Hjælp:Øvrige spørgsmål

Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne sides diskussionside.

Velkommen • Guide • Snydeskema • Hjælp • Ofte stillede spørgsmål • Øvrige spørgsmål • Ordliste • Nybegynderforum • Mentorprogrammet

Tilbage til sektionen Ofte stillede spørgsmål.

---

Generelt om Wikipedia

Spørgsmål: Hvilke sprog er (fra et teknisk eller socialt synspunkt) de mest ønskede?

Svar: På den danske Wikipedia, dansk! Vi har også Wikipedia på mange andre sprog (se listen på forsiden).

Et godt råd i den forbindelse: Bortset fra indsættelse af interwiki-henvisninger bør du lade være med at redigere på sprog, du ikke behersker. De forskellige sprog har forskellige måder at gøre tingene på, ligesom de lokale oftest har bedre viden om egne forhold, så du risikerer at gøre mere skade end gavn.

Spørgsmål: Hvis det her er dansk Wikipedia, hvorfor er der så en masse artikler om X'ere i Y-land? Det har danskere da ikke interesse i.

Svar: Dansk Wikipedia skal forstås som det danske sprogs Wikipedia, ikke Danmarks. Der er dansksprogede overalt i verdenen, som har gavn af informationer på deres eget sprog. Og for den sags skyld også mange danskere der ikke er så sprogkyndige men alligevel gerne vil vide noget om verdenen udenfor Danmark.

Spørgsmål: Hvem skriver Wikipedia?

Svar: Som udgangspunkt kan stort set alle redigere stort set alle sider. Du kan også bidrage til artikler, hvis du har lyst, og foretage rettelser, hvis der er nødvendigt. Til gengæld må du så også være indforstået med, at det kan alle andre også, ligesom vi har nogle politikker og normer, som både de og du bedes overholde.

Lidt mere personligt så er Wikipedias brugere en broget forsamling af mennesker fra alle verdenshjørner, aldersklasser og samfundslag og af begge køn. Folk der har valgt at bruge en større eller mindre del af deres fritid at skrive om ting, de har forstand på, og udbrede viden om alverdens ting. At mange er amatører og en del er nørder på respektive områder lader sig i den forbindelse ikke benægte. Men Wikipedia er åben for alle seriøse bidragsydere, også dig.

Spørgsmål: Når nu alle kan redigere en hvilken som helst side, hvordan kan man så stole på oplysningerne?

Svar1: Du bør ikke stole på nogen af oplysningerne her.

Svar2: Mindre bombastisk, du bør forstå at dette er et eksperiment i offentligt samarbejde, helt uden sammenligning med nogen andre bogform eller online-encyklopædi, og derfor er det svært at forudsige resultatet, i form af hvor pålidelige oplysningerne er indtil projektet er længere fremme. Men selv da, bør du bedømme resultatet baseret udelukkende på artiklerne selv, og ikke på pålideligheden af forfatterne.

Spørgsmål: Er Wikipedia-artiklerne open content? Hvilken ophavsret er Wikipedia omfattet af?

Svar: Ja, alle Wikipedia-artikler er open content og de er licenseret under Creative Commons-licensen "Navngivelse-Del på samme vilkår" (CC-BY-SA), se mere under ophavsret.

Spørgsmål: Jeg er bekymret for skalerbarhed. Hvad sker der hvis Wikipedia bliver invaderet af mange nye brugere, som ikke forstår hvad der sker og skaber en masse rod?

Svar: Vores frivillige administratorer, patruljanter og mange almindelige brugere holder løbende øje med de redigeringer der sker. Hvis der er noget galt, vil de så vidt muligt rette, markere eller om nødvendigt slette det. Brugere der gentagne gange kommer med hærværk eller nonsens vil desuden blive blokeret.

Spørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe Wikipedia?

Svar: Helt grundlæggende er du altid velkommen til at skrive eller oversætte artikler eller rette og udvide de eksterende. Men se dog lige vores politikker og normer først. Vi tillader ikke alt, så sørg for at du ikke uforvarende kommer i karambolage med dem. Du må også meget gerne hjælpe med at bekæmpe hærværk og nonsens. Vi har også mange oprydningsopgaver med artikler, der trænger til en kærlig hånd, skal kategoriseres eller slet ikke er skrevet endnu. Og mange artikler venter bare på, at nogle tager billeder eller laver tegninger, der kan bruges som illustrationer.

Vil du støtte os økonomisk, så er vores ejer, Wikimedia Foundation, altid åbne for små og store bidrag.

Bestemmelser og bestemmende

Spørgsmål: Hvor fri er Wikipedia egentlig?

Svar: Wikipedia er fri i den forstand, at vi er uafhængige af myndigheder, firmaer, organisationer og privatpersoner, der således ikke har mulighed for at diktere hvad der skal stå og ikke stå i artiklerne. Der er heller ingen redaktion eller redaktører, der bestemmer over skribenterne og kan afvise indhold. Ligeledes er der heller ingen begrænsninger på hvem, der kan og må bidrage - tværtimod er både du og alle andre mere end velkomne til at bidrage hvor I kan indenfor rammerne.

Derimod er vi ikke frie i den forstand, at man bare kan skrive løs om hvad som helst. Dels skal emnerne være notable, dvs. at de skal have en vis relevans og interesse for andre end de direkte involverede. Og dels skal artiklerne skrives fra et neutralt synspunkt, dvs. at der også skal være plads til dem, der mener noget andet end en selv. Sig selv og ting man har et tæt forhold bør man også undlade at skrive om. Og endelig skal det skrevne så vidt muligt være dækket af uafhængige troværdige kilder, dvs. at private teorier og førstehåndsforskning frabedes.

Spørgsmål: Hvem bestemmer på Wikipedia?

Svar: Helt overordnet gør vores ejer Wikimedia Foundation, men de blander sig normalt ikke til daglig. I stedet træffes langt de fleste beslutninger lokalt af brugerne, i det der så vidt muligt tilstræbes konsensus. Det vil sige at de fleste helst skal være enige, men også at en enkelt bruger ikke er nok til at blokere. I enkelte tilfælde hvor uenigheden er stor og en beslutning ønsket, afgøres sagen ved afstemning, men det er sidste udvej, der helst undgås. Til daglig findes derudover administratorer, der er valgt af brugerne, og som har mulighed for at blokere brugere, der ikke opfører sig ordentligt, og slette sider. Det skal dog understreges, at administratorerne ikke er "overbrugere" i øvrigt, deres meninger vægter ikke mere end andres. I diskussionerne tæller ting som fornuft, gode argumenter, indsigt i sagerne, ærlighed og ordentlig opførsel, ikke position og baggrund.

Spørgsmål: Er Wikipedia demokratisk?

Svar: Både og. Til daglig vil vi helst undgå afstemninger men istedet forsøge at diskutere os frem til løsninger og konsensus. Et simpelt flertal er ikke nok til at gennemtrumfe ting, ligesom der kan ses bort fra organiserede forsøg på at påvirke diskussioner. Til gengæld har alle seriøse brugere lige meget at skulle have sagt uanset status og hvor aktive de er.

Spørgsmål: Er der en lille lukket klike af smagsdommere der bestemmer?

Svar: Nej, alle diskussioner foregår åbent, og alle seriøse brugere har lov at give deres besyv med. Når nogle dog af og til alligevel får en anden opfattelse, skyldes det typisk, at de ikke har læst vores politikker og normer og derfor ikke forstår, at vi ikke uden videre godtager hvad som helst. Indimellem sker det dog også, at der er enkelte, der ikke kan kapere, at de ikke altid kan få deres vilje, og at andre nogle gange simpelthen har en anden mening end dem.

Spørgsmål: Hvilke regler gælder på Wikipedia, og hvem laver dem?

Svar: Der er dels nogle overordnede (ofte globale) politikker, der i reglen betragtes som ufravigelige, og som sjældent ændres. Og dels er der et antal normer, der afspejler almindelig skik og brug, praktiske forhold, almindelig konsensus blandt brugerne og i enkelte tilfælde direkte beslutninger ved afstemning. De er lidt mere fleksible, og der sker derfor af og til ændringer og tilføjelser. I almindelighed foretrækkes det dog at man følger dem for at undgå problemer og forvirring hos læserne.

Selve skrivningen foretages af både administratorer og almindelige brugere. Alt efter behov kan flere forskellige desuden have foretaget rettelser, ændringer og tilføjelser.

Mange normer findes på mange sprog, men da de formuleres lokalt, er der af og til forskelle sprogene imellem alt afhængig af de lokale holdninger, traditioner og erfaringer. Man kan derfor ikke altid gå ud fra, at fordi at fordi noget gælder på for eksempel engelsk Wikipedia, så gælder det også på dansk.

Se også Wikipedia:Politikker og normer hvor alle gældende politikker og normer for dansk Wikipedia er listet op.

Spørgsmål: Jeg synes I virker utroligt konservative?

Svar: Wikipedia står ikke stille, og der sker skam af og til ændringer. Men Wikipedia er heller ny længere, så nogle ting er forlængst blevet til indarbejdede vaner og traditioner. Men derudover gælder desværre også, at mens antallet af artikler vokser støt, så er antallet af brugere der for alvor er aktive nogenlunde konstant. Det er altså mere eller mindre de samme, der skal tage hånd om stadig mere, og så kniber det altså nogle gange med ressourcerne til yderligere initiativer. Men derfor er forslag og ideer naturligvis alligevel altid velkomne. Men du skal altså være forberedt på, at vi andre ikke altid har overskud til at omsætte dem i praksis. Og navnlig bedes du tænke dem igennem først. Vi har oplevet flere gange, at folk er kommet med forslag og initiativer, som de slet ikke havde overvejet konsekvenserne af, og som reelt blot ville blive til mere besvær end gavn.

Spørgsmål: Er det rigtigt at I skræmmer nye brugere væk?

Svar: Det sker af og til, at der er brugere, der smækker med døren. Ofte skyldes det dog, at de ikke har sat sig ind i vores politikker og normer og derfor ikke forstår, at vi ikke uden videre godtager hvad som helst. I nogle tilfælde skyldes det dog også simpelthen mangel på respekt og forståelse for, at andre faktisk har lov at mene noget andet, og at man af og til risikerer at blive udsat for kritik.

Teknik

Spørgsmål: Hvorfor bruger vi ikke HTML?

Svar: Godt spørgsmål. Det korte svar er: For at gøre det simpelt og sikkert.

Spørgsmål: Hvad med ikke-ASCII-tegn og særlige symboler?

Svar: Blot fordi symbolerne er defineret i HTML version 4, betyder det ikke at de virker i en almindelig browser. På siden hvordan redigerer jeg en side kan du se de mest brugte symboler.

Spørgsmål: Hvad med matematiske emner der kræver mange særlige symboler, skrifttyper og grafik?

Svar: Det er muligt at bruge TeX, se TeX markup og hvordan redigerer jeg en side.

Spørgsmål: Er det muligt at hente Wikipedias indhold og konvertere det til andre formater?

Svar: Ja, hele indholdet på Wikipedia kan hentes. Se database-download.

Brugerkonti

Spørgsmål: Hvad er ideen i at få et brugernavn? Og hvordan bliver jeg bruger?

Svar: Det behøver man ikke, men det gør det muligt for dig at gemme dine personlige indstillinger og dermed få Wikipedia til at se ens ud hver gang du besøger siden.

Du får også dit navn på siden med seneste ændringer (så andre kan se hvad du har skrevet), når du foretager en ændring, i stedet for et meningsløst IP-nummer. Desuden kan du markere dine ændringer som mindre ændringer.

Kig på siden log på for at oprette dit eget brugernavn eller også klikker du bare på linket oppe i højre hjørne hvor der står "Opret en konto eller log på".

Spørgsmål: Jeg har en konto på et sprogs wiki - kan jeg bruge den på andre sprogs wiki?

Svar: Ja, man kan få globale kontoer. Hvis dine brugernavne på Wikimedia wikier er ens, og der ikke er andre med det samme brugernavn, kan du samle dem på Speciel:MergeAccount. Hvis det lykkedes kan du logge ind på samtlige Wikimedias wikier med et brugernavn og på en gang.

Spørgsmål: Hvordan ændrer jeg mit brugernavn?

Svar: Simpelt, skriv en anmodning på Wikipedia:Anmodning om ændring af brugernavn.

Spørgsmål: Er der særlige krav ved oprettelse som bruger - alder, betaling etc.?

Svar: Stort set ikke. Det er gratis at oprette sig som bruger, og vi spørger ikke om alder, baggrund, erfaringer etc. Til gengæld må brugernavnet ikke være anstødeligt.

Spørgsmål: Må man have flere brugerkonti?

Svar: Nej, da det kan bruges til manipulation og omgåelse af blokeringer. Sådanne sokkedukker bliver blokeret permanent og kan også føre til (forlænget) blokering af din primære brugerkonto. En undtagelse er dog bots, programmer som visse brugere har fået lov til at bruge til at foretage rutineopgaver.

Spørgsmål: Må flere dele den samme brugerkonto?

Svar: Nej, brugerkonti skal være personlige, så vi er sikre på, at vi altid har med den samme person at gøre. Af samme årsag bedes du også lade være med at bruge navnet på din arbejdsplads eller forening som brugernavn, da den ellers vil fremstå som deres og ikke din.

Spørgsmål: Hvordan får jeg min brugerkonto slettet?

Svar: Det er desværre ikke muligt at slette brugerkonti. Så hvis du ikke længere ønsker at redigere på Wikipedia, er det bedste du kan gøre simpelthen bare at lade være. Til gengæld vil din brugerkonto så altid stå klar, hvis du en dag skulle ønske at vende tilbage.

Spørgsmål: Kan andre se hvad jeg laver, og kan jeg se hvad de laver?

Svar: Ja, alle brugere har en historik, hvor man kan se, hvad de har ændret hvor og hvornår. Under Seneste ændringer kan man desuden se de seneste ændringer foretaget på hele Dansk Wikipedia.

Spørgsmål: Hvad sker der med en bruger, der ikke opfører sig ordenligt?

Svar: I første omgang vil brugeren normalt få et par advarsler. Fortsætter adfærden vil brugeren blive blokeret, så vedkommende ikke kan bidrage til artikler og diskussioner. Første gang vil blokeringen typisk være på et par timer eller et døgn. Gentager det sig derefter, vil brugeren blive blokeret igen i stadig længere tidsrum rækkende fra tre døgn og op til et år. I de allerværste tilfælde kan det desuden ende med en bandlysning, der er en permanent blokering af brugeren.

Typiske årsager til advarsler og blokeringer er hærværk, indsættelse af nonsens, sidetømning, indsættelse af andres tekst og billeder uden tilladelse, personangreb og oprettelse af ekstra brugerkonti uden saglig grund (såkaldte sokkedukker). Lejlighedsvis kan brugere, der ignorerer gentagne henstillinger om for eksempel brug af forhåndsvisning, også blive blokeret ganske kortvarigt for at fange deres opmærksomhed og gøre dem klart, at det faktisk er alvorligt ment.

Bandlysning sker typisk når en bruger trods gentagne henstillinger, advarsler og blokeringer stadig ikke vil ændre adfærd og må skønnes udenfor almindelig pædagogisk rækkevidde.

Spørgsmål: Jeg har ikke gjort noget galt, men alligevel står der at jeg er blokeret?

Svar: Hvis det er rigtigt, skyldes det typisk en af følgende: internetudbyderne flytter løbende rundt på computernes IP-adresser, så du kan være uheldig at have fået en fra en person, der ikke har kunnet opføre sig ordenligt. Alternativt skriver du fra en fælles computer på en skole eller lignende. Den slags er ofte blokeret permanent, da de erfaringsmæssigt ofte bruges til hærværk.

Spørgsmål: Jeg har et problem med en given bruger. Hvordan får jeg fat i vedkommende?

Svar: Skriv et indlæg om det på vedkommendes brugerdiskussionsside. Er der tale om grove forhold, der kan berettige blokering, bør du dog henvende dig på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance.

Obs! Hvis du er sur over, at en administrator har slettet en side, du har oprettet eller lignende, så læs venligst de relevante politikker og normer først. Der er de fleste typiske spørgsmål og indvendinger allerede besvaret.

Spørgsmål: Må jeg slette indlæg på min brugerdiskussionsside?

Svar: Nej, man skal (med enkelte strengt sagligt begrundede undtagelse) holde fingrene fra andres indlæg på alle diskussionssider. Sletning eller redigering af andres indlæg er ikke tilladt, da det kan være tegn på, at en bruger har noget at skjule (f.eks. advarsler eller tidligere blokeringer) eller ikke bryder sig om andres meninger. Sletning eller redigering af egne indlæg er heller ikke tilladt, efter at andre har svaret, da det kan give et misvisende indtryk af diskussionens forløb.

Til gengæld kan man arkivere de ældste diskussioner, hvis siden bliver meget lang.

Bemærk i øvrigt venligst at selvom din brugerdiskussionsside primært er beregnet til kommunikation med dig, så er den ikke din ejendom. Du har ikke mulighed for at bestemme, hvem der må skrive, eller hvad der må eller skal stå i deres indlæg.

Spørgsmål: Hvorfor har nogle brugere sådan nogle underlige navne? Hvorfor skriver de ikke deres rigtige navne?

Svar: Ligesom på internetfora kan der være flere årsager til, at nogle brugere ikke ønsker at benytte deres rigtige navne, selv om de i øvrigt er fuldstændig ærlige. Det kan for eksempel være:

• Brugeren har allerede et brugernavn i en anden sammenhæng, som så genbruges for nemheds skyld.
• Alle kan læse med her, også familiemedlemmer, kollegaer og arbejdsgivere. Personer man måske ikke vil delagtiggøre i alt hvad man synes, tænker og laver, men som man til gengæld gerne vil kunne omgås bagefter.
• Ikke alle forstår at det der sker på Wikipedia som udgangspunkt alene vedrører Wikipedia. Man kan således risikere at blive taget til indtægt for sine skriverier andre steder, også selvom det måske er uvedkommende i den aktuelle sammenhæng.
• Nogle personer kan blive særdeles ubehagelige og personlige, når de ikke kan få deres vilje, eller andre benytter deres ret til at mene noget andet. Gentagne personangreb, udhængning på og udenfor Wikipedia og oversvømning med henvendelser i forlængst afgjorte sager er blot nogle eksempler på utilstedelig opførsel, der har fundet sted og været til stor gene og ubehag for dem det gik udover.

Modsat bør det dog også bemærkes, at blot fordi et navn lyder ægte, er der ingen garanti for at det også er det. Tværtimod har vi oplevet eksempler på useriøse brugere, der har benyttet navne på kendte personer.

Administratorer

Spørgsmål: Hvad er administratorer?

Svar: Administratorer er erfarne personer valgt blandt og af brugerne til at holde orden og patruljere. Det kan almindelige brugere for så vidt også, men administratorerne har nogle ekstra værktøjer, der gør det lettere. De har desuden mulighed for at blokere brugere og slette sider, der ikke skønnes at overholde vores politikker og normer. Derudover kan de skrivebeskytte udsatte sider og i modsætning til almindelige brugere også redigere dem, hvis det er nødvendigt.

Spørgsmål: Er administratorer en form for redaktører eller overbrugere?

Svar: Nej, det er en misforståelse. Wikipedia har ingen redaktion som sådan. Tværtimod har stort set alle lov til at redigere stort set alt, og tilsvarende tæller alle seriøse brugeres mening med, når der skal diskuteres. Administratorer har således ikke mere at skulle have sagt end andre. Til gengæld har de muligheder for at foretage sletninger, der ikke skønnes behov for at diskutere.

Spørgsmål: Skal man være administrator for at redigere på Wikipedia?

Svar: Nej, administratorposten har ikke noget med det at gøre. Tværtimod kan alle umiddelbart redigere næsten over alt. Jævnføre kapitlet om brugerkonti ovenfor anbefaler vi dog, at man opretter sig som bruger.

Spørgsmål: Hvordan bliver jeg administrator?

Svar: Skriv en anmodning ved at følge vejledningen på Wikipedia:Anmodning om administratorstatus. Hvis der er konsensus blandt brugerne (både hidtidige administratorer og almindelige brugere), vil en bureaukrat tildele dig status som administrator.

Der er dog visse forudsætninger, du bør opfylde, før du ansøger. Du skal have vist forståelse for Wikipedias opbygning, politikker og normer, du skal have deltaget i hærværksbekæmpelsen med gendannelser og indsættelse af relevante skabeloner, og du bør have deltaget i diskussioner og helst med end bare en enkelt sætning i ny og næ. Derudover bør du have været her i mindst et halvt år og foretaget minimum 1.000 redigeringer. Dels for at vi andre kan nå at få et indtryk af dig, og dels for at du selv kan nå at blive fortrolig med Wikipedia.

Spørgsmål: Jeg har brug for hjælp fra en administrator. Hvor henvender jeg mig?

Svar: Du kan få hjælp ved at oprette en anmodning på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance.

Fremmed stof på Wikipedia og henvisninger

Spørgsmål: Jeg har, eller kan få, særlig tilladelse til at kopiere et billede eller en artikel til Wikipedia. Er det i orden at gøre det?

Svar: Indholdet på Wikipedia er dækket af Creative Commons-licensen "Navngivelse-Del på samme vilkår" (CC-BY-SA), se mere under ophavsret og valg af billedlicens. Med mindre indhold er dækket af den samme licens, eller en lignende ophavsret, så kan det ikke bruges i Wikipedia. Så du er nødt til at spørge indehaveren af ophavsretten, om det er i orden at udgive det under CC-BY-SA-licensen.

Bemærk at CC-BY-SA-licensen betyder at alt tekst og billeder kan kopieres, redigeres og gengives stort set ubegrænset indenfor lovens rammer, herunder også kommercielt og uvedkommende, uden at indehaveren af ophavsretten skal spørges først. Vær derfor sikker på at indehaveren er indforstået med det.

Spørgsmål: Jeg har fundet et billede eller artikel på en hjemmeside eller i en avis eller bog. Må jeg indsætte det?

Svar: Nej, med mindre det er under en fri licens, jvf. ovenfor, eller ophavsrettet er udløbet. Bemærk at ophavsretten altid gælder automatisk, også selvom der ikke står noget. Til gengæld kan ophavsrettens varighed variere afhængig af forskellige faktorer. Se Hjælp:Valg af billedlicens for detaljer.

Spørgsmål: Hvor meget skal man ændre i en kopieret tekst, før ophavsretten ikke gælder længere?

Svar: Ophavsretten gælder lige så længe den originale tekst kan genkendes. Så det går ikke at kopiere en tekst og så lige ændre tre ord. I stedet bør man altid skrive artiklerne med sine egne ord fra starten. Så vil man til gengæld også kunne tilpasse den Wikipedias behov og standarder med det samme, hvor en kopieret tekst ofte vil skrevet under ganske andre forudsætninger og kan indeholde uvedkommende eller indforstået indhold.

Spørgsmål: Er det i orden at lave en henvisning til andre steder, så længe indholdet ikke er kopieret over på Wikipedia?

