Perpignan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 42° 41′ 55″ N, 02° 53′ 44″ Ø

Perpignan
Kommunevåben for Perpignan
Perpignan
Perpignan, placering i Frankrig
Den lille flod Basse i Perpignan
Land Frankrig Frankrig
Region Languedoc-Roussillon Languedoc-Roussillon
Departement Pyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
Arrondissement Perpignan
Kanton hovedby for 9 kantoner
Interkommunal enhed Communauté d'agglomération Perpignan Méditerranée
Borgmester Jean-Paul Alduy (UMP) (2008-2014)
Koordinater 42°41′55″N, 02°53′44″E
Højde (gns)
40 m
Areal 68,07 km²
Indbyggere
– Befolkningstæthed
118.238
1.737 indb./km²
Postnummer 66000
INSEE-kode 66136
Hjemmeside www.mairie-perpignan.fr
Map commune FR insee code 66136.png
Kort over kommunen

Perpignan (på catalansk : Perpinyà) er en kommune og by i Frankrig beliggende i departementet Pyrénées-Orientales og i regionen Languedoc-Roussillon. Internt i Pyrénées Orientales ligger Perpignan i området Roussillon, hvori det er hovedby.

Som tidligere kontinental hovedstad for Kongeriget Mallorca danner Perpignan la catalane[1] bro mellem den Iberiske halvø og Sydfrankrig. Indbyggerne i Perpignan hedder på fransk: Perpignanais/Perpignanaise og på catalansk: Perpinyanesos/Perpinyanencs.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Perpignan ligger midt på Roussillon-sletten. Byen er omgivet af Pyrenæerne mod syd, mod nordvest af regionen Corbières og mod øst af Middelhavet (13 km). Nabobyerne Pia og Cabestany er vokset helt sammen med Perpignan, mens Bompas, Saleilles, Canohès, Toulouges, Le Soler, Baho, Saint-Estève og Rivesaltes alle ligger tæt på bygrænsen. Nærmeste større byer er Narbonne mod nord (65 km), Montpellier mod nordøst (150 km), Barcelona mod syd (190 km) og Toulouse mod nordvest (200 km). Afstanden til Paris er 850 km.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Romersk periode[redigér | redigér wikikode]

Ruinerne af Ruscinos forum

Perpignans historie begynder ikke før det 10. århundrede, men allerede fra omkring 500 fvt. boede et iberisk folk, sorderne, på Roussillon-sletten. Sorderne havde kulturelle og handelsmæssige forbindelser med de nærliggende græske byer Empúries i det nuværende Catalonien og Agde i Languedoc. Under den anden puniske krig kom romerne til området. Sent i det 2. århundrede fvt. blev området en del af den romerske provins Gallia Narbonensis.

På denne tid fandtes bosættelsen Ruscino (i dag Château-Roussillon eller Castell Rosselló), beliggende vest for det nuværende Perpignan. Ruscino var hovedsæde for romernes administration i regionen[2].

I romertiden måtte Ruscino konkurrere med Elne (Illiberis) om at være regionens hovedstad. Efter Romerrigets fald invaderede visigoterne området i 412. I dag er ingen spor efter visigoterne i Ruscino. Derimod grundlagde de bispedømmet Elne og Ruscino fik lov til at forfalde[2],[3]. Visigoternes bosættelse i det iberisk-romanske område skabte fundamentet for det, som senere blev Catalonien.

Efter den mauriske invasion erobrede frankerne, først ved Pipin den Lille og endelig i 811 ved Karl den Store regionen. Det blev starten på karolingernes æra, hvor en række byer blev grundlagt på Roussillon-sletten, herimellem Perpignan få kilometer fra Ruscino.

Efter Ruscino[redigér | redigér wikikode]

Chapelle Saint-Pierre

Perpignan bliver nævnt første gang i et dokument fra 927, hvor en person ved navn Aton sælger et stykke jord til Wadale, biskoppen af Elne:

…de, alio latere in ipso termino de la villa Cabestagnio et le terlio 1atere in ipso termino de villa Perpignano…

I 929 sælger Guisandus og hans kone Genta en vinmark tilhørende Villa Gothorum, som ligger på vejen der går fra landsbyen Villa Perpiniani til Orle. Endelig i 961 nævner grev Raymond II de Rouergue, markgreve af Gothien, i sit testamente den uafhængige by Perpignan

…illo alode de Perpiniani…

…som han deler i 3 til abbediet Saint-Pierre de Rodes og katedralerne i Girona og Elne. I 961 arvede Guilabert I grevskabet Roussillon fra sin far. Hans bror fik grevskabet Empúries. I 991 bosatte Guilabert sig i Perpignan, og gjorde den til hovedby i grevskabet. På denne tid omfattede Roussillon dog kun det kystnære område.

Fra begyndelsen af middelalderen til Kongeriget Mallorca[redigér | redigér wikikode]

Fra begyndelsen af det 10. århundrede gennemgik byen en kraftig udvikling. Som hovedby i Grevskabet Roussillon prøvede den at tiltrække biskoppen, som normalt residerede i Elne. Man byggede et slot, en kirke og et hospital. Alt sammen under Sankt Johannes' beskyttelse. I dag hedder kirken Saint-Jean-le-Vieux og ligger ved siden af katedralen, hospitalet er flyttet og ligger i dag nord for byen, men det har beholdt sit oprindelige navn Saint-Jean. Af slottet er der kun nogle underjordiske rum tilbage, som i dag ligger under skolen Cours Maintenon[4]. På denne tid var byen, som de fleste andre i regionen, uden fæstninger.

