Alexander 3. af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alexander 3. af Rusland
Kejser af Rusland
Kroning 27. maj 1883
Uspenskijkatedralen, Kreml, Moskva
Regerede 13. marts 18812. november 1894
Forgænger Alexander 2.
Efterfølger Nikolaj 2.
Ægtefælle Dagmar af Danmark
Børn Nikolaj 2., Kejser af Rusland
Storfyrst Alexander Alexandrovitj af Rusland

Storfyrst Georg Alexandrovitj af Rusland
Storfyrstinde Xenia Alexandrovna af Rusland
Storfyrst Mikhail Alexandrovich af Rusland
Storfyrstinde Olga Alexandrovna af Rusland

Fulde navn
Aleksandr Aleksandrovitj Romanov
Hus Holstein-Gottorp-Romanov
Far Alexander 2. af Rusland
Mor Marie af Hessen og ved Rhinen
Født 10. marts 1845
Skt. Petersborg, Rusland
Død 1. november 1894 (49 år)
Livadia, Krim, Rusland
Begravet Peter og Paul Katedralen, Sankt Petersborg
Religion Ortodoks
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1865

Alexander 3. af Rusland (russisk: Александр III Александрович) (26. februar 184520. oktober 1894) var søn af Alexander 2. og Maria Alexandrovna. Han var kejser af Rusland fra 1881-1894.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Alexander blev født i 1845 som den næstældste søn af det daværende tronfølgerpar, storfyrst Alexander Nikolajevitj og storfyrstinde Marie Alexandrovna, en født prinsesse af Hessen-Darmstadt. Hans farfar var den regerende kejser Nikolai 1. af Rusland og hans farmor var kejserinde Alexandra Feodorovna, en født prinsesse af Preussen.

Alexanders ældste bror, storfyrst Nikolai Alexandrovitj af Rusland var tsarevitj, tronfølger og Alexander stod således ikke umiddelbart til at arve den russiske trone. Alexander fik desuden en søster og fire yngre brødre.

Desuden talte den russiske kejserfamilie, Huset Romanov efterhånden flere grene, der alle var efterkommere af Paul 1. af Rusland, samt fjernere grene, der var efterkommere af russiske storfyrstinder, der efter deres ægtseskab valgte at blive boende i Rusland med deres familie.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Alexander som ung storfyrste

Alexander fik som yngre søn en begrænset boglig uddannelse, og meningen var at han skulle gøre karriere indenfor militæret. Hans ældre bror blev betraget som den mest intelligente af de to og få tillagde Alexander nogen større evner.

Han blev af sine samtidige anset for grov og ikke særlig raffineret. Alexander selv var mest tilpas ved at ligne flertallet af den russiske befolkning, og senere gik han ofte i russisk bondetøj, som han følte sig bedst tilpas i.

Alexander var desuden høj og stor og kendt for sin enorme styrke. Han kunne rive kortspil midt over, og nød at underholde gæster med den slags kundskaber.

Han holdt af ballet ligesom han var ivrig amatørmusiker.

I 1865 døde hans ældste bror storfyrst Nikolai og Alexander var pludselig tronarving. Dette medførte en nautlig omvæltning for Alexander og hans position, hvilket ikke altid var let for ham.

Forlovelse og ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Alexander og Dagmar

Alexander blev i 1866 gift med prinsesse Dagmar af Danmark. Hun var datter af kong Christian 9. af Danmark og dronning Louise af Hessen-Kassel.

Dagmar havde tidligere været forlovet med hans bror, storfyrst Nikolai, men efter hans død blev det besluttet at Alexander skulle giftes med Dagmar.

Brylluppet stod i Skt. Petersborg i slotskirken i Vinterpaladset.

Parret fik som bolig tronfølgerens sædvanlige residens, Anitjkovpaladset. Her skabte de rammerne om en kernefamilie, og Alexander havde som en af de få russiske kejser ikke nogen elskerinde, og ægteskabet var lykkeligt.

Alexander og Dagmar fik seks børn, hvoraf den ældste blev kejser under navnet Nikolai 2.

Tronfølger[redigér | redigér wikikode]

Da Alexander blev tronfølger begyndte han et omfattende studie under overvågning af den reaktionære Konstantin Pobedonostsev.

Alexander havde ikke nogen offentlig politisk rolle i tiden som tsarevitj, men han lod det være tydeligt at han ikke delte den nuværende regerings principper, herunder hans faders liberalisme.

Alexander var desuden ivrig anti-tysk og han forbød folk at at tale tysk i hjemmet.

Alexander deltog i Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), der gjorde ham til modstander af krig resten af livet.

Den 13. marts 1881 blev Alexander 2. myrdet af en venstreorienteret terrorist gruppe, kaldet folkets vilje, der mente at kejseren ikke var liberal nok.

Kejser[redigér | redigér wikikode]

Alexander 3. - portræt fra 1886 malet af Ivan Kramskoi (1837-1887).

Efter tronbestigelsen flyttede Alexander og familien ud til Gatchinapaladset udenfor Skt. Petersborg. Det fæstningslignende slot blev anset som mere passende til at beskytte kejserfamilien end den sædvanlige kejserlige residens, Vinterpaladset i byens centrum.

Her blev familien skarpt bevogtet af kosakker og det hemmelige politi.

Alexander var som kejser reaktionær og konservativ. Han nægtede at opgive nogle af sine enevældige privilegier og svækkede demokratiske institutioner.

Alexander mente, at hans faders liberale anskuelser havde medvirket til hans mord, og den eneste måde at beskytte Rusland var at regere landet med en jernhånd.

Alle faderens politiske initiativer, beregnet på at øge befolkningens andel i styret blev aflyst.

Alexander førte en nationalistisk politik, der gik ud på at russificere alle befolkninger i imperiet. Ligeledes indledte han forfølgelse af de russiske jøder, og begrænsede deres muligheder i Rusland.

Udfenrigspolitisk gjorde Alexander alt for at undgå krige. Han sørgede dog for at være forberedt i tilfælde af krigshandlinger, og var ikke pacifist.

Relation til Danmark[redigér | redigér wikikode]

Et af de steder hvor Alexander kunne slappe af, var når han sammen med sin familie tog til Danmark for at deltage i de såkaldte Fredensborg-dage, hvor kong Christian og dronning Louise samlede børn, børnebørn og andre slægtninge. Alexander holdt meget af at være i landet, og han førte ofte an i nevøerne og niecernes vilde lege.

I 1885 købte Alexander et hus i Fredensborg, så han også havde private gemakker under sine besøg i Danmark. Huset er siden hen blevet kendt som Kejserens Villa.

Desuden opførte kejser Alexander og kejserinde Dagmar den russisk ortodokse kirke i Bredgade, Aleksander Nevskij Kirke, så familien havde et sted at gå til gudstjeneste mens de var i Danmark.

Død[redigér | redigér wikikode]

Alexander døde som bare 49 årig i 1894. Han døde på kejserfamiliens sommerslot på Krim, hvor han havde søgt til på grund af det varme klima.

Efterfølgende blev Alexander med tog bragt til Skt.Petersborg, hvor han blev begravet i familiens sædvanlige begravelseskirke, Peter og Paul katedralen.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Kejser Alexander III og kejserinde Dagmar fik fire sønner og to døtre:

Foregående: Russiske zarer Efterfølgende:
Alexander 2. Nikolai 2.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: