev Transylvanien, Bessarabien og Bukovina fusioneret med Kongeriget Rumænien. Det store rige var også kendt som "Stor Rumænien". I begyndelsen af anden verdenskrig i 1940 blev den nordlige del af Transsylvanien, Basarabia og Cadrilater afstået til respektivt Ungarn, Sovjetunionen og Kongeriget Bulgarien. Det nordlige Transsylvanien blev givet tilbage efter krigen var forbi. I 1947, efter Kongeriget Rumæniens deltagelse på nazisternes side under verdenskrigen, blev Mihai I tvunget til at abdicere og den Socialistiske Republik Rumænien oprettet.

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Mellemkrigstidens Rumænien var kendt som "România Mare" (Stor-Rumænien), hvor alle etniske rumænere var samlet i et land. Samtidig havde landet store minoriteter, 28% af befolkningen var ungarere, tyskere, jøder eller ukrainere. Rumænien var et konstitutionelt monarki. I stigende grad blev regeringerne domineret af en række antisemitiske, ultra-nationalistisk, og quasi-fascistiske partier. Det nationale liberale parti udviklede sig mere og mere nationalistisk, men ikke desto mindre mistedee partiet sin dominans over rumænske politik, som blev overtaget af partier som Det Nationale Bondeparti og den radikale Rumænsk Front, National-kristne forsvars liga (LANC) og Jerngarden.

I 1938 udråbte Kong Carol II sig selv som diktator. Han måtte imidlertid abdicere til fordel for sønnen Michael som konsekvens af Molotov–Ribbentrop-pakten og general Ion Antonescu som den nye premierminister med uindskrænkede beføjelser. Antonescus styre var autoritært tyskvenligt med støtte fra den ultra-nationalistiske og antisemittiske, fascistiske Jerngarden. Efter tysk pres blev den nordlige del av Transylvanien, med en stor ungarsk minoritet, afstået til Ungarn i 1940.

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Under anden verdenskrig var Kongeriget Rumænien allieret med Nazi-Tyskland, og Antonescuregimet spillede en stor rolle under Holocaust.[1] I henhold til en international kommissionsrapport udgivet af den rumænske regering i 2004, er Antonescudiktaturet ansvarlige for mordet i forskellige former, herunder deportationer til koncentrationslejre og den rumænske hær, gendarmeriet og de tyske Einsatzgruppers henrettelser af 280.000 til 380.000 jøder i de rumænske territorier og i krigszonen i Bessarabien, Bukovina og Transnistrien.[2][3]

Hyldningen af Den Røde Hær i Bukarest, august 1944

Den 20. august 1944 krydsede den sovjetiske Røde Hær grænsen til Rumænien. Den 23. august 1944 blev Antonescu væltet og arresteret af kong Michael I Rumænien med støtte fra anti-fascistiske kredse, som tiltrådte de allierede og erklærede krig mod Tyskland. Den 31. august 1944 befriede Den Røde Hær Bukarest.

Efter anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Ved fredsaftalerne i Paris efter anden verdenskrig blev Rumænien gendannet med grænserne pr. 1. januar 1941 med undtagelse af grænsen til Ungarn, der vendte tilbage til sin førkrigs placeringen. Fredsaftalen bekræftede 1940 tabet af Bessarabien og det nordlige Bukovina til Sovjetunionen og returnering af den sydlige del af Dobrogea til Bulgarien.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Ronald D. Bachman, ed. (09-11-2005), Romania:World War II (2 udg.), Washington D.C.: Library of Congress.Federal Research Division, OCLC DR205.R613 1990, http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/rotoc.html, hentet 08-12-2007 
  2. Ilie Fugaru, Romania clears doubts about Holocaust past, UPI, 11 November 2004
  3. International Commission on the Holocaust in Romania (11 November 2004) (PDF), Executive Summary: Historical Findings and Recommendations, Yad Vashem (The Holocaust Martyrs' and Heroes' Remembrance Authority), Arkiveret fra den oprindelige udgave on 2010-03-13, http://www.webcitation.org/1268468450034688, hentet 2006-07-25 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 44°25′00″N 26°06′00″Ø / 44.416666666667°N 26.1°Ø / 44.416666666667; 26.1