Nice

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Koordinater: 43° 42′ 10″ N, 7° 16′ 09″ Ø

Nice
Udsigt over Nice fra Mont Boron
Land	Frankrig
Region	Provence-Alpes-Côte d'Azur
Departement	Alpes-Maritimes
Arrondissement	Nice
Kanton
Interkommunal enhed	Communauté urbaine Nice Côte d'Azur (NCA)
Borgmester	Christian Estrosi (UMP) (2008-2014)
Koordinater	43° 42′ N 7° 16′ Ø
Højde (gns)	10 m (0 m–520 m)
Areal	71,92 km²
Indbyggere – med hovedadresse – Befolkningstæthed	(2006) 347.900 4.832 indb./km²
Postnummer	06000 06100 06200 06300
INSEE-kode	06088
Hjemmeside	www.nice.fr

Nice (Nizza på Provençal eller Niça på Niçois) er en fransk by placeret i det sydøstlige hjørne af Frankrig. Den er landets femtestørste by og er en af Frankrigs mest besøgte byer, (kun overgået af Paris), hvilket bl.a. skyldes det fordelagtige klima og dens beliggenhed ud til Middelhavet.

Man har kendt til menneskelig tilstedeværelse i området omkring Nice i omkring 400.000 år. Og mange forskellige folkeslag har i tidens løb sat deres præg på byen og området som helhed.

I dag fremstår Nice som en moderne storby med international lufthavn, flere færgeruter og togforbindelser, samt en økonomi, der ikke alene bygger på turisme, men også på handel og uddannelse. Selvom turismen stadig er en meget vigtig del af aktiviteten i Nice, hvor man finder det næsthøjeste antal hotelsenge i Frankrig.

På trods af byens størrelse og status som populært turistmål har indbyggerne formået at bevare deres identitet, bl.a. på grund af byens historie, der på flere punkter adskiller sig fra resten af Frankrigs. Men også byens fodboldhold "Ørnene", der er placeret i den franske 1. division. Samt på forskellige lokale traditioner, hvoraf nogle er gået hen og blevet turistattraktioner i sig selv. Deriblandt karnevalet i Nice, der tiltrækker tusindvis af mennesker hvert år.

Byen er hovedby i departementet Alpes-Maritimes i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur (PACA). Nice er også hovedby i kommunesamarbejdet Communauté d’Agglomération Nice Côte d’Azur.

Blandt byens attraktioner er Promenade des Anglais med Hotel Negresco og Musée Palais Masséna, samt Chagall-museet og Matisse-museet.

Der er mange fastboende danskere i Nice og omegn, der desuden rummer et dansk konsulat.

Som turist kan man tage en tur med Koglebanen, der går fra Gare de Nice CP til Digne-les-Bains.

Indholdsfortegnelse 1 Geografi 1.1 Kvarterer i Nice 1.2 Klima 2 Historie 2.1 De første bosættere 2.2 Romerne 2.3 Middelalderen 2.4 Under Savoyardisk styre 2.5 Tilbage til Frankrig 2.6 20. århundrede 3 Demografi 4 Administrativ opdeling 4.1 Områder 5 Kultur 5.1 Fester og begivenheder 5.1.1 Karneval 6 Transport 6.1 Kollektiv trafik 6.2 Bil 6.3 Biludlejning 7 Eksterne henvisninger 8 Fodnoter

[redigér] Geografi

Nice er placeret i bunden af Baie des Anges (Englebugten) mellem Middelhavet og de sydlige Alper, cirka 30 km fra den italienske grænse.

Den grænser op til følgende kommuner:

• I vest
  • Saint-Laurent-du-Var
  • La Gaude
  • St. Jeannet
• I nordvest
  • Gattières
• I nord
  • Colomars
  • Aspremont
• I nordøst
  • Falicon
  • St-André
  • La Trinité
• I øst
  • Villefranche-sur-Mer

[redigér] Kvarterer i Nice

Nice er opdelt i 58 kvarterer.

