Spring til indhold

Fysiologiske effekter af alkoholindtagelse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m +link
oversætte fra engelsk
Tag: Tilbagerullet
Linje 35: Linje 35:
=== Kræft ===
=== Kræft ===
Indtagelse af ethanol er en væsentlig årsag til [[kræft]] i de organer, der kommer i kontakt med stoffet; disse omfatter [[Strubehoved|struben]], [[mundhule]]n, [[svælg]]et, [[spiserør]]et, [[lever]]en, [[bryst]]et og [[tyktarm|tyk-]] og [[endetarmen]]<ref>{{Cite web |url=http://www.cancer.dk/CmsRoot/Templates/Standard/Article.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7bB5A6B5FE-6DF2-4BD8-BB3F-1C9D788792EB%7d&NRORIGINALURL=%2fAlt%2bom%2bkraeft%2faarsager%2btil%2bkraeft%2fveldokumenteret%2baarsag%2falkohol%2f&NRCACHEHINT=Guest#aarsag_kraeftformer |title=cancer.dk |access-date=12. november 2009 |archive-date=29. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131029184823/http://www.cancer.dk/CmsRoot/Templates/Standard/Article.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7bB5A6B5FE-6DF2-4BD8-BB3F-1C9D788792EB%7d&NRORIGINALURL=%2fAlt+om+kraeft%2faarsager+til+kraeft%2fveldokumenteret+aarsag%2falkohol%2f&NRCACHEHINT=Guest#aarsag_kraeftformer |url-status=ok }}</ref>.
Indtagelse af ethanol er en væsentlig årsag til [[kræft]] i de organer, der kommer i kontakt med stoffet; disse omfatter [[Strubehoved|struben]], [[mundhule]]n, [[svælg]]et, [[spiserør]]et, [[lever]]en, [[bryst]]et og [[tyktarm|tyk-]] og [[endetarmen]]<ref>{{Cite web |url=http://www.cancer.dk/CmsRoot/Templates/Standard/Article.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7bB5A6B5FE-6DF2-4BD8-BB3F-1C9D788792EB%7d&NRORIGINALURL=%2fAlt%2bom%2bkraeft%2faarsager%2btil%2bkraeft%2fveldokumenteret%2baarsag%2falkohol%2f&NRCACHEHINT=Guest#aarsag_kraeftformer |title=cancer.dk |access-date=12. november 2009 |archive-date=29. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131029184823/http://www.cancer.dk/CmsRoot/Templates/Standard/Article.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7bB5A6B5FE-6DF2-4BD8-BB3F-1C9D788792EB%7d&NRORIGINALURL=%2fAlt+om+kraeft%2faarsager+til+kraeft%2fveldokumenteret+aarsag%2falkohol%2f&NRCACHEHINT=Guest#aarsag_kraeftformer |url-status=ok }}</ref>.

== Langsigtede virkninger af alkoholisme på familie og børn ==
Børn opvokset i alkoholiske familier har potentialet til at lide følelsesmæssig nød, når de flytter ind i deres egne forpligtede forhold. Disse børn har en højere risiko for skilsmisse og separation, ustabile ægteskabelige forhold og splittede familier.<ref name=":1">{{cite journal|last1=Kearns-Bodkin|first1=Jill N.|last2=Leonard|first2=Kenneth E.|title=Relationship Functioning Among Adult Children of Alcoholics|journal=Journal of Studies on Alcohol and Drugs|pages=941–950|date=November 2008|pmc=2583382|pmid=18925353|volume=69|issue=6|doi=10.15288/jsad.2008.69.941}}</ref> Følelser af depression og antisocial adfærd oplevet i den tidlige barndom bidrager ofte til ægteskabelige konflikter og vold i hjemmet. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at blive ofre for alkoholrelateret vold i hjemmet.<ref name=":2">{{cite journal |last1=Finger |first1=Brent |last2=Kachadourian |first2=Lorig K. |last3=Molnar |first3=Danielle S. |last4=Eiden |first4=Rina D. |last5=Edwards |first5=Ellen P. |last6=Leonard |first6=Kenneth E. |title=Alcoholism, associated risk factors, and harsh parenting among fathers: Examining the role of marital aggression |journal=Addictive Behaviors |date=June 2010 |volume=35 |issue=6 |pages=541–548 |doi=10.1016/j.addbeh.2009.12.029|pmid=20153586 |pmc=3824378 }}</ref><ref name=":3">{{Cite journal|last=Sher|first=K|title=Characteristics of Children of Alcoholics: Putative Risk Factors, Substance Use and Abuse, and Psychopathology|journal=Journal of Abnormal Psychology|volume=100 | issue = 4 |pages=427–448|doi=10.1037/0021-843x.100.4.427|year=1991|pmid=1757657}}</ref><ref name=":4">{{Citation | url=https://southeastaddiction.com/family-programs-for-treating-addiction/| title=How Addiction Affects Your Family Members| newspaper=Southeast Addiction Center| date= | accessdate=2018-05-18}}</ref><ref name=":5">{{Cite journal |doi = 10.15288/jsad.2013.74.674|pmid = 23948526|pmc = 3749310|title = Impact of Fathers' Alcohol Problems on the Development of Effortful Control in Early Adolescence|journal = Journal of Studies on Alcohol and Drugs|volume = 74|issue = 5|pages = 674–683|year = 2013|last1 = Adkison|first1 = Sarah E.|last2 = Grohman|first2 = Kerry|last3 = Colder|first3 = Craig R.|last4 = Leonard|first4 = Kenneth|last5 = Orrange-Torchia|first5 = Toni|last6 = Peterson|first6 = Ellen|last7 = Eiden|first7 = Rina D.}}</ref>


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 31. okt. 2021, 18:10

I Antikkens Grækenland blev også indtaget alkohol. Her keramik af en musiker, der støtter en deltager ved et drikkegilde (Louvre).

Indtagelse af alkohol (ethanol) har en række fysiologiske effekter på menneskekroppen.

Efter indtagelse af en tilstrækkelig mængde ethanol opnås beruselse. Efter rusen opleves tømmermænd, hvilket blandt andet viser sig ved hovedpine, svimmelhed og kvalme. Ved længerevarende overforbrug af ethanol kan der opstå skader på kroppens organer og/eller alkoholafhængighed.

Optagelse

Ethanol i drikkevarer optages hurtigt[bør uddybes] i blodet gennem mavesækken og tarmene. Som tommelfingerregel optages ca. 20% af ethanolen gennem maven og 80% gennem tarmene.[kilde mangler] Denne fordeling kan dog ændres ved samtidig indtagelse af mad, der forsinker optagelsen igennem maven.[kilde mangler] Dette betyder samlet set, at ethanolen optages langsommere i kroppen, når man har mad i maven.[kilde mangler] Før i tiden[hvornår?] havde man en forestilling om at kuldioxid-holdige drikke (såsom sodavand, danskvand og champagne) blandet med ethanol ville øge optagelseshastigheden af ethanol i blodet[kilde mangler]. Denne forestilling har vist sig at være forkert [1].

Fordeling

Ethanolen fordeles i den del af kroppen der indeholder vand, det vil sige blodet og væsken i og omkring cellerne. Kvinder bliver hurtigere påvirkede af ethanol end mænd, fordi de indeholder mere kropsfedt end mænd hvori ethanolen ikke kan opløses. Den procentdel af kroppen hvori ethanolen kan optages kan tilnærmes til 55% for kvinder og 68% for mænd.[kilde mangler]

For udregning af promiller, se alkoholpromille.

