Neris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Neris
Neris

Neris i Vilnius

Udspring Sydøst for Vilejka (Hviderusland)
54°20′40″N, 27°12′36″E
Afvandingsareal 24.942 km²
Afvandingsområde Hviderusland Hviderusland
Litauen Litauen
Flodens længde 510 km
Middelvandføring årligt gns 180 m³/s
Målested: nær Varėna
Udmunding Nemunas nær Kaunas
54°54′01″N, 23°52′19″E
Bifloder I Hviderusland
Narach
Servach
Iliya
Vusha
Oshmyanka
I Litauen:
Servečius
Žeimena
Musė
Šventoji
Lietava
Dvinasė
Vokė
Vilnia
Lomena
Šešuva
Kort over Neris

Neris løb i Litauen

Neris er en flod med udspring i Hviderusland, som strømmer gennem Vilnius (Litauen) og bliver en biflod til Nemunas ved Kaunas i Litauen. Neris er 510 km lang. Ved Vilnius er bredden ca 100 m, i Kaunas ved udmundingen er den ca 290 m.

275 km af floden løber gennem Hviderusland, hvor det kaldes Viliya, 235 km løber gennem Litauen, hvor den kaldes Neris.

Neris forbinder de to gamle litauiske hovedstæder – Kernavė og Vilnius. Langs dens bredder er gravsteder af hedenske litauere. 25 km fra Vilnius findes de gamle gravhøje ved Karmazinai. Der er også mange mytologiske sten og en hellig eg.

Etymologi af "Neris"[redigér | redigér wikikode]

Neris er et hydronym af baltisk oprrindelse: På litauisk Narotis, Narasa (floder), Narutis (sø), relateret til det litauiske narus (dansk: dyb) og nerti (dansk: at dykke / svømme nedstrøms / fange i net / hækle). På oldprøjsisk Narus og Nara, en flod nær Moskva. Det er sandsynligt, at navnet havde betydningen at "flyde"[1] eller en "hurtig og hvirvlende strøm"[2].

Roden menes at være indoeuropæisk: * ner- (dansk: under-)[3], *nerH-, o-grade *norH-[4] og Nereus fra *snau- (dansk: ~at give mælk til / flyde)[5].

Navn på slavisk[redigér | redigér wikikode]

På slavisk hedder Neris på hviderussisk Вілія, (translitteret Viliya tidligere Velja (dansk: ~stor / ~storslået)) på russisk: 'Вилия' (translitteret Vilija) og på polsk: Wilia. Viliya menes at være af yngre dato end Neris[1]. De to navne er sandsynligvis opstået på baggrund af sammenløbet af floderne Neris/Velja og Narach i det baltisk-slaviske grænseland[6]. Det menes at balterne i oldtiden betragtede Narach som øvre del af Neris[7].

På litauisk representeres begge navne i stednavne som Paneriai og Paneriškės (Neris) og Valakampiai (Velja) (dansk: ~en vinkel på Velja)[6].

Afvandingsareal[redigér | redigér wikikode]

Det totale afvandingsareal er 24.942,3 km2[8]. Hvideruslands største opdæmning af Viliya,Vilejskaja vandkraftværk, ligger ved byen Vileyka. I Litauen er afvandingsarealet 13.849,6 km2[8]. Afvandingsområdet i Litauen udgør 56% af landets samlede areal. 28% af afvandingsområdet i Litauen er dækket af skov.

Neris bifloder[redigér | redigér wikikode]

I Hviderusland

I Litauen:


Historie[redigér | redigér wikikode]

Budeliu borgbanke med udsigt over Neris

Mytologi om Neris[redigér | redigér wikikode]

Der er usikkerhed om hvad Neris betød i fortiden, men der er ingen tvivl om at floden har været forbundet med begravelsesskikke. Et af de vigtigste argumenter er mængden af gravhøje fra 400-900-tallet på bredden af Neris. I perioden fra 100-300-tallet er det mulight at indbyggerne i de store bosættelser langs Neris har sænket uforbrændte lig i floden, idet bosættelserne fra denne periode ikke har begravelsespladser.

