Antabus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Antabus er et lægemiddel mod alkoholmisbrug. Ordet antabus er dannet af de latinske ord anti (mod) og abusus (misbrug).

Antabus indeholder disulfiram, et stof der forhindrer nedbrydningen af alkohol i leveren. Når man indtager stoffet får man, hvis man samtidig indtager alkohol, en forøget koncentration af acetaldehyd i blodet. Acetaldehyd er en af de største årsager til ”tømmermænd”, så når koncentrationen forøges sker der en negativ reaktion i kroppen, som medfører hovedpine, ansigtsrødme, angstreaktioner, svimmelhed, øget blodtryk, hurtig puls, kvalme, opkastning og opkastningsfornemmelser. I svære tilfælde kan det også give kollaps. Antabus interagerer aktivt med mange andre medikamenter, og man bør derfor altid oplyse til sin læge, hvis man tager antabus. Overdosering af antabus kan fremkalde psykose, med hallucinationer og angstanfald.

Opdagelsen blev gjort i 1948[1] af dr.med. Erik Jacobsen og dr.pharm. Jens Hald, da de søgte et stof til behandling af fnat og indvoldsorm, lidelser der var meget udbredte under krigen. De fandt dog senere ud af, at stoffet voldte meget ubehag i forbindelse med indtagelse af alkohol – og et præparat mod alkoholmisbrug var født.

Reference[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Læs mere om Antabus (Disulfiram) på medicin.dk og på Den Store Danske