Ethanols nedbrydning i kroppen

Ethanol bliver fortrinsvis nedbrudt i leveren til acetaldehyd af enzymet alkoholdehydrogenase. Acetaldehyd bliver derefter omdannet til eddikesyre af enzymet acetaldehyddehydrogenase. Eddikesyren kan derefter nedbrydes ved kroppens normale metabolisme og bliver således til vand, kuldioxid og energi.

I kroppen sker forbrændingen i flere trin. Først dannes der ethanal, eller acetaldehyd:

2 C2H5OH + O2 → 2 CH3CHO + 2 H2O

Ethanalen omdannes dernæst til eddikesyre:

2 CH3CHO + O2 → 2 CH3COOH

Eddikesyren forbrændes til kuldioxid og vand:

CH3COOH + 2 O2 → 2 CO2 + 2 H2O

Antabus forhindrer kroppens omdannelse af acetaldehyd,[kilde mangler] der er det stof, der primært fremkalder tømmermænd.[kilde mangler] Af denne grund medfører indtagelse af selv små mængder[bør uddybes] ethanol ubehagelige symptomer[bør uddybes] for folk på antabus.[kilde mangler] Ethanol dannes også naturligt i kroppen i små mængder under metabolismen, forbrændingen af sukkerarter.

Skadevirkninger

Kræft

Indtagelse af ethanol er en væsentlig årsag til kræft i de organer, der kommer i kontakt med stoffet; disse omfatter struben, mundhulen, svælget, spiserøret, leveren, brystet og tyk- og endetarmen[2].

Langsigtede virkninger af alkoholisme på familie og børn

Børn opvokset i alkoholiske familier har potentialet til at lide følelsesmæssig nød, når de flytter ind i deres egne forpligtede forhold. Disse børn har en højere risiko for skilsmisse og separation, ustabile ægteskabelige forhold og splittede familier.[3] Følelser af depression og antisocial adfærd oplevet i den tidlige barndom bidrager ofte til ægteskabelige konflikter og vold i hjemmet. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at blive ofre for alkoholrelateret vold i hjemmet.[4][5][6][7]

Se også

Kilder

  1. ^ "Netdoktor.dk om alkohol". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2007. Hentet 24. oktober 2007.
  2. ^ "cancer.dk". Arkiveret fra originalen 29. oktober 2013. Hentet 12. november 2009.
  3. ^ Kearns-Bodkin, Jill N.; Leonard, Kenneth E. (november 2008). "Relationship Functioning Among Adult Children of Alcoholics". Journal of Studies on Alcohol and Drugs. 69 (6): 941-950. doi:10.15288/jsad.2008.69.941. PMC 2583382. PMID 18925353.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ Finger, Brent; Kachadourian, Lorig K.; Molnar, Danielle S.; Eiden, Rina D.; Edwards, Ellen P.; Leonard, Kenneth E. (juni 2010). "Alcoholism, associated risk factors, and harsh parenting among fathers: Examining the role of marital aggression". Addictive Behaviors. 35 (6): 541-548. doi:10.1016/j.addbeh.2009.12.029. PMC 3824378. PMID 20153586.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. ^ Sher, K (1991). "Characteristics of Children of Alcoholics: Putative Risk Factors, Substance Use and Abuse, and Psychopathology". Journal of Abnormal Psychology. 100 (4): 427-448. doi:10.1037/0021-843x.100.4.427. PMID 1757657.
  6. ^ "How Addiction Affects Your Family Members", Southeast Addiction Center, hentet 2018-05-18
  7. ^ Adkison, Sarah E.; Grohman, Kerry; Colder, Craig R.; Leonard, Kenneth; Orrange-Torchia, Toni; Peterson, Ellen; Eiden, Rina D. (2013). "Impact of Fathers' Alcohol Problems on the Development of Effortful Control in Early Adolescence". Journal of Studies on Alcohol and Drugs. 74 (5): 674-683. doi:10.15288/jsad.2013.74.674. PMC 3749310. PMID 23948526.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.