Jerevan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jerevan
Երեվան
Byflag Byvåben
Yerevan flag.gif
Yerevan coa.gif
Yerewan with Ararat.jpg
Jerevan med Ararat-bjerget i baggrunden
Overblik
Land: Armenien Armenien
Borgmester: Yervand Zakharyan
Grundlagt: 782 f.v.t.
Demografi
Indbyggertal: 1.121.900(2010)
 - Areal: 227 km²
 - Befolkningstæthed: 4.896 pr. km²
Tidszone: UTC +4
Højde m.o.h.: 989,4 m
Hjemmeside: www.yerevan.am
Oversigtskort

Koordinater: 40°10′0″N 44°31′0″E / 40.16667°N 44.51667°Ø / 40.16667; 44.51667

Jerevan (Երևան) er hovedstad i Armenien, har 1,1 millioner indbyggere og ligger nær grænsen til Tyrkiet.

Etymologi og symboler[redigér | redigér wikikode]

Ararats bjerg er byens naturlige varemærke.

Navnet Jerevan har sin oprindelse i den urartuske fæstning Erebuni, som er oprejst i nær forbindelse med midtbyen og nu kun består af ruiner. I tiden, hvor fæstningen blev rejst, var byen en af de vigtigste i Urartu. Fæstningen ligger i, hvad der i dag er et af tolv distrikter i Jerevan, Erebouni.[1]

Byens varemærke er Ararats bjerg beliggende i Tyrkiet, der i klart vejr kan ses fra ethvert sted i byen.

Byens våbenskjold indeholder en kronet løve,[2] som også indgår som element i republikken Armeniens rigsvåben. Den repræsenterer det armenske kongedømme grundlagt af den første konge af Kilikien, Leo II (hvis navn er latin for løve). Det heraldiske symbol bruges ofte både i Orienten og i Vesten genkalder styrke og storhed.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Jerevans historie begynder omkring 782 f.Kr. da fæstningen Erebumi blev bygget. Stedet havde strategisk betydning med sin beliggenhed ved Silkevejen, den vigtigste handelsrute mellem Europa og Asien. Jerevan har været kontrolleret af både arabere, persere og det Osmanniske Rige før Rusland annekterede byen i 1828. Mellem 1917 og 1991 var det en del af Sovjetunionen.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Jerevan er beliggende i det østlige Armenien i den nordøstlige del af Ararat-dalen. Den øvre del af byen er omgivet af bjerge på tre sider, mens den på sydsiden går ned til bredderne af floden Hrazdan. Hrazdan deler Jerevan i to med en smuk dyb flodseng. Byen ligger i en højde rækkende fra 900 to 1.300 m OHO.

Som Armeniens hovedstad er Yerevan ikke en del af nogen marz ("provins"). I stedet grænser den op til følgende marzer: Kotayk (nord), Ararat (syd), Armavir (sydvest) og Aragatsotn (nordvest).

Klima[redigér | redigér wikikode]

Jerevans klima er relativt kontinentalt med tørre, varme somre og kolde, korte vintre. Temperaturerne i august kan nå 40 °C, mens januar kan have temperaturer ned til -25 °C . Nedbørsmængden er lille med sin omkring 350 mm årligt.

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig temperatur [°C] -7 -2 6 11 19 24 27 26 20 15 8 -1 13
Nedbør [cm] 2 2 3 4 4 2 1 1 1 3 2 2 27

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Byen er et knudepunkt for handel med landbrugsvarer. Derudover producerer industrivirksomheder i byen metaller, maskininstrumenter, elektrisk udstyr, kemikalier, tekstiler og madprodukter.

Jerevan er ikke kun hovedkvarter for armenske virksomheder, men også for nogle internationale, fordi det ses som et attraktivt sted at outsource til for multinationale virksomheder fra Vesteuropa, Rusland og USA. Fornylig flyttede Lycos deres hovedkvarter fra Paris til Jerevan[Kilde mangler]. Jerevan er også landets financielle centrum, da den er hjemsted for Nationalbanken, børsen og nogle andre af de største banker i landet.

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

For nylig har Jerevan gået i gennem en udvikling og omlægning af mange bygninger, da gamle bygninger fra sovjet-perioden er blevet erstattet af nye. Denne byfornyelse er blevet mødt af modstand og kritik[3] fra nogle beboere.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Operahuset oplyst ved nattetide.

Som centrum for armensk kultur er Jerevan hjemsted for Jerevan Statsuniversitet (1919), det armenske Videnskabsakademi, et historisk museum, et operahus, et musikkonservatorium og flere tekniske institutter. Matenadaran-arkiverne indeholder en rig samling af værdifulde antikke armenske, græske, assyriske, hebraiske, romerske og persiske manuskripter. Jerevan har flere store offentlige biblioteker, et antal museums og teatre, botaniske og zoologiske haver.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Republik-pladsen

To store turistattraktioner er operahuset, ruinerne af en Urartu-fæstning og en romersk fæstning. Det Armenske Marriott Hotel er beliggende i hjertet af byen ved Republik-pladsen (også kendt som Hraparak).

Transport[redigér | redigér wikikode]

Jerevan er hjertet i et omfattende jernbanenetværk.

Luft[redigér | redigér wikikode]

Lufttrafikken til Jerevan ekspederes gennem Zvartnots International Airport, som ligger 10 km vest for byens centrum. Lufthavnen blev købt af en multimillionær argentinsk-armensk forretningsmand ved navn Eduardo Eurnekian. Den gennemgik en omfattende renovering begyndende i 2004, som kostede mere end 100 millioner USD og stod færdigt i 2007 med en ny terminal.

En anden lufthavn, Erebuni Airport, er beliggende lige syd for byen, men bruges primært af militæret.

Bus[redigér | redigér wikikode]

Siden 1949 har trolleybusser kørt omkring i Jerevans gader. Byen havde tidligere også sporvogne, men disse blev nedlagt i januar 2004.

Metro[redigér | redigér wikikode]

Jerevan Metro er en undergrundsbane, der betjener hovedstaden. Indvendigt ligner det de vestlige tidligere Sovjetnationers med lysekroner hængende fra korridorerne. De fleste af metrostationernes navne blev skiftet efter Sovjetunionens flad og Republikken Armeniens uafhængighed.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: