Djursland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Djursland
Ebeltoft gl. bydel grøn.JPG
Gl. bymidte i Ebeltoft, Syddjursland
Overblik
Land: Danmark Danmark
Demografi
Tidszone: GMT +1
Oversigtskort

Koordinater: 56°20′48″N 10°36′25″E / 56.34667°N 10.60694°Ø / 56.34667; 10.60694

Djursland er en østvendt halvø i Kattegat med et areal på ca. 1419 km² og cirka 80.000 indbyggere[1], beliggende i den østligste del af Jylland. Administrativt er Djursland inddelt i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner.

Djurslands bakkelandskaber er formet af komplekse iskappe- og smeltevandsbevægelser under de sidste 3 istider, resulterende i meget varierede landskabs- og kysttyper [2].

Blandt de markante landskabstræk er det kuperede bugtland, Mols Bjerge i syd, den udtørrede frodige sø, Kolindsund, centralt på Djursland, og den flade hedeslette mellem Molslandet og Kolindsund. [3].

Kysterne[redigér | redigér wikikode]

Kalk- og flintstens-klint, Karlby Klint

Djursland har hav til 3 sider med tre markant forskellige kystliner. Fællesnævneren er moderate tidevandsforskelle strøm- og bølgeforhold sammenlignet med den mere Atlanterhavsprægede, vindudsatte jyske vestkyst [4].

Nordkysten – Den 35 kilometer lange nordlige kystlinje er en lavvandet sandkyst, der starter ved udløbet af Randers Fjord med Gudenåen til havet. Stranden er de første kilometer en delta-agtig vadehavskyst med en sumpet strandeng [4]. Denne kyst går over i en række børnevenlige badestrande, hvor det lave vand bliver varmet hurtigt op om sommeren, men hvor voksne skal gå i størrelsesordenen 100 meter eller mere ud, for at nå svømmedybde [4]. Fra hele nordkysten af Djursland er fiskeri efter fladfisk godt, men det kræver en båd at komme tilpas langt ud [4].

Østkysten - Djurslands 50 km lange østkyst ud mod Kattegat er domineret af stenstrand [5]. Der bliver dybt hurtigere end på nordkysten og tilpas svømmedybde kommer 5–20 meter ude.

Østkysten er kendt blandt snorkel-dykkere, jagtdykkere og lystfiskere. Der er to undtagelser fra stenkysttypen. Det ene sted er ved Karlby- og Sangstrup klinter, hvor der er et stræk på 5 kilometer, som består af op til 12 meter høje kalkstensklinter, af samme geologiske formation som Møns Klint [5]. Den anden undtagelse ligger umiddelbart syd for Grenaa, i form af 5 kilometer lange Grenaa Strand, der er den tilsandede udmunding af Kolindsund til havet, og som er en populær badestrand [3].

Sydkysten – De sydlige kyster på Djursland i Mols-landet er præget af bugter, vige og næs med varierede sand- og stenstrande samt skiftende dybdeforhold ud for stranden [4]. Det er altid muligt at finde en bugt i læ for vindretningen inden for en kort køreafstand.

Landskaber[redigér | redigér wikikode]

Det centrale Djursland

Kolindsund, nordlige randbakker

Kolindsund – er en 15 km lang udtørret sø, der kiler sig ind i Djursland fra Grenaa på østkysten mod vest til Kolind midt på halvøen, og videre tværs gennem Djursland som et fladt lavlandsområde op mod Randers Fjord [3]. I stenalderen afskar Kolindsund den nordlige del af Djursland som en ø [3]. Kolindsund var indtil 1870 en sø, og i den tidlige middelalder et sund med adgang til Kattegat. I 1200-tallet var det var muligt at sejle fra havet til Kolind [3]. Senere i middelalderen lukkede sandflugt sundet [6] .