I 1172 kom Roussillon og dermed Perpignan ind under den Aragonske krone.

I 1197 fik Perpignan status som en kommune. Dens indbyggere fik udstrakte privilegier, som valg af konsuler, der repræsenterede hver deres socialklasse.

Hovedstad i Kongeriget Mallorca[redigér | redigér wikikode]

Jacques I af Aragonien kaldet Erobreren, erobrede flere områder øst for Aragonien. De nye områder Balearerne og herskabet Montpellier blev sammen med Roussillon og Cerdagne lagt sammen til Kongeriget Mallorca, som han gav til sin søn Jacques. Fra 1276 til 1344 var Perpignan kongedømmets kontinentale hovedstad og oplevede her sin guldalder. Byens befolkning og størrelse firdobledes på mindre end et århundrede. I denne periode byggedes katedralen Saint-Jean-Baptiste og kongepaladset Palais des rois de Majorque.

I denne periode gennemgik byen også en industriel og kommerciel udvikling, især inden for tekstiler. En ny og større bymur blev også bygget[5].

Den franske konge Filip 3. den Dristige døde i Perpignan den 5. oktober 1285.

Fra genindlemmelsen i Kongeriget Aragonien til Frankrigs annektion af Roussillon[redigér | redigér wikikode]

I 1344 blev Kongeriget Mallorca igen indlemmet i Aragonien og Perpignan mistede sin status som hovedstad. Fra 1346 blev byen hårdt ramt af den sorte død. Der gik langt tid før byen rejste sig igen.

I 1463 besatte Ludvig 11. af Frankrig Perpignan, men byen gjorde oprør mod franskmændene i 1473. Efter en grusom belejring, som ophørte 2. februar 1475[6] blev byen tildelt titlen Fidelissima villa de Perpinyà (Den tro by Perpignan) af kongeriget Aragonien.

Senere, i 1493, gav Karl 7. af Frankrig provinserne Roussillon og Cerdagne tilbage til Aragonien og Kastilien som nu var i personalunion sammen [7].

Den spansk-franske rivalisering og de heraf følgende konflikter ødelagde Perpignans økonomiske muligheder. Byen blev af Filip 2. af Spanien forsynet med nye fæstningsværker.

Efter 1479 var Perpignan Spaniens forpost ved grænsen til Frankrig. I 1642 blev Perpignan erobret af Ludvig 13. af Frankrig og endeligt annekteret ved Pyrenæerfreden i 1659 sammen med Roussillon, Conflent, Vallespir, Capcir og Haute Cerdagne.

Perpignan efter Pyrenæerfreden[redigér | redigér wikikode]

Efter Perpignan igen var blevet fransk, blev byens forsvarværker kraftigt udbygget af Vauban, så den regnedes for at være uindtagelig. Forsvarsværkerne blev dog aldrig afprøvet i praksis, selvom det var tæt på under Pyrenæerkrigen.

I det 19. århundrede var byen blev alt for stor til at ligge inden for bymurene. En stor del af byens indbyggere boede allerede udenfor murene og indenfor var der pladsmangel. Byen ønskede at rive murene ned, men da fæstningsanlæggene tilhørte hæren, var det først i 1904 man kunne påbegynde nedrivelsen. I 1906 var arbejdet færdigt. De vigtigste levn i dag er Castillet og Mallorcakongernes palads. Mod øst er en del af muren stadig bevaret[8].

Le Castillet.

I 1962 fik Algeriet sin selvstændig og det startede en uventet masseudvandring af fransksindede fra Algeriet, de såkaldte pied-noirs (sortfødder). I løbet af året ankom næsten 30.000 pied-noirs med skib til Port-Vendres. En del af disse blev indlogeret i Perpignans ny bydel Moulin-à-Vent.[9]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Demografisk udvikling
1793 1800 1806 1821 1831 1836 1841 1846 1851
9.134 10.415 12.499 14.864 17.114 17.618 20.792 22.706 21.783
1856 1861 1866 1872 1876 1881 1886 1891 1896
23.301 23.462 25.264 27.378 28.353 31.735 34.183 33.878 35.088
1901 1906 1911 1921 1926 1931 1936 1946 1954
36.157 38.898 39.510 53.742 68.835 73.962 72.207 74.984 70.051
1962 1968 1975 1982 1990 1999 2010 - -
83.025 102.191 106.426 111.669 105.983 105.115 117.419 - -
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Perpignan har følgende venskabsbyer:

Kilder og noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Byen præsenterer sig ligeledes under navnene Perpinyà la Catalana og Fidelissima Vila de Perpinyà.
  2. 2,0 2,1 Histoire du Roussillon
  3. Ruscino
  4. Histoire du Roussillon et Perpignan
  5. Le Moyen Âge à Perpignan
  6. Philippe Contamine (directeur), Des origines à 1715, Presses universitaires de France, Paris, 1992, in André Corvisier (directeur), Histoire militaire de la France, ISBN 2-13-043872-5, p 212
  7. "Histoire du Roussillon/Aragon". July 11, 2010.. http:///Villages/Histoire/Perpignan.php. 
  8. "Histoire du Roussillon/Perpignan". http://histoireduroussillon.free.fr/Histoire/DemolitionRemparts1.php. 
  9. Philippe Bouba, Université de Perpignan. Hentet 24. december 2012.
  10. (http://www.sarasotasistercities.org/Perpignan.html)
  11. Hjemmeside

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


Kig ud over Perpignan