Svar: Eksterne henvisninger er i orden. Det kan diskuteres om de forøger brugbarheden af Wikipedia. Nogle Wikipedianerer føler endda meget stærkt for at Wikipedia-artikler ikke bare må bestå af eksterne henvisninger, og at Wikipedia ikke bare skal blive til et nyt Internet-katalog. Eksterne henvisninger skal derfor være relevante for artiklens emne. Det vil sige hvis de kan bidrage med yderligere oplysninger, er matchende undersider i anerkendte databaser, eller der er tale om en officiel hjemmeside for artiklens emne. Derimod skal de ikke indsættes på alle mulige artikler, der tilfældigvis har en smule med emnet at gøre. Det vil blive betragtet som spam.

Bemærk at links til egen hjemmeside generelt frabedes. Mange emner dækkes af mange hjemmesider, hvorfor det bør overlades til neutrale at afgøre hvilke, der eventuelt skal medtages.

Spørgsmål: Er der et standardbrev jeg kan bruge hvis jeg har fundet en side på nettet med nogle oplysninger, jeg gerne vil overføre til Wikipedia?

Svar: Ja. Der er både et til tekst og et til billeder. Se også Wikipedia:Kilder.

Henvisninger til og brug af stof fra Wikipedia

Spørgsmål: Hvad er den bedste måde at henvise til Wikipedia fra et andet websted?

Svar: De fleste af os vil sandsynligvis foretrække at du henviser til forsiden ( http://da.wikipedia.org ) så folk kan få en klar idé om hvad webstedet går ud på, og (håber vi) bliver intereseret i at bidrage. Hvis du meget gerne vil henvise til et specifikt emne, så er der ikke nogen der forhindrer dig i det, men hvorfor ikke også medtage en henvisning til forsiden, med en beskrivelse af hvad webstedet handler om? Wikipedia er altid interesseret i nye brugere, som kan bidrage til den fortsatte, hurtige udvikling.

Hvis du gerne vil have et banner som du kan bruge som henvisnig, så har en af vores bidragere lavet nogle bannere. Du kan selvfølgeligt også selv lave nogle bannere, og hvis du ønsker at de skal være frit tilgængelige, hvorfor så ikke sende os en kopi så vi kan vise dem her på webstedet?

Mellem wiki'er er standard-MeatBall:InterWiki-præfikset WikiPedia. Dette websted er også blevet føjet til MeatBall:MetaWiki.

Spørgsmål: Kan jeg spejle en hel sektion af Wikipedia til mit websted? (måske ændret en smule) Hvor meget må jeg citere?

Svar: Du må spejle eller citere så meget du har lyst til så længe du overholder betingelserne i Creative Commons-licensen "Navngivelse-Del på samme vilkår" (CC-BY-SA).

Spørgsmål: Hvis jeg lader et ord på min side henvise til Wikipedia, er det så nødvendigt at jeg bruger Creative Commons-licensen "Navngivelse-Del på samme vilkår" på mit websted? Hvad hvis jeg bruger et kort citat? Hvad hvis jeg citerer en hel artikel?

Svar: Svaret på det første spørgsmål er "nej". Korte tekstcitater kræver normalt ikke licensangivelse, men længere citater næsten altid. I tvivlstilfælde er det naturligvis bedre at opfylde alle licensens betingelser. God skik for citering jf. gældende lovgivning skal naturvis overholdes, uanset om der citeres fra Wikipedia eller fra et andet sted.

Spørgsmål: Hvordan citerer jeg en Wikipedia-artikel i en artikel?

Svar: Citér det som du vil gøre det med andre websider, medtag hele webadressen i artiklen, i overensstemmelse med den normale praksis for citering indenfor det område du sender artiklen til. Det vil være en god idé, også at medtage det revisionsnummer af artiklen du citerer (gå til "Historie" og skriv det seneste nummer) og den dato du så den (det sidste burde alligevel være standard når man citerer websteder).

Artikler og redigeringer

Spørgsmål: Der er fejl i den og den artikel. Hvor henvender jeg mig for at få det rettet?

Svar: Hvis du har viden om emnet, er du hjerteligt velkommen til selv at rette fejlene med det samme. Er du usikker på hvordan man gør eller hvad der er det rigtige, kan du skrive et indlæg om det på artiklens diskussionsside. Det samme bør du under alle omstændigheder gøre, hvis artiklen handler om dig selv eller noget du har et nært forhold til, da du ikke vil kunne bedømme indholdet neutralt.

Spørgsmål: Den og den artikel er fuldstændig ubrugelig som den står. Hvad gør man ved det?

Svar: I første omgang bør du tage det op på artiklens diskussionsside, så der kan opnås enighed om hvad der skal ske, f.eks. omskrivning af afsnit, nyskrivning af hele artiklen eller i værste fald sletning. Hvis nyskrivning er påkrævet, bør du først lave en skitse i en underside til din brugerside, som andre kan kommentere på, før den eksisterende tekst erstattes. Du kan også oversætte den tilsvarende fra et andet sprog, hvis der er en der er bedre der.

Er emnet imidlertid ikke en artikel værd, eller er der tale om nonsens, reklame eller lignende, kan du dog indstille den til sletning med det samme. Se afsnittet om sletninger længere nede.

Spørgsmål: Hvad sker der hvis to eller flere personer redigerer den samme side samtidig?

Svar: Person nummer to (og alle efterfølgende personer) der gemmer siden vil få besked om en redigeringskonflikt, og får mulighed for at flette sine ændringer ind i den senest gemte version. Der vil også blive kontrolleret hvis man laver en forhåndsvisning af siden. Flere på hinanden følgende konflikter vil også blive noteret, med en lidt anden besked.

I den nye version 1.3 (juni 2004) af softwaren bag Wikipedia kan de to (eller flere) brugere redigere hver sin del af den samme artikel uden problemer - beskeden om "redigeringskonflikt" ses nu kun hvis to brugere samtidig forsøger at redigere den samme passus i den samme artikel.

Spørgsmål: Er der en måde at søge efter alle de redigeringer jeg selv har lavet i Wikipedia? For eksempel hvis jeg har bidraget til en række af artikler i længere tid, og to år senere får brug for en måde at finde ud af om nogle andre har tilføjet noget til de emner, jeg engang arbejdede med.

Svar: På din egen brugerside er der en henvisning til "Brugerbidrag" i menuen.

Spørgsmål: Er der et sted jeg kan se hvilke artikler jeg har oprettet?

Svar: På http://toolserver.org/~tparis/pages/index.php? kan du søge på hvilke artikler artikler, du eller andre brugere har oprettet på et givent sprog.

Spørgsmål: Hvor ser man hvem der har bidraget til en artikel?

Svar: Vælg fanen "historik" over artiklen. Der kan du finde frem til hvem, der har ændret hvad og hvornår, og hvordan artiklen tidligere har set ud.

Spørgmål: Er der et sted hvor man kan efterspørge nye artikler? Jeg vil gerne kigge dem igennem og skrive nogle af dem, hvis jeg kan.

Svar: Siden efterspurgte artikler er stedet hvor man kan efterspørge artikler, man ønsker skrevet. Kig også på Ønskede artikler, der er en liste over artikler, der ikke findes, men der allerede er henvisninger til.

Spørgsmål: hvor ser man artiklernes besøgstal og hvilke der er de mest besøgte?

Svar: Statistikker for de enkelte sider pr. måned kan søges på http://stats.grok.se/da/201012/Forside (her wikipedias forside). Ældre lister over de mest besøgte sider kan findes på http://wikistics.falsikon.de/latest/wikipedia/da/ og http://stats.grok.se/da/top , men de er desværre ikke opdaterede.

Spørgsmål: Hvornår er et emne værd at skrive om?

Svar: Det kan man ikke svare entydigt på. Som udgangspunkt skal emnet have interesse for flere personer udover dine nærmeste. Du kan læse mere her: Wikipedia:Kriterier for artikler, men siden giver ikke et udtømmende svar. Se dog også gerne Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er og Wikipedia:Selvbiografier, der fortæller om forskellige emner, man helt bør lade være med at skrive om.

Spørgsmål: Hvor meget skal man skrive i en artikel?

Svar: Det afhænger af emnet og hvor meget du har lyst til. Generelt bør du dog som minimum skrive en definition, så folk der ikke lige kender dit fagområde også kan få en ide om, hvad artiklen handler om. Men helst bør du skrive noget mere end bare lige "X er en Y fra Z", så folk der ved det i forvejen også kan blive lidt klogere. Har du imidlertid en masse ting, hvor du har ikke har så meget at skrive om de enkelte, kan det være en ide at samle dem i enkelt samleartikel eller liste. Har du omvendt rigtig meget at skrive, kan det dog modsat være en ide at dele stoffet op i flere mere overskuelige artikler.

Spørgsmål: Hvordan sætter man en infoboks ind i en artikel?

Svar: Gå ind i Kategori:Infoboksskabeloner og underkategorierne og find den relevante skabelon. Der vil som regel være gengivet den kode, der skal indsættes øverst i artiklen, hvorefter du blot skal udfylde de parametre du kan. Alternativt kan du kopiere koden fra en tilsvarende artikel, hvor du også kan se hvordan den udfyldes.

Spørgsmål: Hvordan henviser man til og fra tilsvarende artikler på andre sprog?

Svar: Det gør man ved hjælp af interwiki-links nederst i artiklen. F.eks. henviser en:Denmark i artiklen Danmark til den tilsvarende artikel på engelsk, mens der modsat henvises til den danske med da:Danmark. Ved en nyoprettet artikel vil man ofte kunne kopiere listen fra et andet sprog, f.eks. engelsk, og så indsætte et links til den nye danske artikel på det andet sprog. Herefter vil en bot så typisk indenfor kort tid sørge for de resterende links på de øvrige sprog. Er der kun få sprog med den tilsvarende artikel, kan man dog indsætte links hos dem manuelt.

For yderligere hjælp se: Hjælp:Henvisninger til andre sprog.

Spørgsmål: Der er to eller flere artikler der bør slås sammen. Hvordan gør jeg?

Svar: Hvis sagen ikke er oplagt, bør du indledningsvis sikre dig, at der er støtte til eller ingen protester mod en sammenlægning. Skabelonerne {{SammenskrivesTil}} og {{SammenskrivesFra}} bør derfor indsættes øverst i de relevante artikler. Hvis ingen efter et stykke tid har protesteret kan artiklerne så sammenskrives. Det sker ved at indsætte det relevante stof i den artiklel, hvis navn fortsat skal bruges, og foretage de nødvendige rettelser og tilpasninger, så de samme ting ikke kommer til at stå der to gange. Derefter erstattes indholdet i den eller de andre artikler med en omdirigering (redirect) til den overlevende artikel.

For yderligere hjælp: se Hjælp:Sammenskrivning.

Spørgsmål: hvorfor er årstal og bynavne i artikler ofte forsynet med link til andre artikler, selvom de ikke har noget med sagen at gøre?

Svar: Fordi det sætter ting i sammenhæng og er en hjælp til folk, der ikke er så stive i historie og/eller geografi.

Spørgsmål: Der er en masse røde links, der ingen vegne fører. Hvorfor fjerner man dem ikke bare?

Svar: Linksene er indsat der, hvor der er en forventning om, at der kan komme en artikel om emnet senere. Når den så kommer, er linksene parate og behøver således ikke oprettes efterfølgende.

Spørgsmål: Må man skrive om et firma eller en forening? Er det ikke reklame?

Svar: Artikler om firmaer og foreninger er velkomne, så længe de opfylder de almindelige krav. Det vil sige at de skal være notable, artiklerne skal være neutrale, og de må ikke være skrevet af nogle med økonomisk eller personlig interesse i dem.

Spørgsmål: Der er en artikel med et forkert navn. Hvordan omdøber man den?

Svar: Registrerede brugere får efter fire dage eller ti redigeringer mulighed for at flytte artikler til andre navne ved hjælp af flyt-fanen over artiklen. Det er dog en forudsætning, at der en klar begrundelse for flytningen. Det kan for eksempel være stavefejl, officielle navneskift, at det gamle navn ikke følger vores norm om navngivning, eller at det nye navn er væsenligt mere brugt. Derimod er det ikke acceptabelt at flytte, blot fordi du mener, at en given ting burde kaldes noget bestemt. For yderligere information, se Hjælp:Flytning.

