Olsen-banden over alle bjerge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Olsen-banden over alle bjerge
[[Image:{{{billede}}}|250px|]]
Originaltitel {{{originaltitel}}}
Dansk titel {{{dansk titel}}}
Genre {{{genre}}}
Instrueret af Erik Balling
Produceret af Bo Christensen
Manuskript af {{{manuskript}}}
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende Ove Sprogøe
Morten Grunwald
Poul Bundgaard
Kirsten Walther
Musik af Bent Fabricius-Bjerre
Fotografering Peter Klitgaard
Klip Finn Henriksen
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør Nordisk Film
Udgivelsesdato {{{udgivet}}}
Censur Alle Tilladt for alle[1]
Længde 96 min.
Land Danmark Danmark
Priser {{{priser}}}
Sprog {{{sprog}}}
Budget {{{budget}}}
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte Olsen-bandens flugt over plankeværket
Fortsættes i Olsen-bandens sidste stik
på IMDb
på danskefilm.dk
på danskfilmogtv.dk
i DFI's filmdatabase
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD Ja
VHS Ja
Blu-ray Ja

Olsen-banden over alle bjerge er en dansk film fra 1981. Det var ment som den sidste film i rækken om Olsen-banden, men blev i 1998 efterfulgt af Olsen-bandens sidste stik.

Dette er sidste filmoptræden for skuespiller Poul Reichhardt, som har en mindre rolle.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Efter at Egon har fundet ud af, at forsikringsselskabet Høje Nord er knyttet til illegale våbenfirmaer, og efterfølgende er blevet angrebet af Bøffen, søger han efter nye metoder til at tage den røde kuffert fra direktør Bang-Johansen. Bang-Johansen vil tage kufferten med til Paris, hvor der afholdes et kongres med internationale våbenhandlere og hvor underdirektør Hallandsen allerede opholder sig. Før det opholder han sig en nat på Radisson SAS Scandinavia HotelAmager.

Et forsøg fra Olsen-bandens side på at stjæle kufferten fra Bang-Johansens bil på vej til Amager, slår fejl, ligesom et tyveri på hotellet, hvor Yvonne for første og eneste gang deltager i Olsen-bandens kup og hvor Egon optræder som rengøringsdame "Egone".

Olsen-bandens sidste chance er herefter at følge efter Bang-Johansen til Paris. De stiger ind i en lastbil fra bryggeriet Carlsberg, som dagligt leverer til Paris. Efter ankomsten begynder de at lede efter Bang-Johansen, som dagen før kongresset besøger venner og bekendte i Paris, og imens kommer til at efterlade kufferten ubevogtet på balkonen. Denne chance vil Egon udnytte, idet han hænger sig i et vaskelagen som hænger på en tørresnor over baggården og dermed kan trække sig over til balkonen ligesom en tovbane. Til dette formål søger Egon en ekstra medhjælper, og finder den prostituerede Suzanne. Sammen lejer de sig ind på et hotel, som ligger overfor den lejlighed Bang-Johansen opholder sig i. Hvor Kjeld holder vagt foran døren, beder Egon Suzanne og Benny om at trække ham over i en ophængt skjorte. Planen lykkedes dog ikke, idet der er problemer med at forstå det lokale sprog: Bennys danske anvisning "nu" tolker Suzanne som et fransk "nu" (nøgen) og står så pludselig nøgen foran Benny. Dette glemmer Egon øjeblikkeligt og bukker under for sine mandlige kammerater.

Efter denne ulykke er Olsen-bandens stemning spændt til det yderste. Deres allersidste chance for at komme i besiddelse af kufferten og dermed standse våbenhandlen var at indfinde sig på den verdensberømte restaurant Maxim's. Til dette formål tilbereder Olsen-banden en typisk dansk sovs, som skal erstatte husets sovs. Da de ikke-danske gæster ikke kunne lide den danske sovs, udviklede det sig til et stort kaos som Olsen-banden kunne udnytte til at stjæle kufferten.

Efter hjemkomsten til København bliver Egon dog igen straffet og henvist til fængslets psykiatriske afdeling. Benny finder dog i bagagerummet på sin bil den frakke, som Kjeld i den foregående film havde stjålet fra Hallandsen i lufthavnen. Som han havde forestillet sig, lå der talrige pengeseddelsbundter i lommerne. Med disse kunne Kjeld og Yvonne finansiere deres sølvbryllup, som fejres i slutningen af filmen.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Bemærkninger[redigér | redigér wikikode]

  • Erik Balling havde tænkt sig at filme på taget af den rigtige Maxim's i Paris. Dette viste sig dog at være uegnet til filmoptagelser, hvorfor man i stedet benyttede nabobygningen som husede en arabisk bank[2].
  • I filmen er Carlsberg og Tuborg præsenteret som konkurrenter. I virkeligheden har Tuborg siden 1970 hørt til Carlsberg-koncernen.
  • Det offentlige pissoir, som Olsen-banden benyttede straks efter deres ankomst til Paris, var blevet opsat på Place Gustave Toudouze udelukkende til brug i filmen og igen pillet ned, straks optagelserne var afsluttet[3].
  • Dette var Kirsten Walthers sidste film. Efter denne film spillede hun på teater i nogle år, trak sig tilbage til privatlivet og døde i 1987, kun 53 år gammel.
  • Også for Poul Reichhardt, som spillede en mindre rolle som havnevagtmand, var dette den sidste optræden på film. Han døde i 1985.
  • Efter forsøget på at stjæle kufferten, som følge af at Benny havde sex med Suzanne i stedet for at hjælpe Egon, kom der en scene som spilles under en bro. Her skælder Egon Benny og Kjeld ud og nævner samtidig lokationerne fra alle filmene: Valby, Mallorca, Jylland og Paris.
  • I Norge blev denne film i 1982 genindspillet sammen med sin forgænger, Olsen-bandens flugt over plankeværket, til den 12. film Olsenbandens aller siste kupp. Som en 13. film udkom i 1984 filmen ...men Olsenbanden var ikke død!, dog uden dansk forbillede.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Olsen-banden over alle bjergeMedierådet for Børn og Unge
  2. Frank Eberlein: Das große Lexikon der Olsenbande, side 249 (på tysk)
  3. Frank Eberlein: Das große Lexikon der Olsenbande, side 313 (på tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]