Sorte skole
Den sorte skole er i dag et populært udtryk for en undervisningsform, der hovedsagelig består af udenadslære, af endeløse læreremser, indøvet med en streng og autoritær lærer og under brug af ris og ferle.
Oprindelsen til navnet er der flere teorier om. To teorier går på klædedragten, en teori på indholdet.
- Eleverne i den middelalderlige skole gik i sorte uniformer.
- I 1600-tallet bar degne sorte dragter, ligesom præsterne som havde overopsynet med, at børnene kunne lektien.
- Salmonsens Konversationsleksikon [1] angiver at den sorte skole er en skole, hvor trolddomskunst læres; efter nordisk folketro henlagdes den til Wittenberg, men den knyttes også til universiteterne i Paris, Salamanca og andre steder. Senere, med angrebene paa den »lærde« undervisning (navnlig Grundtvigs), blev den sorte skole betegnelsen for de lærde skoler.
Ofte angives den middelalderlige højere skole, som svarer til 5. til 8. klassetrin i den nuværende folkeskolen, som grundlaget for skoleformen. I denne skole var der stort fokus på at lære latin, som var det daværende lærde og internationale sprog. På denne tid blev det at kunne skrive og tale latin anset som værende ren magi af mange almindelige mennesker.
Den sorte skole nævnes for første gang på dansk i en historie på vers Persenober og Konstantianobis, som blev trykt i 1560 (altså efter reformationen), men tidligt i middelalderen blev der oprettet skoler i forbindelse med bispesæderne, de såkaldte katedralskoler.
I det 16. århundrede var der generelt "en stigende hårdhed mod børnene"[2]. Det skyldtes dels at det pensum, den opvoksende slægt skulle lære, var blevet mangefold forøget, dels at det på landet var vanskeligt at finde egnede degne eller læremestre og man måtte ansætte, hvad der var af muligheder. Der findes i historiske kilder adskillige klager over degne, som næppe kunne læsningens kunst bare nogenlunde flydende og som ofte var helt uden pædagogiske evner i forhold til de børn, de var sat til at undervise. Resultatet blev ´den sorte skole´, hvor lærdommen blev terpet ind i børnene som endeløs udenadslæren og at ferle og ris i forbindelse hermed blev pædagogikkens stedfortræder. Der blev næppe lagt større vægt på, om børnene nu også havde forstået noget af stoffet.
Det ligger ligefor at antage, at disse forhold er tilgrundlæggende for den nutidige opfattelse af begrebet.
Noter [redigér]
- ↑ http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0993.html Den sorte Skole
- ↑ Troels-Lund, Frederik (1968-69): Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede. 6 bog. Bryllup, ægteskab og sædelighed. 6. udg; 1 udg. 1878-1901. København: Gyldendal, 558 ff.