• Saint-Augustin
• Les Moulins
• Arénas
• Saint-Isidore
• Lingostière
• Les Combes
• Bellet
• Saint Antoine
• Estienne d’Orves
• Saint-Philippe
• Grosso
• Le Piol
• Saint-Pierre de Féric
• Saint-Pancrace
• Cimiez
• Rimiez
• Gairaut
• L’Ariane
• La Lauvette
• L’Abadie
• Pasteur
• Saint-Pons
• Le Trident
• Roquebillière
• Saint-Charles
• Bon-Voyage
• Mont Gros
• Port
• Riquier
• Mont-Boron
• Diables-Bleus
• Saint-Roch
• Vinaigrier
• Las Planas
• Saint-Sylvestre
• Cessole
• Gorbella
• Borriglione
• Saint-Maurice
• Le Ray
• Vallon des Fleurs
• Vieux-Nice
• Carabacel
• Médecin
• Gambetta
• Dubouchage
• Libération
• Malausséna
• Joseph-Garnier
• La Madeleine
• Magnan
• Californie
• Fabron
• Canta-Galet
• Ventabrun
• Carras
• Ferber
• La Lanterne

[redigér] Klima

Vejret i Nice er karakteriseret ved mange solskinstimer året rundt, varme, tørre somre og lune, fugtige vintre.

Et interessant fænomen, der gør sig gældende i forbindelse med temperaturmålinger i Nice, er at den officielle målestation er placeret i Nice lufthavn, der ligger ved Var-flodens udmunding (og dermed for "enden" af Vardalen). Dette gør, at temperaturen kan være adskillige grader lavere her end i selve byen. Påstanden mangler dog videnskabeligt belæg.

  'Klima tabel Nice 1961-1990 ^[1]

Måned	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec
Minimumstemperatur (°C)	5	6	7	10	13	16	19	19	17	13	9	6	11,7 (GnSn/År)
Maksimumstemperatur (°C)	13	13	15	17	20	23	26	27	24	21	16	14	19,0 (GnSn/År)
Middeltemperatur (°C)	9	9	11	13	16	20	23	23	21	17	12	10	15,3 (GnSn/År)
Vandtemperatur (°C) (1931-1960) [2]	13	12	13	13	16	19	22	22	21	18	16	14	17 (GnSn/År)
Antal solskinstimer	150	152	202	227	270	296	340	307	239	205	156	151	2695 (Total)
Nedbør (mm)	83	76	71	62	49	37	16	31	54	108	104	78	769 (Total)
Dage med nedbør >=0,1 mm	9	9	9	9	8	7	3	5	6	8	9	8	90 (Total)

Vejrrekorder Højeste temperatur: 37,7 1. august 2006 Laveste temeperatur: -7,2 9.januar 1985 Mest nedbør: 191,4 mm 13.oktober 1973

[redigér] Historie

[redigér] De første bosættere

Ved Paillon flodens udmunding har man på fundstedet Terra Amata fundet spor efter brug af ild og konstruktion af hytter af de første bosættere i område ved Nice for ca. 400.000 år siden. Spor, som man tilskriver fortidsmennesket Homo Heidelbergensis. Et andet fundsted lidt længere mod vest, Lazarettegrotten, indikerer menneskelig tilstedeværelse for 160.ooo år siden.

Senere i 11. århundrede f.Kr. begynder andre at trække til området, såsom keltere, der trækker ned igennem Rhône-dalen og ligurere fra det østlige Italien. Der må dog have været andre mennesker i området, idet ligurerne og kelterne har bygget små borge i området som værn mod røvere. Det er spor af disse borge, der har dokumenteret deres tilstedeværelse.

[redigér] Romerne

Grækere fra Fokaia, havde i 600 f.Kr. grundlagt Marseille. Omkring 550 f.Kr. anlagde de en mindre handelsstation i Nice. Imidlertid havde de så store problemer med røverbander i området, at de i 154 f.Kr. bad romerne om hjælp til at komme dette uvæsen til livs. Romerne indvilgede i at bistå grækerne, men endte med helt at fortrænge disse fra området. Romerne anlagde lidt nord for kysten en militærpost, som de kaldte Cemenelum, som var beliggende på romervejen Via Julia på ruten mellem Rom og den iberiske halvø. Militærposten udviklede sig efterhånder til en rigtig by med, hvad dertil hører i form af templer, thermer, arena og amfiteater. Byen indgår i dag i Nice-bydelen Cimiez.

[redigér] Middelalderen

Romernes indflydelse i området aftog omkring kristendommens indtog i samme. Herefter steg Nice's betydning, primært i kraft af dens havn, da købmændene i stigende grad foretrak at transportere deres varer ad søvejen, idet det var sikrere end landtransport. Helt sikkert var det dog ikke, idet sørøvere stadig var en trussel på Middelhavet. I land raserer saksere byen i 537. Og røverbander er stadig med til at gøre livet usikkert. Dette beslutter greverne af Provence imidlertid at tage hånd om i 983. Og efterhånden får de styr på problemet. Og byen oplever en relativt fredelig periode, hvilket kan ses af, at stedet efterhånden udvikler sig til en rigtig by og bl.a. bliver hovedsæde for et bispedømme. I 1100-tallet begynder man at tale om en egen nicoisk identitet, og kulturen trives i byen.

[redigér] Under Savoyardisk styre

Nice har igennem hele middelalderen været en del af grevskabet Provence. Imidlertid sker der det henimod slutningen af 1400-tallet, at grevskabet forfalder på grund af dårligt styre. En lokal adelsmand, Jean Grimaldi baron af Beuil, får overbevist resten af byens befolkning om, at det klogeste vil være at stille sig under beskyttelse af hertugen af Savoyen. Og den 27. september 1388 underskrives derfor en traktat, der gør Nice til en del af hertugdømmet. Beslutningen medfører dog desværre ikke fredelige tider for byen, da Nice stadig ligger strategisk vigtigt. Og nu er savoyardisk forpost mod Frankrig. Dette er hertugerne af Savoyen udmærket klar over, og de beslutter sig for at flytte den del af byen, der ligger på borghøjen, ned for foden af denne og befæste selve borghøjen. De sidste rester af byen, rådhuset og katedralen, bliver flyttet i 1539. Konstruktionen af et citadel i byen er med til at tydeliggøre Nice's status og i 1526, får området titel af Grevskabet Nice. At byen har fået en borg, beskytter den ikke mod at blive involveret i krigshandlinger i de følgende århundreder. Gnidningerne mellem de europæiske konger og kejsere om herredømmet over Europas forskellige områder kommer også til at påvirke Nice. Særligt de franske kongers ambitioner i Italien er med til at gøre, at byen ser sin del af fremmede tropper, da byen jo ligger på den vigtige vej fra Frankrig og Spanien til Italien. Citadellet modstår alle belejringsforsøg og bombardementer. Det samme kan desværre ikke siges om byen for dets fod, der gentagne gange bliver ødelagt og genopbygget. Bl.a. i 1543, hvor byen bliver belejret af en tyrkisk flåde, der er allieret med den franske konge Frans. Under belejringen lykkes det byens indbyggere at slå et fjendtligt angreb tilbage fra dets mure. Og det er under denne heroiske indsats, at legenden om Catherine Ségurane opstår. Under en belejring af byen i 1691 lykkes det franskmændene ved et heldigt skud at ødelægge store dele af citadellet. Og for første gang i dets historie må kommandanten nedlægge våbnene. I 1706 er den gal igen. Franskmændene indtager byen, og på anbefaling fra den franske, militære ingeniør Vauban, bliver citadellet og bastionerne omkring byen fjernet fuldstændigt.

