Post Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For cykelløbet, se Post Danmark Rundt
Post Danmark A/S
Post Danmark logo.png
Dansk postkasse 2005 ubt.jpeg
Dansk postkasse
Virksomhedsform Datterselskab til statsejet svensk-dansk aktieselskab
Grundlæggelse 1624
Hovedsæde(r) København
Danmark Danmark
Virksom i Danmark Danmark
Nøgleperson(er) Adm. dir. K.B. Pedersen
Best.form. Jørn Schmidt
Branche(r) Service
Produkt(er) Brev- og pakkepost
Omsætning 8,984 milliarder DKK[1]
Resultat Fald-124 millioner DKK[1]
Aktiver 07,249 milliarder DKK[1]
Egenkapital 03,265 milliarder DKK[1]
Medarbejdere 13.386 [1]
Moderselskab PostNord AB
Datterselskab(er) Post Danmark Logistik
Post Danmark Leasing
Data Scanning
Budstikken
e-Boks (50%)
Transportgruppen
Distribution Services
Hjemmeside(r) postdanmark.dk
Alle tal fra 2012-årsrapporten

Post Danmark A/S er et statsejet aktieselskab, som indgår i koncernen PostNord, der er ejet af den svenske og den danske stat. Den nuværende virksomhedsmodel kom til verden i juni 2009, da den danske stat overdrog Post Danmark A/S til det svenske moderselskab, der tillige ejede det svenske Posten AB. PostNord er ejet af den svenske og danske stat med hhv. 60% og 40% af aktierne, mens stemmerne er fordelt med 50% til hver af de to ejere. Samtidig med sammenlægningen afhændede Post Danmark en ejerandel i det belgiske postvæsen til kapitalfonden CVC Capital Partners, der i forbindelse med omstruktureringen overlod fondens aktier i Post Danmark til den danske stat.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1995 blev "Lov om Post Danmark A/S" vedtaget, og postvæsenet blev til et statsligt aktieselskab med staten som eneejer.

I år 2000 blev der foretaget gennemgribende ændringer i Post Danmarks struktur med henblik på en overgang fra at være et statsligt organ til en privat virksomhed.

I 2004 blev alle de hidtige pakkesorteringscentre lukket, og sorteringen af pakker flyttet til to nybyggede pakkecentre i hhv. Brøndby, der betjener Østdanmark (postnumre under 5000) og Taulov, der betjener Vestdanmark (postnumre fra 5000 og opad).

Med henblik på et salg af aktierne blev fire af Post Danmarks otte brevpostcentre i 2005 nedlagt. Disse fire (beliggende i Høje Taastrup, Odense, Herning og Aalborg) blev i stedet omdannet til såkaldte "hubs" hvorfra den sorterede post videredistribueres. Dermed foretages sorteringen af alle breve på de store postcentre i København, Fredericia og Århus.

Post og pakker sorteres igen på det distributionscenter, hvor den distribueres fra. Et postbuds dag starter oftest med at sortere de pakker, magasiner, breve etc., som buddet skal bringe ud den dag. Ligeledes er der også blevet indført nye ledelsesfilosofier efter Excellence-modellen, og automatiseringen af produktionen er blevet skærpet.

De moderne postcentre er indrettet som "postfabrikker", og man taler om det udførte arbejde som produktion. Der foretages konstant interne målinger af effektivitet og fejlsikkerhed, og de enkelte postcentre kappes således om at være bedst.

I 2005 blev 22% af aktierne i Post Danmark A/S solgt til investeringsfonden CVC Capital, der dog i 2009 solgte aktierne tilbage til den danske stat.

Den 24. juni 2009 blev Post Danmark og Posten AB lagt sammen under det fælles statsejede selskab PostNord AB.

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

Administrerende direktører

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]