Wikipedia:Sokkedukker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Blue check.svg Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Walnut.svg Denne side i en nøddeskal
Den generelle regel er: én skribent, én bruger. Brug ikke flere brugerkonti til at skabe en illusion om større tilslutning til en sag, til at vildlede andre, til kunstigt at skabe stridigheder eller til at omgå blokering. Bed ikke dine venner om at lave en konto til at støtte din egen sag eller andres. Brugerkonti må ikke misbruges til hemmelige aftaler, undvigelse eller splittelse.

En sokkedukke er en anden brugerkonto som bruges for at vildlede. Som et eksempel på overtrædelse af denne politik, vil være at bruge to brugernavne til at stemme mere end en gang ved en afstemning eller på anden måde omgå Wikipedias politikker og normer.

Alle wikipedianere må registrere sig med et brugernavn eller en brugerkonto hvorfra man kan redigere. Denne brugerkonto vil hen ad vejen, opbygge en redigeringshistorik, som vil blive denne persons Wikipedia "identitet", og som dermed hjælper andre brugere til at interagere med personen og til at forstå personens interesser og synsvinkel.

Nogle wikipedianere opretter en anden brugerkonto, dog ikke ofte, selvom de har en primær konto. I sådanne tilfælde er hovedkontoen den konto med den længste historik og de fleste redigeringer. Der er få forskellige accepterede grunde til at have en anden konto, og en række som er forbudt, bl.a. ved kunstigt at skabe en illusion om større tilslutning til en sag, til at vildlede andre, til kunstigt at skabe stridigheder eller til at omgå en igangværende blokering. Misbrug af en brugerkonto kan resultere i blokering.

Hvis nogen bruger flere brugerkonti, anbefales det at tilføje links mellem disse, så det nemt kan afgøres om kontoen tilhører én person, og for at afværge mistanke om sokkedukker.