Ove Sprogøe
| Ove Sprogøe | |
 Ove Sprogøe 1983 |
|
| Fulde navn | Ove Wendelboe Sprogøe Petersen |
| Født | 21. december 1919 Odense, Danmark |
| Død | 14. september 2004 (84 år) Tårnby, Danmark |
| Aktive år | 1946-1998 |
| {{{partnertype}}}: | {{{partner}}} |
| Ægtefælle(r) | Eva Sprogøe |
| Børn | Henning Sprogøe Svend Sprogøe |
| Forældre | Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884-1967) Inger Marie Lund (1888-1959) |
| Kendte roller | Egon Olsen |
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (21. december 1919 i Odense - 14. september 2004 i Tårnby på Amager[1]) var en af Danmarks mest benyttede skuespillere. Han blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernees elevskole i 1944, og havde sin debut som Nicolai året efter i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. I 1945 giftede han sig med Eva Sprogøe, med hvem han fik tre sønner, blandt andre sønnen Henning Sprogøe, der også er skuespiller.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv og karriere
I mange år spillede han sammen med Dirch Passer. Hans mest kendte roller både i Danmark og udlandet er nok doktor Hansen i Matador og den geniale vaneforbryder Egon Olsen i filmene om Olsen-banden. Begge filmatiseringer må siges at være blevet en del af dansk kultur. Med Olsen-banden blev flere af Egon Olsens replikker næsten landeplage - f.eks. udtryk som "Jeg har en plan" og "Ti dog stille, sindssyge kvindemenneske". Også bandeordene blev populære - f.eks. "Hundehoveder", "Hængerøve" og "Skidesprællere".
Ove Sprogøe er sidenhen blevet hædret på ganske særlig vis for sin rolle som Egon Olsen. Et fællestræk for alle filmene er, når Egon bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel, og går ned af den gamle Fængselsvej i Albertslund, hvor Benny og Kjeld henter ham. Da Ove Sprogøe døde den 14. september 2004, 84 år gammel, blev det foreslået, at vejen skulle tage navneforandring efter den geniale småforbryder, da vejen jo næsten tilhørte ham. Og efter nogen modvilje bøjede Albertslund Kommune sig i december 2004. Den 21. december 2004, på Ove Sprogøes 85 års fødselsdag, ændrede kommunen således vejens navn, så at den i dag hedder Egon Olsens Vej.
Ove Sprogøe medvirkede i revy og teater og optrådte som sanger flere gange. Han medvirkede i 154 film, hvilket er næstflest film af en dansk skuespiller, kun overgået af Karl Stegger. Også de mere alvorlige karakterroller stod på Ove Sprogøes repertoire, som f.eks. i filmatiseringen af Hans Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig, fra 1971, som Sprogøe modtog en Bodil for.
Foruden Matador, medvirkede han også i flere tv-serier. Han havde titelrollen i detektivserien Anthonsen (1984-85), som var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen Rend mig i revolutionen. Derudover medvirkede han også i større og mindre biroller, f.eks. som Larsen i Huset på Christianshavn (1970-77) og Birksted i Charlot og Charlotte (1996).
Den forsvundne fuldmægtig var også en af de mange romaner, Ove Sprogøe som lydbogsindlæser læste op i radio og til forlagsproduktioner. En genre han var mindre kendt for, men som han håndterede i mesterklasse.
Han så aldrig sig selv på film siden indspilningen af Slå først, Frede i 1965, da han ikke mente at resultatet stod mål med anstrengelserne.
I 1998 stoppede Ove Sprogøe sin lange skuespillerkarriere. Det gjorde han med stil i sin gamle og nok mest berømte rolle som Egon i den 14. og sidste Olsenbanden-film: Olsenbandens sidste stik. Kort efter Ove Sprogøes død i 2004 oprettede Nordisk Film et stipendium i hans navn til støtte for skuespillere.
Udover bøger var Sprogøe var også samler af modernistisk kunst og samtidskunst.[2] Han havde bl.a. værker af Wiliam Skotte Olsen, Anders Kirkegaard, Jan Voss og René Bertholo. Samlingen blev efter hans død solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.[3]
[redigér] Hædersbevisninger
- Frederik Schybergs Mindelegat
- 1956 - Bodil (På tro og love)
- 1968 - Mogens Wieth-legatet
- 1972 - Bodil (Den forsvundne fuldmægtig)
- 1975 - Bodil (Olsen-bandens sidste bedrifter)
- 1976 - Teaterpokalen for rollen Adolf i Faderen
- 1979 - Osvald Helmuths Æreslegat
- 1980 - Årets Radise
- 1980 - Studenternes Æreskunstner
- 1982 - PH-prisen
- 1985 - LO's kulturpris
- 1989 - Jord- og Betonarbejdernes Kulturpris
- 1989 - Ole Haslund Hæderspris
- 1994 - Revyernes Revys Æreskunstner
- 1999 - Æresbodil
- Posthumt - Vejen til Statsfængslet i Vridsløselille er omdøbt til Egon Olsens Vej
- Posthumt - Desuden er der opkaldt en plads i det centrale Odense efter Ove Sprogøe.
[redigér] Filmografi
[redigér] Spillefilm
Ove Sprogøe medvirkede i følgende produktioner:
- Hans store Aften - Debutfilm
- Diskret Ophold
1951.
- Den gamle mølle på Mols
- Far til fire
- Kriminalsagen Tove Andersen
- Ved Kongelunden
- Vi som går køkkenvejen
- Det stod i avisen
- Det støver stadig
- Det tossede paradis
- Journey to the Seventh Planet
- Drømmen om det hvide slot
- Lykkens musikanter
- Oskar
- Sømænd og svigermødre
- Bussen
- Dronningens vagtmester
- Et døgn uden løgn
- Frøken April
- Frøken Nitouche
- Peters landlov
- Pigen og pressefotografen
- Støv for alle pengene
- Vi har det jo dejligt
- Een pige og 39 sømænd
- En ven i bolignøden
- Flådens friske fyre
- Mor bag rattet
- Passer passer piger
- Pigen og millionæren
- Slå først, Frede
- Det er ikke appelsiner - det er heste
- Elsk din næste
- Fup eller fakta
- Historien om Barbara
- Jeg - en markis
- Jeg er sgu min egen
- Martha
- Min kones ferie
- Nyhavns glade gutter (Onkel Joakims hemmelighed)
- Dage i min fars hus
- Det er så synd for farmand
- Det var en lørdag aften
- Dyrlægens plejebørn
- Farvel Thomas
- Min søsters børn vælter byen
- Olsen-banden
- Soldaterkammerater på bjørnetjeneste
- De fem og spionerne
- Der kom en soldat
- Kys til højre og venstre
- Olsen-banden på spanden
- Pigen fra Egborg
- Sjov i gaden
- Amour
- De fem i fedtefadet
- Giv gud en chance om søndagen
- Oktoberdage
- Præriens skrappe drenge
- Rend mig i revolutionen
- Ballade på Christianshavn
- Den forsvundne fuldmægtig
- Hjemme hos William
- Olsen-banden i Jylland
- Revolutionen i vandkanten
- Familien med de 100 børn
- Lenin, din gavtyv
- Mor, jeg har patienter
- Nu går den på Dagmar
- Olsen-bandens store kup
- Johnny Larsen
- Krigernes børn
- Olsen-banden overgiver sig aldrig
- Rend mig i traditionerne
- Trællenes oprør
[redigér] Tv-serier
- Anthonsen, 1984
- Dr. Dip, 1990
- Huset på Christianshavn, 1970 - 1977
- Charlot og Charlotte, 1996
- Matador, 1978 - 1981
- Jul i Gammelby, 1979
- Fangerne på Fortet, 1993
[redigér] Noter
[redigér] Litteratur
- Jacob Wendt Jensen, Ove Sprogøe, People´s Press, 2010. ISBN 9788770558754.
[redigér] Eksterne henvisninger
- DR dokumentar fra 1984 om Ove Sprogøe på dr.dk/bonanza
- Biografi
- Ove Sprogøe på Danmarks Nationalfilmografi
- Ove Sprogøe på Internet Movie Database
- Ove Sprogøe på danskefilm.dk
- Trailers med Ove Sprogøe på bellabio.dk