Søbunden er frugtbart landbrugsland med højt udbytte domineret af hvede- og græsfrøafgrøder [3]. Især den nordlige side af sundet bliver flankeret af randbakker, som bidrager til landskabets egenart. Kolindsund bliver drænet af to pumpestationer, der løfter vandet op i Nordkanalen, der før Grenaa by løber sammen med sundets sydlige afgrænsningskanal, Sydkanalen, og bliver til Gren Å, der løber gennem byen, og munder ud i havet ved byens marina.

Kolindsund ligger ned til 2 meter under havets overflade [6]. Pumpehøjden ved de to pumpestationer er lidt over 5 meter [3]. Kanalsystemet indbefatter Midterkanalen, der er fødekanal for pumpestationerne. Vandløbssystemet er populært blandt lystfiskere. Primært havørreder, men også gedder, aborrer og brasen, er almindelige fangster.

Det Sydlige Djursland[redigér | redigér wikikode]

Udsigt fra Ellemandsbjerg på Helgenæs, ud over Aarhusbugten

Syd for Kolindsund går landskabet over en sandet flodslette, Tirstrup Hedeslette, hvor Aarhus Lufthavn ligger 41 km nord-øst for Aarhus [2]. Syd for hedsletten kommer Djurslands mest kuperede landskab i form af Mols Bjerge, med bakker op til knap 140 meters højde ned til Syddjurslands kyster med bugter, vige og næs [2].

På det sydlige Djursland ligger Nationalpark Mols Bjerge, der omfatter en del af det sydlige Djurslands kyster, nogle havområder, byen Ebeltoft, og et fredet bakkelandskab centralt på Mols uden landbrug [7]. Denne del bliver plejet i retning af et åbent steppeagtigt efter-istidslandskab [7]. Det foregår ved afgræsning, og ved at fjerne trævækst i et vist omfang, med henblik på at undgå at landskabet springer i skov, hvilket ville være den naturlige tilstand i dag, men som ville blokere for udsigt og tilgængelighed i området [7]. Nationalpark Mols Bjerge blev etableret i 2009, mest på privatejet jord. Oprettelse af parken indebar ikke køb eller ekspropriation af jord, men blot en hensigtserklæring om at styrke information om, adgang til og pleje af områdets naturværdier [7].

De største bugter, vige og næs på det sydlige Djursland er: Gåsehage, Ahl Hage, Ebeltoft Vig, Helgenæs, Begtrup Vig, Mols Hoved, Skødshoved, Aarhusbugten, Kalø Vig, Knebel Vig, Egens Vig og Følle Vig.

Det nordlige Djursland[redigér | redigér wikikode]

Randers Fjord, siv- og tækkerørs-delta

Området nord for Kolindsund og 15 kilometer op består overvejende af lave bakker med sandjord, som er rimeligt godt landbrugsland. Norddjursland er den mest skovrige og mindst befolkede del af Djursland.

Randers Fjord – Den nordvestlige ende af Norddjursland grænser til Randers Fjord, som er et langt nordvendt udløb til havet for Gudenåen til Kattegat. Området langs fjorden er præget af fladt land, hvor der nogle steder er sivskove, som i et vist omfang bliver høstet til tækkerør.

To små færger krydser Randers Fjord ved Voer og Udbyhøj. Den mindste ved Voer er Danmarks eneste kabelfærge, og har plads til 12 biler [8]. Overfarten til nordsiden af fjorden er begge steder i størrelsesordenen en halv kilometer.

Skove[redigér | redigér wikikode]

Øjesø i Skramsø Plantage

Djursland har tre større skovområder:

Disse 3 skove er hver i størrelsesordenen 50 kvadratkilometer. Jagtbart vildt på Djursland omfatter 4 hjortearter, med rådyr som de mindste og mest talrige, og kronhjorte som de største, der findes i de to nordligste skovområder. Der er også dådyr og sikahjort. Hare, ræv grævling og fasan er også almindelige.

Der er udveksling af hjortevildt mellem Djurslands to nordlige skovområder, Emmedsbo og Løvenholm, hvorimod der mangler nogle skovpassager for at forbinde det sydlige skovområde, Skramsø Plantage, med de nordlige skove.

