Thyra Dannebod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Thyra Dannebod giver ordre til at bygge Dannevirke. Nationalromantisk illustration af Lorenz Frølich (1820-1908).

Thyra Dannebod eller Thyra Danebod var gift med kong Gorm den Gamle og mor til Harald Blåtand.

Hun kendes kun fra teksterne på Jellingstenene. Tilnavnet Dannebod eller Danebod er således afledt af de to sidste ord på Den Lille Jellingsten: "Danmarks bod". Det er dog usikkert, om denne tekst henviste til hende eller til Gorm, og betydningen af ordene er endnu mere usikker.

Da Gorm rejste Den Lille Jellingsten som minde over Thyra, må man gå ud fra, at hun døde før ham. Det betyder formentlig, at hun er død før 958. Ud fra det kan vi antage, at hun var født i begyndelsen af 900-tallet; men oplysningerne om hendes oprindelse og forældre varierer alt efter hvilke kilder man går til.

Saxos fortælling om Thyra[redigér | redigér wikikode]

Saxo lader Thyra være datter af den engelske konge Æthelred af Wessex (Edelradus) som også havde en søn Æthelstan. Æthelstan bliver forbigået i sin fars testamente til fordel for Harald Blåtand. Den norske konge "syntes at det var kreperligt at dette vældige rige skulle tilfalde en så tåbelig person" og angriber England, hvor Æthelstan straks overgiver sig. Hellere den norske konge end den grusomme Harald. Da både den norske konge og Æthelstan dør kort efter tilfalder både Norge og England den norske konges søn Håkon.

Saxos historie passer godt med den engelske kong Æthelstan the Glorious som regerede fra 924 til 939. Han var dog ikke søn af Æthelred (af Wessex 865 til 871), men af Edward den Ældre (899 til 924), men han blev opfostret hos sin faster Æthelfled, som var gift med en anden Æthelred, jarlen af Mercia, der således var Æthelstans fosterfar. Da Edward døde blev Æthelstan anerkendt som konge i Mercia, efter sin faster Æthelflæd, og senere også i Wessex. Harald Hårfagers søn Håkon blev opfostret ved Æthelstans hof, som led i en fredsaftale, så han passer også ind i Saxos historie.

Æthelstan og hans far Edward var flittige til at pleje internationale og dynastiske forbindelser gennem giftermål. En af Æthelstans søstre blev i 926 gift med Sigtrygg Caech, som var konge af Dublin og York, en halvsøster, Eadgyth, blev gift med Otto 1. kejser af det tysk-romerske rige, en anden, Edgiva, med Karl den Enfoldige, konge af Frankrig, en tredje, Eadhild, med Hugo den Store, greve af Paris, en fjerde med Boleslaus 2. af Bøhmen og måske blev en femte gift med skjalden Egil Skallagrimson. Det er vel næppe utænkeligt at Thyra kunne være uægte datter af Edward den Ældre?[Kilde mangler] og endnu en af Æthelstans halvsøstre. En forbindelse til det danske kongehus ville give rigtig god mening for en "Europas svigerfar" som Edward, med alle de problemer angelsakserne havde med danskerne i England. Det er vel tilgiveligt at Saxo tilsyneladende tager fejl af Æthelstans fars og fosterfars navne.

Dannevirke[redigér | redigér wikikode]

Ifølge traditionen er hun ansvarlig for bygningen af forsvarsværket Dannevirke i det sydlige Jylland. De ældste dele af Dannevirke er blevet dendrokronologisk bestemt til 650, og en omfattende forstærkning til 737-38. En del af volden blev opført i 968, men det må formentlig være efter Thyras død. Markant er voldprofil nr. 6 (Hovedvold)i arkæolog H.Helmuth Andersens bog -Til hele rigets værn-. Voldgraven mod syd blev fyldt med jord. Stenmurens top blev revet ned og en ekstra vold sat op mod nord. Fra syd kunne nu rytteri uhindret nå op på volden. Harald Blåtands/ Thyras Dannevirke har front mod nord. Forandringen er en god forklaring, hvorfor Kovirke efterfølgende blev bygget som erstatning.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
  • H. Holten-Bechtolsheim: "Dronning Dido og Thyra Danebod" (Danske Studier 1928; s. 1-15)
  • Fr. Winkel Horn (oversat) "Saxo Gramaticus – Danmarks Krønike", A. Christiansens Kunstforlag, Kjøbenhavn 1898.
  • Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse; Forum, København 1976; ISBN 87-553-0426-5
  • Fr. Orluf: "Kong Groms Runesten i Jelling" (Danske Studier 1942; s. 15-22)
  • Gudmund Schütte: "Endnu engang Spørgsmålet om Thyre Danmarkarbot" (Danske Studier 1943; s. 91-96)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi