Ridderturnering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En afbildning fra renæssancen af ridderturnering (Paulus Hector Mair, de arte athletica, 1540'erne).

En ridderturnering er en konkurrence for adelige i middelalderen og renæssancen, hvori man udviser sit mod og styrke i en række forskellige discipliner.

Ridderturneringer blev hurtigt sportseventer, hvor sejrherren kunne vinde store præmiesummer, og flere riddere levede af, at rejse rundt i Europa og deltage i turneringer.[1]

Definition[redigér | redigér wikikode]

Den engelske krønikeskriver Roger af Hoveden beskriver turneringer som "militære øvelser der udføres ikke i den ridderlige ånd af fjendtlighed, men alene for øvelse og for at udvise sin dygtighed".

Middelalderlig ridderturnering[redigér | redigér wikikode]

Ridderturnering fra begyndelsen af 1400-tallet rekonstrueret på Middelaldercentret.

Ridderturneringer opstod i 1100-tallet i Frankrig og Flandern og var oprindeligt at række træningsdiscipliner for ridderne.[1]

I løbet af 14- og 1500-tallet blev turneringerne mere en egentlig sportsgren uden tilknytning til krig. Dette kan også ses i udstyret, der blev mere målrettet mod turneringer og mange af dem var aldeles uegnet til egentlige krigshandlinger, fordi de ikke giver bevægelsesfrihed og udsyn nok.

Den første turnering der kendes til i Danmark foregik i 1311 i Rostock, arrangeret af Erik Menved.[1]

Turneringer i renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I middelalderen foregik ridderturneringer på en åben mark, og det engelsk ord joust betyder "et møde" og blev brugt generelt om en arrangeret kamp og ikke kun dystløb med lanser. På et tidspunkt i 1300-tallet blev der introduceret en barriere af stof til at adskille de to kombettanter. I 1400-tallet blev det erstattet med en barriere af træ eller et hegn. Formålet var et undgå kollision og at give deltagerne den optimale vinkel til at bryde lanser. Dette lettede ligeledes kontrollen over hesten og tillod rytteren at koncentrere sig om at ramme modstanderen. Introduktionen af midterbarrieren menes at stamme sydfra, da det først blev en del af tysk ridderturnering i 1500-tallet, hvor det blev kaldt for den italienske eller "welsch" måde. Turneringsbaner med barriere blev bygget i England under Henrik VIII.

I løbet af renæssancen blev rustningerne udviklet og blev mere specialiserede og tungere. Flere kom til at veje mere end rustninger brugt i krig vejede helt op til 50 kg. Da fri bevægelighed ikke var en begrænsning som i rustninger til krigsbrug, var det udelukkende den samlede vægt hesten kunne bære der var begrænsende.

I Frankrig i 1559 døde kong Henrik 2. af Frankrig af skaderne fra en turnering, hvilket satte en stopper for sporten.

Turneringen[redigér | redigér wikikode]

Ridderturneringerne udviklede sig til store sportsarrangementer med op mod tusinde deltagere og flere tusinde tilskuere. Til turneringerne var der en herold, der annoncerede deltagerne, deres våben og tidligere bedrifter og sejre.[1]

Kun adelige måtte deltage ved ridderturneringer og man skulle derfor fremvise et adelsbrev, der viste ens herkomst.[1]

Discipliner[redigér | redigér wikikode]

Illustration af ridderturnering fra Codex Manesse. Stykket på sadlen bag ridderen sørger for at holde ham fast ved hårde stød. Ridderen til højre bærer et hjelmtegn

Dystløbet er det nok mest berømmede inden for riddeturneringer. I denne disciplin galopperer ridderne mod hinanden med fældet lanse for at ramme hinanden. Da riddeturneringer i høj gennemføres for fornøjelsens skyld, og da man ofte har kendt sin modstander personligt, er det sjældent, at der rides til døden. Derimod søger man at bryde sin lansespids på modstanderens skjold eller støde hjelmtegnet af modstanderens hjelm. Hjelmtegnet indeholder dele af ridderens heraldik. Selvom man som udgangspunkt ikke forsøgte at dræbe hinanden kunne dødsfald godt forekommer, og voldsomme fysiske skader var naturligt en del af turneringen.

