Pandoras æske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Pandora (flertydig).
Jules Joseph Lefebvre, Pandora med sin æske, 1882.

Pandoras æske var en hadegave, som Hermes gav den første kvinde på jorden, Pandora. Den var en del af Zeus' plan om at straffe menneskeheden for at have tilranet sig ilden.

Prometheus skabte den første mand, Pharenon, og Zeus blev rasende over, at Prometheus beskyttede menneskene, og sørgede for, at de ikke fik adgang til ild, hvorfor de var tvunget til at leve uden lys og varme. Prometheus hjalp nu menneskene ved at stjæle ilden fra Hefaistos og give dem den. Som straf fik Zeus fremstillet den første kvinde Pandora i Athenes billede og med Hermes' evne til at bedrage. Hun blev sendt til Prometheus' broder, Epimetheus, sammen med en gave: Pandoras æske. Da hun kom til menneskenes samfund åbnede hun æsken, hvorved det meste af æskens indhold ('ondskab' og 'sygdom' osv.) blev sluppet ud. Kun 'håbet' forblev i æsken i en tid, men slap også ud til sidst. Det var dog også et onde, da det – som Hesiod peger på – kun er dårskab og selvbedrag at nære håb om fremtiden, når fremtiden ikke kan kontrolleres af mennesket.

Sagnet tjente bl.a. til at begrunde, hvorfor kvinden skulle have en mindre dominerende rolle i samfundet end manden.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]