Wikipedia:Forstyr ikke Wikipedia for at fremføre en pointe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Blue check.svg Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Genvej:
WP:POINT
Walnut.svg Denne side i en nøddeskal
Ønsker du at fremføre en pointe, så benyt en direkte diskussion i stedet for at parodiere.
WP:POINT henviser hertil. Det kan være du søger efter Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt (genvej: WP:NPOV)

Hvis man bliver frustreret over måden, hvorpå politikker og normer anvendes på Wikipedia, kan det være fristende at forsøge at diskreditere reglerne eller deres fortolkninger ved at anvende dem – efter ens egen opfattelse – konsekvent. Somme tider gøres dette blot for at fremføre en pointe i forbindelse med en tvist. I andre tilfælde vil nogen forsøge at håndhæve en regel på en generelt set upopulær måde med det formål at få reglen ændret.

Den slags taktikker er yderst forstyrrende og kan føre til en blokering eller en bandlysning. Hvis du finder en regel problematisk, så er politikkens diskussionsside det rigtige sted at fremføre dine bekymringer. Hvis du ganske enkelt ikke er enig med andres redigeringer af en artikel, så diskutér det på artiklens diskussionsside eller relaterede sider. Hvis direkte diskussioner ikke løser et problem, søg administratorassistance.

Det er praktisk talt umuligt for Wikipedia at være 100 procent konsekvent, og dets regler vil derfor aldrig være perfekte. Er konsensus ikke enig med dig, selv efter at du har gjort en rigtig indsats, så respektér konsensus snarere end at forsøge at påvirke det med forstyrrende taktik.