Perpignan
| Perpignan – fransk kommune (commune) – | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Den lille flod Basse i Perpignan | |||||
| Land |
 Frankrig | ||||
| Region |
 Languedoc-Roussillon | ||||
| Departement |
Pyrénées-Orientales  | ||||
| Arrondissement | Perpignan | ||||
| Kanton | hovedby for 9 kantoner | ||||
| Interkommunal enhed | Communauté d'agglomération Perpignan Méditerranée | ||||
| Borgmester | Louis Aliot (fra 2020) | ||||
| Geografi | |||||
| Højde (gns) | 40 m | ||||
| Areal | 68,07 km² | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 118.238 | ||||
| Befolkningstæthed | 1.737 indb./km² | ||||
| Postnummer | 66000 | ||||
| INSEE-kode | 66136 | ||||
| Hjemmeside | www.mairie-perpignan.fr | ||||
 Kort over kommunen | |||||
Perpignan (på catalansk : Perpinyà) er en kommune og by i Frankrig beliggende i departementet Pyrénées-Orientales og i regionen Languedoc-Roussillon. Internt i Pyrénées Orientales ligger Perpignan i området Roussillon, hvori det er hovedby.
Som tidligere kontinental hovedstad for Kongeriget Mallorca danner Perpignan la catalane[1] bro mellem den Iberiske halvø og Sydfrankrig. Indbyggerne i Perpignan hedder på fransk: Perpignanais/Perpignanaise og på catalansk: Perpinyanesos/Perpinyanencs.
Geografi
Perpignan ligger midt på Roussillon-sletten. Byen er omgivet af Pyrenæerne mod syd, mod nordvest af regionen Corbières og mod øst af Middelhavet (13 km). Nabobyerne Pia og Cabestany er vokset helt sammen med Perpignan, mens Bompas, Saleilles, Canohès, Toulouges, Le Soler, Baho, Saint-Estève og Rivesaltes alle ligger tæt på bygrænsen. Nærmeste større byer er Narbonne mod nord (65 km), Montpellier mod nordøst (150 km), Barcelona mod syd (190 km) og Toulouse mod nordvest (200 km). Afstanden til Paris er 850 km.
Historie
Romersk periode
Perpignans historie begynder ikke før det 10. århundrede, men allerede fra omkring 500 fvt. boede et iberisk folk, sorderne, på Roussillon-sletten. Sorderne havde kulturelle og handelsmæssige forbindelser med de nærliggende græske byer Empúries i det nuværende Catalonien og Agde i Languedoc. Under den anden puniske krig kom romerne til området. Sent i det 2. århundrede fvt. blev området en del af den romerske provins Gallia Narbonensis.
På denne tid fandtes bosættelsen Ruscino (i dag Château-Roussillon eller Castell Rosselló), beliggende vest for det nuværende Perpignan. Ruscino var hovedsæde for romernes administration i regionen[2].
I romertiden måtte Ruscino konkurrere med Elne (Illiberis) om at være regionens hovedstad. Efter Romerrigets fald invaderede visigoterne området i 412. I dag er ingen spor efter visigoterne i Ruscino. Derimod grundlagde de bispedømmet Elne og Ruscino fik lov til at forfalde[2],[3]. Visigoternes bosættelse i det iberisk-romanske område skabte fundamentet for det, som senere blev Catalonien.
Efter den mauriske invasion erobrede frankerne, først ved Pipin den Lille og endelig i 811 ved Karl den Store regionen. Det blev starten på karolingernes æra, hvor en række byer blev grundlagt på Roussillon-sletten, herimellem Perpignan få kilometer fra Ruscino.
Efter Ruscino
Perpignan bliver nævnt første gang i et dokument fra 927, hvor en person ved navn Aton sælger et stykke jord til Wadale, biskoppen af Elne:
…de, alio latere in ipso termino de la villa Cabestagnio et le terlio 1atere in ipso termino de villa Perpignano…
I 929 sælger Guisandus og hans kone Genta en vinmark tilhørende Villa Gothorum, som ligger på vejen der går fra landsbyen Villa Perpiniani til Orle. Endelig i 961 nævner grev Raymond II de Rouergue, markgreve af Gothien, i sit testamente den uafhængige by Perpignan
…illo alode de Perpiniani…
…som han deler i 3 til abbediet Saint-Pierre de Rodes og katedralerne i Girona og Elne. I 961 arvede Guilabert I grevskabet Roussillon fra sin far. Hans bror fik grevskabet Empúries. I 991 bosatte Guilabert sig i Perpignan, og gjorde den til hovedby i grevskabet. På denne tid omfattede Roussillon dog kun det kystnære område.
Fra begyndelsen af middelalderen til Kongeriget Mallorca
Fra begyndelsen af det 10. århundrede gennemgik byen en kraftig udvikling. Som hovedby i Grevskabet Roussillon prøvede den at tiltrække biskoppen, som normalt residerede i Elne. Man byggede et slot, en kirke og et hospital. Alt sammen under Sankt Johannes' beskyttelse. I dag hedder kirken Saint-Jean-le-Vieux og ligger ved siden af katedralen, hospitalet er flyttet og ligger i dag nord for byen, men det har beholdt sit oprindelige navn Saint-Jean. Af slottet er der kun nogle underjordiske rum tilbage, som i dag ligger under skolen Cours Maintenon[4]. På denne tid var byen, som de fleste andre i regionen, uden fæstninger.