[redigér] Tilbage til Frankrig

Efter udbruddet af den franske revolution i 1789 og de øvrige europæiske kongehuses forsøg på at støtte den afsatte franske konge, står det nye Frankrig overfor udsigten til at blive invaderet. Dette gør, at det unge styre sender tropper til Frankrigs forskellige grænser, deriblandt også grænsen ved Nice. Egentlig for at beskytte Antibes, men efterfølgende også for at forsøge at erobre Savoyen, som siden 1720 har heddet Kongeriget Piemonte-Sardinien. Tilstedeværelsen af denne hær gør den sardiske civil- og militæradministration så utryg, at de fleste flygter fra byen og dermed lægger den fuldstændigt åben for de franske tropper. Byen bliver indtaget den 29. september 1792. Denne gang gør franskmændene mere ud af det og skaber ved at sammenlægge grevskabet Nice med hertugdømmet Monaco det franske departement Alpes-Maritimes. Den massive franske tilstedeværelse gør, at der i perioden bliver udgivet flere bøger på det lokale sprog niçois som modvægt til det, indbyggerne ser som en fjendtlig besættelse. Den franske anneksion varer dog heller ikke ved, idet Nice på Wienerkongressen i 1815 atter er kommet på Piemonte-Sardinien's hænder. I 1858 lykkes det langt om længe Frankrig at indgå en aftale med Piemonte-Sardinien om at overtage grevskabet Nice, Dette sker på et møde i den 20. juli i Plombières-les-Bains. Aftalen møder stor modstand hos indbyggerne i Nice, der beder om enten at få lov til at forblive under sardisk styre eller få lov til at grundlægge en neutral stat. Anmodningerne blive dog afvist, og den 31. marts 1860 forlader de sardiske tropper byen efter næsten 500 års tilstedeværelse for at blive afløst af franske tropper dagen efter. Som et plaster på såret over for de utilfredse borgere i Nice har den sardiske konge ved overdragelsen lovet indbyggerne en demokratisk afstemning om byens fremtidige tilhørsforhold. Afstemningen finder sted den 15. april 1860. Afstemningsresultatet viser en helt uhørt stor tilslutning til byens nye tilhørsforhold, idet kun 0,6% af de afgivne stemmer var nej-stemmer. Nu da Nice officielt var blevet en del af Frankrig, skulle området også i praksis tilknyttes resten af landet. Det besluttedes derfor at anlægge en jernbane, der skulle forbinde Nice med resten af Frankrig. Arbejdet skred hurtigt frem, og allerede i 1864 kunne det første tog rulle ind på Nice hovedbanegård.

[redigér] 20. århundrede

Med jernbanens indtog i byen blev Nice for alvor et turistmål for de mennesker, der havde råd til at opholde sig i sydens sol om vinteren. Omkring århundredskiftet skete der en markant opblomstring af turisterhvervet i byen, hvilket medførte, at man opførte flere store hoteller, kasinoer og en opera. Endvidere blev det nødvendigt at opføre flere nye beboelsesejendomme til at huse den arbejdskraft, der var nødvendig for at servicere de tilrejsende. Og sidst, men ikke mindst udvidede man byens infrastruktur ved dels at anlægge veje mellem Nice og de omkringliggende landsbyer og dels ved at anlægge sporvognslinier, der kan forbinde den centrale del af byen med de nye kvarterer. I 1902 oplever man, at den første flyvemaskine letter fra et stykke jord, ikke langt fra den nuværende lufthavns placering. Denne nye optimistiske tid er det, man kalder "La Belle Epoque". Noget, som byen bærer præg af den dag i dag. Selvom 1. verdenskrig hovedsageligt bliver udkæmpet på de flade sletter i Nordfrankrig og Belgien, er byen dog ikke uberørt af denne markante periode i Europas historie. 3.665 af byens indbyggere lader livet under konflikten, og turiststrømmen tørrer fuldstændigt ud, hvilket naturligvis er et hårdt slag for områdets økonomi. Efter 1.verdenskrigs afslutning sker der en opblomstring af turismen. Desværre rammes byen også af den omfattende finanskrise i slutningen af 1920'erne. Og omfattende offentlige arbejder iværksat af Jean Médecin, der i 1928 er blevet byens borgmester, kan ikke forhindre den omfattende økonomiske afmatning i byen. Den 2. september 1939 erklærer Frankrig Tyskland krig og den 10. juni 1940 erklærer Italien Frankrig krig. 2.verdenskrig er i gang. Og i november 1942 rykker italienerne ind i Nice. Den italienske besættelse forløber ganske fredeligt, indtil tyskerne overtager i september 1943. Herefter forløber besættelsen anderledes hårdhændet. Der opføres betonbunkere langs kysten, og byen bliver udsat for allierede luftbombardementer. Det lykkes modstandsbevægelsen i Nice at befri byen den 28. august 1944.