I de senere år er ravne blevet betydeligt mere almindelige på Djursland, tilknyttet skovene, men også forekommende i en målestok der giver ulemper tilknyttet en dyrepark som Skandinavisk Dyrepark, uden for skovområderne. Større rovfugle, såsom rød glente, kongeørn og fiskeørn er også begyndt at vise sig som ynglefugle på Djursland, efter at have været fraværende i mange årtier.

Byer[redigér | redigér wikikode]

Waterland, Grenaa Marina

Grenaa – er en havneby midt på østkysten ud mod Kattegat, og byen er er Djurslands største med 14.454 [9] indbyggere. Grenaa har færgeforbindelser til til Varberg i Sverige og til Kattegatøen, Anholt. Byen har en i de senere år udbygget sin industrihavn i nordlig retning. Den fem km lange Grenaa Strand i sydlig retning er vigtig for byen og områdets turisme med et bagland af (udlejnings)sommerhuse. Grenaa har ligesom resten af den vestlige verden en stagnerende produktionsindustri. Turisme og nye uddannelsesinstitutioner søges udviklet i stedet for. Grenaa er et regionalt indkøbscenter.

Ebeltoft - Ved Ebeltoft Vig i det sydøstlige Djursland, ligger Djurslands næststørste by med 7.528 indbyggere [9]. Turisme er den mest betydende indtægtskilde. Der er over 8.000 sommerhuse i Ebeltoft-området [10] med mange udlejningshuse.

Turismen er baseret på Ebeltoft bys historiske bymidte med bindingsværkshuse, og et bakket kystlandsskab i Molslandet med bugter, vige og næs samt mange strande. Fra Ebeltoft sejler Molslinjen til Sjællands Odde. Den sydvestlige del af Syddjursland i Syddjurs Kommune med byer som Ugelbølle, Hornslet og Rønde er bosætningsområder for folk der arbejder i Aarhus [11].

’’’Mindre byer’’’ på Djursland med indkøbscentre omfatter Rønde, Hornslet, Auning, Mørke, Ryomgård, Kolind, Allingåbro, Fjellerup Strand og Glesborg.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Tilgængelig kystlinje ved Begtrup Vig, Mols

Tilgængelighed - Hvad angår grundlaget for Djurslands turisme i forbindelse med udenlandske gæster, er den høje tilgængelighed af lange kyststrækninger en faktor [12]. Det hænger bl.a. sammen med at alle danske kyster offentligt tilgængelige ved lov, hvilket ikke altid er tilfældet andre steder. Med kyst til tre sider er Djursland præget af en mild topografi uden klipper, eller andet der hindrer adgang til vandet. Der er heller ikke den store tradition for at hegne inde og lukke af.

Djursland har 22 sandstrande [4], alle med tilknyttede sommerhusområder[4]. Strandene er i nogen grad fri for risikofaktorer såsom stærk strøm i forbindelse med store tidevandsforskelle, sammenlignet med andre kyster under større påvirkning af Atlanterhavet. En anden faktor der fremmer turisme er et mildt sommerklima uden den hede, som kan være en udfordring i Middelhavsområdet. De udenlandske turister kommer primært fra Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Især Ebeltoft har betydelig indenlandsk turisme, ligesom Ebeltoftområdet også er kendt som bosætningsområde for velhavende pensionister [12]. De tyske turister er kendt for også at komme til Djursland uden for højsæsonen, og for at søge natur- og landskabelige værdier [12]. Der er 5 større lystbådehavne på Djursland, som bidrager til den kystturismen.

Lystfiskeri og dykning, ikke mindst fra den østvendte stenkyst ud mod Kattegat hører til områdets betydende natur- og turismeværdier [4].