I 1172 kom Roussillon og dermed Perpignan ind under den Aragonske krone.
I 1197 fik Perpignan status som en kommune. Dens indbyggere fik udstrakte privilegier, som valg af konsuler, der repræsenterede hver deres socialklasse.
Hovedstad i Kongeriget Mallorca
Jakob 1. af Aragonien kaldet Erobreren, erobrede flere områder øst for Aragonien. De nye områder Balearerne og herskabet Montpellier blev sammen med Roussillon og Cerdagne lagt sammen til Kongeriget Mallorca, som han gav til sin søn Jakob. Fra 1276 til 1344 var Perpignan kongedømmets kontinentale hovedstad og oplevede her sin guldalder. Byens befolkning og størrelse firdobledes på mindre end et århundrede. I denne periode byggedes katedralen Saint-Jean-Baptiste og kongepaladset Palais des rois de Majorque.
I denne periode gennemgik byen også en industriel og kommerciel udvikling, især inden for tekstiler. En ny og større bymur blev også bygget[5].
Den franske konge Filip 3. den Dristige døde i Perpignan den 5. oktober 1285.
Fra genindlemmelsen i Kongeriget Aragonien til Frankrigs annektion af Roussillon
I 1344 blev Kongeriget Mallorca igen indlemmet i Aragonien og Perpignan mistede sin status som hovedstad. Fra 1346 blev byen hårdt ramt af den sorte død. Der gik langt tid før byen rejste sig igen.
I 1463 besatte Ludvig 11. af Frankrig Perpignan, men byen gjorde oprør mod franskmændene i 1473. Efter en grusom belejring, som ophørte 2. februar 1475[6] blev byen tildelt titlen Fidelissima villa de Perpinyà (Den tro by Perpignan) af kongeriget Aragonien.
Senere, i 1493, gav Karl 7. af Frankrig provinserne Roussillon og Cerdagne tilbage til Aragonien og Kastilien som nu var i personalunion sammen [7].
Den spansk-franske rivalisering og de heraf følgende konflikter ødelagde Perpignans økonomiske muligheder. Byen blev af Filip 2. af Spanien forsynet med nye fæstningsværker.
Efter 1479 var Perpignan Spaniens forpost ved grænsen til Frankrig. I 1642 blev Perpignan erobret af Ludvig 13. af Frankrig og endeligt annekteret ved Pyrenæerfreden i 1659 sammen med Roussillon, Conflent, Vallespir, Capcir og Haute Cerdagne.
Perpignan efter Pyrenæerfreden
Efter Perpignan igen var blevet fransk, blev byens forsvarværker kraftigt udbygget af Vauban, så den regnedes for at være uindtagelig. Forsvarsværkerne blev dog aldrig afprøvet i praksis, selvom det var tæt på under Pyrenæerkrigen.
I det 19. århundrede var byen blev alt for stor til at ligge inden for bymurene. En stor del af byens indbyggere boede allerede udenfor murene og indenfor var der pladsmangel. Byen ønskede at rive murene ned, men da fæstningsanlæggene tilhørte hæren, var det først i 1904 man kunne påbegynde nedrivelsen. I 1906 var arbejdet færdigt. De vigtigste levn i dag er Castillet og Mallorcakongernes palads. Mod øst er en del af muren stadig bevaret[8].
I 1962 fik Algeriet sin selvstændig og det startede en uventet masseudvandring af fransksindede fra Algeriet, de såkaldte pied-noirs (sortfødder). I løbet af året ankom næsten 30.000 pied-noirs med skib til Port-Vendres. En del af disse blev indlogeret i Perpignans ny bydel Moulin-à-Vent.[9]
Demografi
| |||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||
Venskabsbyer
Perpignan har følgende venskabsbyer:
- Søsterbyer:
- Partnerbyer:
- Partnerregion:
Generalitat de Catalunya, Spanien[11]
Kilder og noter
- ^ Byen præsenterer sig ligeledes under navnene Perpinyà la Catalana og Fidelissima Vila de Perpinyà.
- ^ a b Histoire du Roussillon
- ^ Ruscino
- ^ Histoire du Roussillon et Perpignan
- ^ Le Moyen Âge à Perpignan
- ^ Philippe Contamine (directeur), Des origines à 1715, Presses universitaires de France, Paris, 1992, in André Corvisier (directeur), Histoire militaire de la France, ISBN 2-13-043872-5, p 212
- ^ "Histoire du Roussillon/Aragon". July 11, 2010.
{{cite web}}: Tjek|url=(hjælp); Tjek datoværdier i:|date=(hjælp); Ukendt parameter|site=ignoreret (hjælp) - ^ "Histoire du Roussillon/Perpignan".
{{cite web}}: Ukendt parameter|site=ignoreret (hjælp) - ^ Philippe Bouba, Université de Perpignan. Hentet 24. december 2012.
- ^ (http://www.sarasotasistercities.org/Perpignan.html)
- ^ Hjemmeside
Eksterne henvisninger
- Pyrénées Catalanes (fransk)
Franske byer over 100.000 indbyggere | ||
|---|---|---|
| Mere end 2.000.000 indbyggere |  | |
| Mere end 400.000 indbyggere | ||
| Mere end 200.000 indbyggere | ||
| Mere end 100.000 indbyggere |
| |