Oversættelser

Spørgsmål: Må man godt oversætte artikler fra andre sprogs Wikipedia og sætte dem ind på dansk - eller omvendt?

Svar: Ja, det sker faktisk ofte. Dog er der nogle enkelte ting, du lige bør være opmærksom på, inden du går i gang: Wikipedia:Oversættelser

Spørgsmål: Hvordan anvender jeg billeder fra f.eks den tyske Wikipedia i en dansk artikel (uden at skulle loade dem ind i den danske)?

Svar: Se Hjælp:Redigering#Billeder

Spørgsmål: Jeg har forsøgt at indsætte et billede, der bruges på en anden Wikipedia, men det virker ikke.

Svar: Det er som regel fordi, billedet er uploaded lokalt på det pågældende sprog og ikke på den fælles billededatabase Wikimedia Commons, som dansk Wikipedia foretrækker. Nogle sprog, herunder engelsk, har særlige regler, der gør det muligt for dem at gengive billeder, der er beskyttet af ophavsret, hvis der ikke er tilsvarende frie billeder tilgængelige. Wikimedia Commons og de fleste andre sprog, herunder dansk, kræver derimod at billeder skal være frie for at kunne gengives, og derfor kan de pågældende billeder ikke benyttes her.

Spørgsmål: Jeg har oversat en artikel, men infoboksen virker ikke.

Svar: Skabeloner som infobokse oprettes lokalt på de enkelte sprog, dels for at de også kan benyttes af folk, der ikke er gode til fremmedsprog, og dels fordi der kan være særlige behov og ønsker til dem. Så du er nød til at indsætte den tilsvarende danske infoboks i stedet.

Sletninger

Spørgsmål: Er det muligt for en vandal at slette alle siderne i Wikipedia?

Svar: Ikke rigtigt. Man skal være administrator på Wikipedia for at kunne slette en side fuldstændigt og permanent (og selv da kan den gendannes fra en sikkerhedskopi). Enhver bruger kan fjerne al tekst fra en side, men enhver anden bruger kan ligeså let gendanne teksten fra "historie"-arkivet. Hvis nogen laver et omfattende angreb, så kan de blive blokeret fra at lave ændringer på Wikipedia af en administrator.

Spørgsmål: Er der censur på Wikipedia?

Svar: Ikke i gængs forstand. Der er ingen enkeltpersoner, firmaer, myndigheder eller andre, der dikterer hvad der må stå og ikke stå i artiklerne. Men der er nogle grundlæggende politikker og normer om blandt andet notabilitet og neutralitet, som gælder for alle artikler, og som derfor kan medføre indgreb. Se også punkterne om sletninger nedenfor.

Spørgsmål: Jeg synes den og den artikel burde slettes. Hvad gør jeg?

Svar: Hvis der er tale om åbenlyst nonsens eller andet uvedkommende stof, vil det som regel være nok at indsætte en af skabelonerne {{nonsens}}, {{reklame}} eller {{uencyklopædisk}} i toppen af artiklen, hvorefter en administrator senere vil tage sig af den. Hvis emnet imidlertid er relevant men indholdet galt, bør du overveje, om du ikke selv kan erstatte indholdet med noget bedre eller alternativt tage det op på diskussionssiden. Er emnet derimod irrelevant efter din bedste overbevisning, bør du indsætte skabelonen {{slet}} og oprette et sletningsforslag på Wikipedia:Sletningsforslag. Læs nærmere i vejledningen der.

Spørgsmål: Kan jeg selv slette en artikel?

Svar: Nej, det er kun administratorer, der kan det. Synes du en artikel bør slettes, må du indstille den sletning jvf. punktet ovenfor. Derimod må du ikke bare tømme siden for indhold, for dels vil det blive betragtet som hærværk, og dels sletter det ikke artiklen, der stadig vil kunne gendannes fra historikken.

Spørgsmål: Der er en artikel om mig, men jeg synes den burde slettes. Hvad gør jeg?

Svar: Som udgangspunkt kan du ikke kræve en artikel slettet eller forhindre, at andre skriver om dig. Men flere andre forhold kan alligevel gøre en sletning aktuel. Hvis artiklen for eksempel helt eller delvist består af chikanerier, personangreb, uunderbyggede påstande eller decideret løgn vil der normalt ikke være noget i vejen for en sletning eller barbering af artiklen, for den slags har intet at gøre på Wikipedia. Hvis artiklen derimod er sagligt og fagligt i orden, vil spørgsmålet om notabilitet komme ind i billedet. For opfylder du vores kriterier, bør vi nemlig have en artikel om dig, også selv om det måske ikke er med din gode vilje, at du er blevet en kendt person i offentligheden.

Hvis du stadigvæk mener, at artiklen bør slettes, bedes du indsætte skabelonen {{slet}} i toppen af den og begrunde hvorfor artiklen bør slettes på diskussionssiden. Så vil en administrator tage stilling til den og om nødvendig slette den. Derimod må du ikke bare tømme siden for indhold, for dels sletter det ikke artiklen (den vil kunne gendannes fra historikken), og dels frabeder vi os generelt, at man skriver eller redigerer artikler om sig selv.

Spørgsmål: Der er en boks i min artikel om at den er indstillet til sletning. Hvordan får jeg den væk?

Svar: Boksen er indsat af en bruger, der ikke mener at artiklen lever op til normerne, typisk af en eller flere af årsagerne i næste punkt. Du må ikke fjerne boksen selv, det vil blive betragtet som hærværk. Sørg derimod for at bringe de kritiserede ting i orden hvis du kan, og spørg gerne hvis du er usikker på, hvad der er galt. Eller argumenter for at tingene er i orden men sørg for at læse de relevante politikker og normer først så du forstår problemstillingen. Hvis tingene så er eller bliver bragt i orden, vil boksen blive fjernet.

