Pancreascancer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Pancreascancer
Klassifikation
MBq cystic-carcinoma-pancreas.jpg
CT-scanning af tumor i caput pancreatis. Tumoren er markeret med sigtekorn og kan ses som en mørk masse i den lysere pancreas.
SKS DC25
ICD-10 C25

Pancreascancer (lat. cancer pancreas) er kræft i bugspytkirtlen. På verdensplan er pancreascancer den 13. hyppigste kræftsygdom. I Danmark rammes årligt omkring 900 danskere af denne form for kræft, der er lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder og med stigende forekomst fra cirka 45-års alderen.[1] Årsagerne til kræft i bugspytkirtlen er oftest ukendt, men tobaksrygning er en kendt og hyppig risikofaktor. Ligeledes ses også øget forekomst hos patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen (kronisk pancreatitis). Sygdommen kan også i sjældne tilfælde være arveligt betinget.[2]

Kræften opstår oftest i den del af bugspytkirtlen, der hedder caput pancreatis, og er i 95 procent af tilfældene af typen adenokarcinom. Behandlingen af bugspytkirtelkræft består af kirurgisk fjernelse af tumoren. Forsøgsvis har man givet supplerende behandling med kemoterapi. Bugspytkirtelkræft er ofte meget udbredt på diagnosetidspunktet, hvilket gør behandlingen svær og oftest må man nøjes med at tilbyde palliativ behandling. Prognosen for kræft i bugspytkirtlen er overordnet set meget dårlig og kun ca. 5 procent af alle personer, der diagnosticeres med sygdommen er i live efter 5 år.[3]

Årsager[redigér | redigér wikikode]

Tobaksrygning er den bedst kendte medvirkende årsag til kræft i bugspytkirtlen. Forskere kender dog ikke alle årsager. Ud over tobak er der også en sammenhæng mellem svær overvægt og bugspytkirtelkræft. Ligeledes er der også en sammenhæng mellem sukkersyge og sygdommen, men det vides dog ikke, om sukkersygen er årsag til bugspytkirtelkræft, eller om det er kræften, der medfører sukkersyge. Der findes arvelige former for bugspytkirtelkræft, men de er meget sjældne – dog findes der familier med mange tilfælde af sygdommen, uden at man kan forklare hvorfor.[4]

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Symptomerne på pancreascancer kommer ofte snigende og kan være sparsomme indtil sygdomme er meget fremskreden. Symptomerne kan tidligt i sygdommen være træthed og vægttab, der kan blive meget stort. Senere kan der komme voldsomme smerter fra maven og eventuelt ryggen. Når tumoren blokerer for galdevejene vil der opstå gulsot. Desuden kan pludseligt opstået sukkersyge være et symptom.

Undersøgelse[redigér | redigér wikikode]

Undersøgelse for pancrescancer kan være.

Ved store tumorer vil en stor pancreascancer være synlig på en simpel ultralydsundersøgelse, ved mindre tumorer vil man kun kunne se tumoren på CT-scanning eller ved endoskopisk ultralydsundersøgelse. Blodprøverne vil ofte vise påvirkning af leveren pga. stop i galdevejene. Desuden findes der tumormarkører for pancreascancer (CA19-9), der kan påvises ved en blodprøve. Denne markør er dog ikke 100% specifik for pancreascancer og kan ikke alene give diagnosen. For at stille diagnosen med absolut sikkerhed er det nødvendigt at udtage en biopsi fra tumoren. I praksis afstår man af og til fra at udtage en biopsi, da det ikke vil få nogen behandlingsmæssige konsekvenser og således kun er til ulempe for patienten.

Stadier[redigér | redigér wikikode]

Pancreascancer kan inddeles efter TNM-systemet, men ofte anvendes en mere klinisk rettet stadieinddeling, hvor man inddeler i 3 stadier:

  • Lokaliseret pancreascancer, der kan fjernes kirurgisk
  • Lokaliseret pancreascancer, der ikke kan fjernes kirurgisk
  • Pancreascancer med metastaser

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Pancreascancer vil ofte være umuligt at helbrede på diagnosetidspunktet. Behandlingen vil derfor ofte være rettet mod at give den bedst mulige livskvalitet i den resterende levetid. Den eneste behandling, der med sikkerhed kan kurere pancreascancer er kirurgisk fjernelse af tumoren. Dette kræver dog, at tumoren ikke har spredt sig til andre organer eller det omkringliggende væv. Desværre opfylder under 10% af de diagnosticerede tilfælde disse krav. Ved kirurgisk behandling fjernes dele af tolvfingertarmen, mavesækken og den del af bugspytkirtlen, hvor tumoren sidder, samt de omkringliggende lymfeknuder. Kirurgisk behandling vil ofte efterfølges af behandling med kemoterapi i form af stofferne gemcitabin og 5-floururacil. Ved metastaser til andre organer har man forsøgt behandling med kemoterapi og strålebehandling, der har dog ikke været nogen sikker effekt på overlevelsen ved disse typer behandlinger. Der kan være en lindrende effekt ved behandling med kemoterapi og strålebehandling. Som lindrende behandling kan man ved forskellige kirurgiske indgreb forsøge at afhjælpe gulsot og aflukning af tolvfingertarmen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]