Nogle Attraktioner[redigér | redigér wikikode]

  • Kalø Slotsruin - slotsruin på halvø i landskab præget af bugter og vige
  • Kalø veteranbiltræf – Tirsdagstræf hver eftermiddag og aften forår, sommer samt efterår med op til 600 veteranblier per gang
  • Gåture – Såsom ved de varierede og tilgængelige kyster
  • Fiskeri og dykning - ikke mindst fra den 50 km lange østkyst ud mod Kattegat
  • Grenaa Strand - - 5 km sandstrand nomineret som en af Danmarks 2 bedste strande I 2006.
  • Nationalpark Mols Bjerge – Bakket istids-steppe-landskab til gåture, bilture og guidede rideture
  • Svampepluk - i skovene og på udyrkede arealer fra august til efterårsfrosten sætter ind
  • Fjord og Kystcentret – Besøgscenter tilknyttet Randers Fjord i Voer – fokus på aktiviteter i forhold til fisk, fiskeri, kystbiologi, udstillinger, bådleje og guidede naturforløb. Minibilfærge hen over fjorden.
  • Sildefiskeri fra Voer i Randers Fjord - sæsonbetonet
  • Kattegatcentret – i Grenaa med store hajer, og fokus på nordiske fiskearter. Udendørs sælbassin.
  • Dansk Motor- og Maskinsamling ved Grenaa med Nordens største samling af stationære motorer der strækker sig tilbage til 1860. Mange kan ses køre, når der er gæste-arrangementer.
  • Djurs Sommerland den største forlystelse på Djursland, hvad besøgstal angår.
  • Landbrugsmuseet på Gl. Estrup Landmandsliv gennem tiderne. Samling af landbrugsmaskiner. Omfattende frugt og grøntsagshaver med historiske arter, såsom 30 rabarbersorter flere hundrede æblesorter.
  • (Herrregårdsmuseet) på Gl. Estrup Slot.
  • Katholm Slot, syd for Grenaa.
  • Rosenholm Slot ved Hornslet, plus andre slotte og herrgårde på Djursland.
  • Golf - Lübker ved Nimtofte, Grenaa-, Ebeltoft- Uggelbølle og andre golf-resorter og baner.
  • Randers Regnskov – Regnskov fra verdensdele ordnet i store kuppelformede drivhuse.
  • Munkholm Zoo – Zoo møntet familier med småbørn. Side-steder, ikke for langt at gå, med masser af dyr, inkl. klappedyr.
  • Ree Safari Park – Zoo-park – i bakker inkl. savanneagtigt landskab. Også store dyr, såsom løver, bøfler og geparder.
  • Skandinavisk Dyrepark – Zoo -park med nordiske dyrearter inkl. bjørne, isbjørne og ulve. Masser af hjortetyper, også til fodring
  • Glasmuseet Ebeltoft - Moderne internationale glasudstillinger. Også mange håndværsbetonede glaspuster-værksteder i oplandet
  • Fregatten Jylland, Ebeltoft – Et af verdens største krigsskibe I træ. Istandsat for knap 100 millioner kroner.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Århus Amt: På tur i Djurslands Fortid.
  • Vedsted J. 1986: Fortidsminder og Kulturlandskab ISBN 87-981329-5-4

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Djursland har en befolkningstæthed på 51 indbyggere pr. kvadratkilometer mod 126 for Danmark som helhed.
  2. 2,0 2,1 2,2 Djurslands Geologi, Stig Asbjørn Schack Pedersen og Kaj Strand Pedersen
  3. 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 Kolindsund, Finn Hansen
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 4,4 4,5 4,6 4,7 Kystkort Djursland
  5. 5,0 5,1 Djurslands Kalk, Børge Kjær
  6. 6,0 6,1 Kolindsund, Finn Hansen
  7. 7,0 7,1 7,2 7,3 danmarksnationalparker.dk - Mols
  8. Forside
  9. 9,0 9,1 Danmarks Statistik
  10. Homepage Ebeltoft Municpality
  11. Hjemmeside Syddjurs Kommune
  12. 12,0 12,1 12,2 Visitdjursland.com