Bemærk i øvrigt venligst at ingen her ejer nogen som helst artikler, uanset hvor meget man har arbejdet på. Tværtimod har stort set alle lov til at redigere stort set alt, så længe det har et sagligt formål. Du kan derfor ikke forhindre, at andre redigerer i artikler, du har oprettet, eller at de slettes, hvis de ikke skønnes at leve op til vores politikker og normer.

Spørgsmål: Min artikel er indstillet til sletning eller blevet slettet på grund af manglende notabilitet. Hvordan gør jeg den mere notabel?

Svar: Ordet notabilitet er ikke møntet på artiklen men på emnet og handler om, hvor vidt det er tilstrækkeligt relevant og bemærkelsesværdigt. Ændringer i artiklen kan ikke i sig selv gøre emnet mere notabelt, men de kan vise hvorfor det eventuelt er.

Spørgsmål: Jeg er ikke færdig med artiklen.

Svar: I princippet bliver en artikel aldrig færdig. Men når du trykker på Gem side, kan alle se hvad du har lavet. De bedømmer ikke artiklen ud fra, hvordan den måske kan komme til at se ud, men hvordan den er nu, og så duer det selvsagt ikke, hvis artiklen allerede fra starten ligner en byggeplads. Her vil det typisk være bedre at oprette en underside til din brugerside som en privat sandkasse, hvor du kan arbejde med artiklen i ro og mag, til den er klar til at blive præsenteret.

Spørgsmål: Hvorfor er min nye artikel blevet slettet?

Svar: Det kan der være flere grunde til:

• Afgjort på Wikipedia:Sletningsforslag - I tvivlstilfælde og mere principielle sager foreslås sletning her. Hvis der er klart flertal blandt diskussionsdeltagerne, bliver artiklen slettet.
• Hærværk/nonsens - Wikipedia er beregnet til information - ikke fis og ballade.
• Ingen notabilitet - Artiklernes emner skal have en vis relevans for andre end de involverede og deres nærmeste, og det kan f.eks. skoleelever, garagebands, lokale butikker og nystiftede foreninger sjældent byde på.
• Indforstået - Wikipedias artikler er tilgængelige for alle og skal derfor kunne forstås af andre end en snæver kreds.
• Maskinoversættelse - Artikler fra andre sprog skal oversættes manuelt, ikke af et oversættelsesprogram. Den slags går alt for ofte fejl af ords betydninger og sætningskonstruktioner og fører meget nemt til misvisende eller direkte uforståelige oversættelser.
• Overtrædelse af ophavsret - Indsættelse af kopieret tekst, billeder etc. uden tilladelse. Med enkelte undtagelser gælder at alt stof på Wikipedia skal kunne kopieres, redigeres og bruges frit i enhver sammenhæng, herunder også kommercielt og uvedkommende. Det skal skaberne udtrykkeligt have givet deres tilladelse til, da det ellers vil være en overtrædelse af "Lov om ophavsret", hvilket er strafbart og medfører erstatningsansvar. Bemærk i den forbindelse også at ophavsretten altid gælder automatisk, også selvom den ikke er påberåbt.
• På andet sprog end dansk - På dansk Wikipedia er sproget dansk og artikler på andre sprog, hvor interessante de end måtte være, frabedes derfor. Oversæt hellere til dansk med det samme eller skriv på det relevante sprogs Wikipedia.
• Reklame/tæt på - Det er uhyggelig svært at skrive neutralt om sig selv og sine nærmeste, arbejdsplads, forening eller andet man har et tæt forhold til. Endnu sværere er det at vurdere om andre overhovedet er interesseret i at læse om én/dem. Resultatet bliver derfor meget nemt ensidigt positivt og/eller mangelfuldt, hvorfor det frabedes.
• Subjektivt - Alle artikler skal skrives fra et neutralt synspunkt. Det betyder at de forskellige synspunkter i en sag skal medtages i passende vægtet omfang - også dem man ikke kan lide. Fakta skal desuden være ubestridelige og/eller dækket af troværdige kilder.
• Uencyklopædisk - Wikipedia er en encyklopædi, dvs. et leksikon. Det er hverken beregnet som talerstol, ordbog, anmeldelser eller profiler a la Facebook.
• Den er måske slet ikke slettet men er bare blevet flyttet til et mere korrekt navn eller er blevet sammenskrevet med en anden artikel om samme emne - eller er måske bare oprettet under et andet navn end du lige troede og husker.

Spørgsmål: Kan jeg få min artikel gendannet, hvis den er blevet slettet?

Svar: Måske. På Wikipedia:Gendannelsesforslag kan du oprette et forslag om gendannelse af artiklen. Hvis du kan argumentere for at artiklen er blevet slettet uretmæssigt, eller der er sket afgørende ændringer i mellemtiden, kan artiklen gendannes. Men hvis ikke, vil artiklen ikke blive gendannet.

Spørgsmål: Hvorfor er det billede jeg har uploaded blevet slettet?

Svar: En typisk årsag vil være, at billedet eller motivet er omfattet af ophavsret. Du kan for eksempel ikke bare kopiere et billede fra en hjemmeside eller bog og uploade det, uden at fotografen har givet lov til fri og uindskrænket brug, kopiering og redigering af det, med mindre ophavsretten er udløbet. Tilsvarende gælder hvis motivet er kunst eller andet med værkshøjde. Alternativt kan det være fordi, at du ikke har valgt en godkendt billedlicens, der giver lov til fri og uindskrænket brug, kopiering og redigering. Begge dele er beskrevet nærmere i Hjælp:Valg af billedlicens.

Nye spørgsmål

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål her, på andre hjælpesider eller i vores politikker og normer, kan du spørge i Nybegynderforummet eller på Landsbybrønden. Du må også gerne skrive på denne sides diskussionssider, hvis der er spørgsmål og svar, du synes mangler.

---

Tilbage til sektionen Ofte stillede spørgsmål.