For at undgå at ridderne falder af sadlen, når han rammes er sadlen konstrueret så den går opad både for og bag for at holde ridderen på plads. Det gør også, at det er nemmere for ridderen at sidde fast, når han støder til modstanderen eller til noget andet fast. Konstruktionen besværliggør af- og påsidning og i nogle tilfælde skal ridderen ligefrem sænkes ned i sadlen af sine væbnere.

Vinderen af dystløbet vinder sin modstander hest og udstyr, men det købes tilbage for en symbolsk betaling og skal derfor ikke ses som et tilbageslag for den tabende ridder.

Illustration af quintane-skjold fra 1798. Når man støder til det, skal man undgå at få posen i hovedet.

Quintanen kan være flere forskellige discipliner. Ridt på quintane-skjoldet går ud på at støde til et drejeligt skjold og få det til at dreje så mange omgange som muligt. På armen er en modvægt i form af en pose med sand eller sten i, og man skal således også undgå at blive ramt i nakken af posen, når skjoldet snurrer rundt. Til dette bruges en quintane-lanse der er massiv og har en stump ende.

På samme skjold kan være monteret en lille klap, der kan åbnes. Denne klap skal åbnes uden at selve skjoldet drejer sig. Denne disciplin skal vise at ridderen ikke blot kan støde hårdt, men også præcist.

En anden type quintane-disciplin går ud på at støde en spids lanse mod et skjold der sidder fast på midterbarrieren eller et dertil indrettet stativ. Spidsen skal sætte sig fast i skjoldet og knække af lansen.

Ridt på maurerens hoved går ud på at samle hoved op fra jorden i fuld galop med et spyd. Disciplinen kan gøres sværere ved at benytte hænder i stedet for hoveder. Disciplinen efterligner de riddere der under korstogene yndede at samle afhuggede hoveder op fra slagmarken med deres spyd.

Ringridning hvor ridderen til hest skal fange en ring som hænger i luften eller bliver kastet op fra jorden vha. sin lanse eller et spyd. Sværheden kan justeres ved at bruge forskellig størrelse ringe.

Hug med sværd går ud på at ride i galop og hugge æbler, løg eller kål over med et sværd. Målene er som regel placeret skiftevis på højre og venstre side for at gøre det sværere, så ridderen skal hugge til forskellig side hver gang.

Fodkamp kan foregå med forskellige nærkampsvåben som f.eks. sværd, kampøkse, daggert, stridskølle eller stridshammer. Under en fodkamp er det vigtigt at ridderen er beskyttet af rustning både for og bag, da modstanderen kan angribe fra ryggen. Tøndehjelmen bruges heller ikke til fodkamp, da den giver for dårligt udsyn og bevægelighed. Derimod bruges andre typer hjelme med visir.[1]

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Pladerustning til turneringsbrug. Skjoldet skrues fast på rustningen. I højre side er der en bøjle både foran og bag på der skal gøre det lettere at holde lansen.

For at beskytte ridderen bærer man en rustning. Rustningen til ridderturneringer udvikler sig fra i 1200-tallet at have være ringbrynje med en eventuel brystplade til at være en heldækkende pladerustning i 1400-tallet. Jo længere man kommer op i tiden jo mere specialiseret bliver rustningen. De tidlige pladerustninger er kun en brystplade og beskyttelse på den øvre del af lår samt arme. Når man møder sin modstander frontalt til hest, er der ingen grund til at beskytte ryggen. En fuld pladerustning kan veje op til 50 kg. Brystpladen kan have udformning så den leder eventuelle stød væk fra hovedet ved eksempelvis at have to stykker metal sat fast på det øverste af brystet formet som et "V".

