Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland
Tronfølger af Rusland
Forgænger (som tronfølger) Alexander 2. af Rusland
Efterfølger Alexander 3. af Rusland
Far Alexander 2. af Rusland
Mor Maria Alexandrovna af Hessen
Født 20. september 1843
Tsarskoye selo Skt. Petersborg Rusland
Død 24. april 1865
Nice, Frankrig
Hvilested Peter og Paul-katedralen

Nikolai Alexandrovitj (russisk:Николай Александрович), (20. september 184324. april 1865), Storfyrste og tronfølger af Rusland; hans fulde titel var: Arving, Tsesarevitj og Storfyrste (Russisk: Наследник-Цесаревич и Великий Князь). Nikolai var søn af den senere kejser Alexander 2. af Rusland og Maria Alexandrovna af Hessen.

Nikolai var tronfølger fra 2. marts 1855 til hans død i 1865. Hans blev i familien kaldt Nixa.


Familie

Nikolai blev født som det næstældste barn og ældste søn af den russiske tronarving, storfyrst Alexander og hans hessiske hustru storfyrstinde Maria Alexandrovna. Hans farfar var kejser Nikolai 1. af Rusland.

Bedstefaderen var så glad for den nye arving, at han lod alle sine sønner knæle ved vuggen og love den nyfødte storfyrste deres troskab.

Ungdom

Nikolai Alexandrovirj som ung storfyrste

Som arving til den russiske trone fik Nikolai en alsidig og grundig uddannelse. Han var dertil begavet, kultiveret og dannet, og han var hele familiens yndling.

Hans forældre gav ham en liberal uddannelse, for at han kunne blive en moderne monark.

Han blev opdraget sammen med sin bror, den senere kejser Alexander 3. af Rusland.

Nikolai havde sin første officielle optræden som 13 årig som gudfar ved sin yngre brors dåb.

Da Nikolai blev 18 år, blev han af kejser Alexander sendt ud på en større rejse i det russiske imperium, da faderen mente han skulle kende sit folk. Disse rejser trættede Nikolai, der havde et svageligt helbred.


Forlovelse

Nikolai med hans forlovede, prinsesse Dagmar

I 1864 tog Nikolai på en større dannelsesrejse i Europa, hvor han aflagde besøg ved de forskellige kongelige og fyrstelige hoffer. Et af målene var at finde en brud, og en af kandidaterne var prinsesse Dagmar af Danmark. Hun var datter af kong Christian 9. af Danmark og dronning Louise af Hessen.

Nikolai ankom til Fredensborg slot i løbet af sommeren, hvor den danske kongefamilie opholdt sig. Nikolai havde aldrig mødt Dagmar, men havde i en årrække samlet på fotografier af hende, og begge familier ønskede ægteskabet.

Selv skrev Nikolai til sin moder:

Jeg kom her som i en feber (...) Jeg kan ikke beskrive dig, hvad der kom over mig, da vi nærmerede os Fredenborg og jeg endelig så den søde Dagmar. Hvordan kan jeg beskrive det? Hun er så smuk, direkte, intelligent, erfaren, og alligevel genert på samme tid. Hun er endnu smukkere i virkeligheden end på billeder, vi har set indtil nu.

Forlovelsen blev deklareret på Bernstorff slot og Nikolai rejste videre.


Død

Nikiolai, der i nogen tid havde lidt af et dårligt helbred, fik det værre først i 1865, hvor han var i Sydeuropa. Det blev fejlagtigt diagnositeret som reumatisme, men det viste sig at være Meningitis.

Hans helbred forværres hurtigt, og han blev sendt til Nice i Frankrig pga. klimaet. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var noget håb om helbredelse, og hans familie samt Dagmar tog til Nice for at være sammen med ham.

Nogen fortalte, at den døende Nikolai lagde sin bror Alexander og Dagmars hænder sammen og udtrykte et ønske om at de ville blive gift. Som det skete.

Nikolai døde 21 år gammel. Han blev bragt til Rusland med fregatten Alexander Nevskij og blev begravet i Skt. Petersborg i Peter og Paul katedralen, Romanov familiens begravelseskirke.


Eftermæle

Den russiske kejserfamilie byggede et kapel, på det sted hvor Nikolai døde, og 1903-1913 blev en ortodoks kirke den russiske kirke i Nice. bygget i nærheden. Hans bror, Alexander opkaldte sin ældste søn, den senere kejser Nikolai 2. af Rusland, efter Nikolai. Nikolais moder kom sig efter sigende aldrig over sin ynglingssøns død.