Mytologiske sten[redigér | redigér wikikode]

Efter Kristendommens indførelse i Litauen i 1387, blev formål fra den gamle litauiske religion ødelagt, kun formål, der var på afsides steder, overlevede. I Neris regionalpark er der omkring 27 grupper af sten og enkeltsten, der kan relateres til de hedenske religioner. Ofte har stenene ligget i Neris eller tæt på. De fleste af stenene har tydeligere mærker efter mennesker, med huller af forskellig størrelse af ukendt oprindelse, og enorme sten, som ifølge sagn, er folk forvandlet til sten.

Karmazinais gravhøje[redigér | redigér wikikode]

Karmazinais gravhøjsområde er det største i Vilnius amt. Det samlede areal med gravhøje er 10 ha. Gravhøjene blev anvendt fra 400-tallet til 700-tallet. Tre af gravhøjene er som de eneste i Litauen blevet udforsket.

Tømmerflådning på Neris[redigér | redigér wikikode]

Neris blev op til midten af 1900-tallet benyttet til tømmerflådning. Fra det litauiske højland foregik flådningen af Neris til Kaunas, videre af Nemunas til Klaipeda, hvorfra tømmeret blev eksporteret med skib til England og Tyskland.

Neris' fauna[redigér | redigér wikikode]

Neris og dens bredder af Tiškevičius[redigér | redigér wikikode]

1857 gennemrejste grev Konstantinas Tiškevičius hele det tidligere Storhertugdømme Litauens område, hvor han opmålte og beskrev den øvre del af den Neris-floden og kortlagde alle Neris' bifloder. Hans optegnelser blev offentliggjort i bogen Neris ir jos krantai (dansk: Neris og dens bredder), som er et omfattende geografisk, historisk og etnografisk værk.

Fisk i Neris[redigér | redigér wikikode]

I Neris findes der omkring 40 fiskearter, heriblandt 14 sjældne fiskearter, der er registreret som beskyttet på litauisk og europæisk plan. Med henblik på at øge sjældne fiskebestande i Neris, sættes der hvert år lakse- (latin: Salmo salar) og havørredyngel (latin: Salmo trutta trutta) ud i floden.

Bævere i Neris[redigér | redigér wikikode]

Bæveren er den største gnaver i Litauen. På grund af bæverens dæmningsbyggeri, har den stor indflydelse på vandmiljøet. I begyndelsen af 1900-tallet var bæveren næsten uddød i Litauen. Nu er bestanden tilbage på sit tidligere niveau og bæveren er almindelig bl.a. ved Neris.

Måneskulpe (rødlistet plante)[redigér | redigér wikikode]

Måneskulpe (latin: Lunaria rediviva) er en flerårig, ca meterhøj urt. Stænglen er behåret, bladene spredte, spidse ovale til hjerteformede og har takkede kanter. De duftende blomster er blegtlilla til lyserøde. Måneskulpe er truet i Litauen, og derfor rødlistet. Måneskulpen findes bl.a. i skovene langs Neris.

Vigtigt skovhabitat[redigér | redigér wikikode]

På Neris' nedre løb i Neris regionalpark findes en sumpskov med rød-el på ca 5 ha. Dette skovområde er et enestående levested for en masse arter. Rød-Elletræerne er overgroet med lav, mosser og poresvampe og de døde træer får lov at ligge i skovbunden.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Zigmas Zinkevičius (2007): Senosios Lietuvos valstybės vardynas. Vilnius: Mokslo ir enciklopedijų leidybos institutas. s. 45. ISBN 5-420-01606-0 (Litauisk)
  2. V. Mažiulis, Prūsų kalbos etimologijos žodynas, L-P, V., 1996, t. 3, s. 178-179
  3. Pokorny den 2.: Indogermanisches etymologisches Wörterbuch, s. 765-766
  4. Derksen's: Slavic Inherited Lexicon
  5. Partridge (1983): Origins
  6. 6,0 6,1 Vykintas Vaitkevičius Mysterious Neris, Šiaurės Atėnai. 2005-07-23 nr. 758 (Litauisk)
  7. S. Kolupaila, Narutis ir Neris, Kosmos, 1940, Nr. 1/3, s. 52 (Litauisk)
  8. 8,0 8,1 Aplinkos apsaugos agentūra (2009): Neries pabaseinis Neris afvandingsområde (detaljeret kort) (Litauisk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 54′ 01″ N, 23° 52′ 19″ Ø