[redigér] Demografi

1793	1800	1806	1821	1836	1846	1856	1861	1866	1872
24.117	18.475	19.783	25.231	33.811	39.000	44.091	48.273	50.180	52.377
1876	1881	1886	1891	1896	1906	1911	1921	1926	1931
53.397	66.279	77.478	88.273	93.760	134.232	142.940	155.839	184.441	219.549
1936	1946	1954	1962	1968	1975	1982	1990	1999	2006
241.916	211.165	244.360	292.958	322.442	344.481	337.085	342.439	342.738	347.900

^[3]

[redigér] Administrativ opdeling

[redigér] Områder

For at imødekomme et behov for at løse byens problemer under inddragelse af befolkningen har man opdelt Nice i 8 områder, der hver har en form for lokalt selvstyre.^[4] Ledelsen af områderne har ansvaret for at løse opgaver omkring:

• Renholdelse
• Vejvæsen
• Vedligeholdelse af grønne arealer og offentlige bygninger

Derudover er medarbejderne i byens politi også spredt ud i de enkelte områder.

De 8 områder er^[5]:

Område	Areal (km²)	Indbyggere	Kvarterer
Plaine et Coteaux	20,91	20.753	Saint-Augustin, Les Moulins, Arénas, Saint-Isidore, Lingostière, Les Combes, Bellet, Saint Antoine
Collines Niçoises	11,66	38.753	Estienne d’Orves, Saint-Philippe, Grosso, Le Piol, Saint-Pierre de Féric, Saint-Pancrace
Trois Collines	6,69	34.158	Cimiez, Rimiez, Gairaut
Rives du Paillon	4,94	32.788	L’Ariane, La Lauvette, L’Abadie,Pasteur, Saint-Pons, Le Trident, Roquebillière, Saint-Charles, Bon-Voyage, Mont Gros
Est Littoral	7,31	54.239	Port, Riquier, Mont-Boron, Diables-Bleus, Saint-Roch, Vinaigrier
Nord Centre Nice	3,35	48.898	Las Planas, Saint-Sylvestre, Cessole, Gorbella, Borriglione, Saint-Maurice, Le Ray, Vallon des Fleurs
Coeur de Ville	2,90	48.333	Vieux-Nice, Carabacel, Médecin, Gambetta, Dubouchage, Libération, Malausséna, Joseph-Garnier
Ouest Littoral	11,91	65.703	La Madeleine, Magnan, Californie, Fabron, Canta-Galet, Ventabrun, Carras, Ferber, La Lanterne

[redigér] Kultur

[redigér] Fester og begivenheder

[redigér] Karneval

Karnevalet i Nice er årets store folkefest, der tiltrækker såvel indbyggere som turister.

Man mener, at ordet karneval betyder "carne levare" (væk med kødet). Faktum er imidlertid, at indbyggerne i Nice siden middelalderen har holdt karnevalet som en storstilet fest, før de begyndte på 40 dages faste.

[redigér] Transport

[redigér] Kollektiv trafik

Den kollektive trafik i Nice er godt udbygget, dels med et tæt net af 75 buslinier^[6] og dels med sporvognen, der med sin linieføring fra Las Planas i nord via Place Massena til Pont Michel i nordøst^[7] dækker byen godt.

[redigér] Bil

Motorvejen A8 køre gennem Nice og udgøre den nemmest adgang fra vest (Cannes, Aix en Provence) eller fra øst (Monaco og Italien). Kør af ved exit 50 og fortsæt mod Promenade des Anglais. Her bliver man ført gennem byen, forbi Nice Vieille Ville (gamle by) til havnefronten. Parkering i centrum kan være en udfordring.

[redigér] Biludlejning

I Nice er det nemmest at hente sin lejebil i Nice Lufthavn. Her finder man Hertz, Avis, National car rental, Europcar med flere. Find den billigste blandt disse udlejer gennem Autoeurope.dk[1]. På Autoeurope.dk finder man også en oversigt over hvor i Nice man kan hente sin lejebil.

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Nice

• Nices lufthavns hjemmeside
• Auto Europe biludlejning i Nice lufthavn

[redigér] Fodnoter

Denne artikel om Frankrigs geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.