Íslendingur (skib)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Íslendingur under ankomsten til L'Anse aux Meadows i 2000.

Íslendingur (islandsk Islænder) er et rekonstrueret vikingeskib, der er fremstillet på baggrund af vikingeskibet Gokstadskibet, som blev fundet i 1880 i Sandefjord i Norge. Det blev fremstillet i 1996 og i 2000 sejlede det over Atlanterhavet. I dag er det udstillet på museet Víkingaheimar i Njarðvík, ReykjanesbærIsland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

ÍslendingurVíkingaheimar.

Skibet blev bygget i 1996 af Gunnar Marel Eggertsson, en skibsbygger fra Vestmannaeyjar, som tidligere havde været skipper på skibet Gaïa, en kopi af Gokstadskibet, da det sejlede til Washington DC i 1991.[1][2]

Til at starte med blev Íslendingur brugt til at lære islandske børn om vikingetiden. I 1998 besluttede Marel dog at sejle det over Atlanterhavet, som en del af 1000-års fejringen i 2000, af at Leif den Lykkelige rejste til Vinland. Han grundlagde Íslending for at indsamle penge til ekspeditionen.[2] Skibet satte sejl fra ReykjavíkIslands Nationaldag den 17. juni, med Marel som kaptajn og en besætning på 8 persioner, inklusive kvinden Ellen Ingvadottir, der undervejs berettede om turen på sin weblog.[3] Den første havn var Búðardalur i Hvammsfjörður, hvor skibet deltog i fejringer ved Eiríksstaðir, hvor Erik den Røde havde boet, og hans søn Leif den Lykkelige blev født. På trods af omkring 10 timer med dårligt vejr omkring Kap FarvelGrønland,[3] ankom skibet til Brattahlíð den 15. juli til fejringen af vikingebosættelsen med dronning Margrethe II.[4] Den 28. juli ankom skibet til L'Anse aux Meadows, Newfoundland, der er den eneste vikingebosættelse som er blevet fundet i Nordamerika. Det er her man antager, at man bosatte sig efter opdagelsen af Vinland.[2] Her deltog skibet i fejringen sammen med andre rekonstruktioner af vikingeskibe.[1][5]

Herfra sejlede man via adskillige havne,[1] til New York City, hvor man ankom den 5. oktober, omkring 3 måneder efter rejsen var påbegyndt.[4] Íslendingur blev lagt på land i Westbrook, Connecticut. En ordning med at bruge skibet i reklameøjemed gik i vasken som følge af terrorangrebet 11. september.[6] I 2002 blev skibet købt af et islandsk konsortium der blev ledet af Suðurnes. Det blev herefter udstillet udenfor på kysten i Reykjanesbær indtil det kunne flyttes til det nyligt opførte museum Víkingaheimar i 2008.[7] Skibet er monteret 1,5 m over gulvet, så besøgende også kan se undersiden af skroget og studere håndværket fra denne vinkel.[4]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

ÍslendingurVíkingaheimar.

Íslendingur måler 22 m i længden, 5,3 m i bredden og har en dybdegang på 1,7 m. Det vejer omkring 80 tons. Det blev bygget af 18 tons norsk og svensk egetræ, og det er samlet med omkring 5.000 nagler. Sejlene blev fremstillet i Danmark. Besætningen er 9 peresoner, og skibet sejler omkring 7 knob, mens topfarten er omkring 18 knob.[1][2][4] Íslendingur er udstyret med en motor til brug i særlige tilfælde, men er ellers fremstillet som en tro kopi med vikingetidens teknikker.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Voyage of the Islendingur, Press Release, Government of Newfoundland and Labrador, 27 April 2000.
  2. ^ a b c d Víkingaskipið Íslendingur, NAT Norðurferðir (islandsk)
  3. ^ a b c Jeff Blumenfeld, You Want to Go Where?: How to Get Someone to Pay for the Trip of Your Dreams, New York: Skyhorse, 2009, ISBN 978-1-60239-647-0, p. 23.
  4. ^ a b c d Skipið, Víkingaheimar (islandsk)
  5. ^ Allan A. Swenson, Viking Are Saling Again to rediscover the New World, Viking Art.com.
  6. ^ Blumenfeld, pp. 28-29.
  7. ^ Blumenfeld, p. 29.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]