Rustningen indbefatter også panserhandsker, der er en metalhandske med en læderhandske inden i. Den beskytter både mod splinter fra lansespidser og direkte stød mod hænderne fra modstanderen, men den tjener også at beskytte ridderens hånd når lansen støder mod enten modstander eller andre mål.

For at beskytte hovedet bærer man en tøndehjelm. For at mindske risikoen for at få splinter i øjnene er udsynet ganske lille – ofte kun en smal sprække. Andre hjelmtyper ses også. Under nogle typer tøndehjelme bærer man en mindre hjem kaldet en bascinet med ringbrynjekrave.[2]

Øverst på hjelmen vil man ofte se en del af ridderens heraldik. Det være sig et dyr (eksempelvis en svane eller løve) eller et tegne (eksempelvis den Franske Lilje). Dette tjener både som mål under dystløbet, men også til at gøre det lettere for publikum og herolden at genkende ridderne.

Under rustningen vil man som oftest bære en vams eller slagkofte der er lavet af mange lag stof. Formålet med denne er at absorbere stød og slag fra modstanderen samt at gøre rustningen mere behagelig at have på.

Skjoldet bæres på venstre arm, men kan spændes fast så ridderen har hånden fri til at styre tøjlen på hesten. Formen er ofte konkav så det "fanger" modstanderens lansespids bedre.

Lansen bæres med højre hånd. For at mindske belastningen holdes den lodret det meste af tiden. Man sænker lansen mens man rider mod målet, og har først fældet den fuldt, når man skal ramme målet. Lanse har ofte en parerplade, for at beskytte ridderens hånd. Andre typer ses med kræmmerhusfacon lige over håndtaget, der får modstanderens lanse til at glide af.[3]

Heste[redigér | redigér wikikode]

Ikke alle heste er egnede til turneringer. Grundet den store vægt hesten skal bære, er det nødvendigt, at det er en stor hest. Hestens psyke skal også være i orden, da det er mod hestens natur at ride direkte mod en anden hest. Hestene skal trænes til turnering for ikke at gå i panik som følge af store menneskermængder. En hest trænet til krig har mange af de samme egenskaber som en turneringshest. Racer som tinker og frieser begge gode turneringsheste.

Moderne ridderturneringer[redigér | redigér wikikode]

Moderne ridderturnering i Leeds

Den første gang man genoptog middelalderen ridderturneringer Eglinton Turneringen af 1839. På dette tidspunkt var det under påvirkning af romantismen, og det var hovedsageligt dyderne, man søgte at genfinde. [4]

På mange middelaldermarkeder findes reenacterer, der udfører ridderturnering i mere eller mindre korrekte autentiske discipliner.[1][5] Særligt i museumssammenhænge er man siden 1990'erne begyndt at bruge ridderturneringer som en aktiv del af formidlingen.[4]Middelaldercentret ved Nykøbing Falster afholdes der hver år omkring 100 ridderturneringer.[6]Tower of London opføres der også ridderturneringer.[7] Knights of Mayhem og Full Metal Jousting er eksempler på at bruge ridderturneringer som realityshow og som konkurrence. Ridderturnering har været den officielle sport for staten Maryland i USA siden 1962.[4]

Der er også afholdt egentlige konkurrencer, og EM i Ridderdyst blev i 2012 afholdt på Spøttrup Borg.[4]

I september 2012 afholdt man for første en fuldt autentisk ridderturnering i Sankt Wendel i Tyskland. Man havde fået hjælp af bl.a. Royal Armouries og Wallace Collection til at rekonstruere denne turnering med helt autentiske discipliner og våben. Således brugte man faste lanser, og ikke træ, som var skåret for, for at knække lettere, som der typisk benyttes til andre ridderturneringer.[4]

Filmen A Knight's Tale fra 2001 handler om en væbner, der udgiver sig for at være ridder og deltager i ridderturneringer på lige fod med de adelige og kongelige.[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]