’Amerika først’-doktrinen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til America first. Klik her for at se flytteforslaget.
"President Trump's Six Months of America First", en video utgitt av Det hvite hus

Amerika først (engelsk: America First) er et politisk doktrin i USA, som normalvis kendetegnes af amerikansk nationalisme og en isolationistisk udenrigspolitik. Slagordet kendes først fra mellemkrigstidens USA og blev taget i brug igen af Donald Trump i hans første præsidentperiode.[1]

Den første bølge: 1914-1941[redigér | rediger kildetekst]

Bilde av plakat fra America First-kampanjen
Plakat for et folkemøde arrangeret af America First-komiteen i St. Louis i april 1941

America First er blevet brugt som slogan af både demokratiske og republikanske politikere. Udtrykket "America First" dukkede først op på den politiske scene i løbet af 1880'erne, men termen fik for alvor national opmærksomhed i 1915, efter Woodrow Wilson anvendte termen som sit slogan for sin præsidentkampagne.[2] Da første verdenskrig brød ud i 1914 under Wilsons præsidentskab, var der ikke megen opbakning blandt den amerikanske befolkning til, at USA skulle involvere sig i konflikten. Wilson brugte derfor kampagnesloganet "He kept us out of War, America First"[3] (dansk: "Han holdt os ude af krig, Amerika først") til at berolige de amerikanske vælgere og de mange isolationister, selvom han selv var internationalist (se også Wilsonianisme).[4]

Wilson blev genvalgt som præsident d. 7. november 1916, men knap fem måneder (d. 4. april 1917) senere havde USA og Wilson allerede brudt deres neutralitetspolitik og officielt indtrådt på Ententemagternes side.[5] Dette fik den tidligere politiker, journalisten og den senere avismagnat, William Randolph Hearst, til bruge sloganet "America First" mod Wilson. Hearst – som på dette tidspunkt var registeret demokrat og tidligere havde opstillet som en demokratisk kandidat til bl.a. Repræsentanternes Hus – var en vokal kritiker af Wilson.[6] Sloganet "America First" blev efterfølgende associeret med ikke-interventionistiske politikere i begge partier.[3]

Disse ikke-interventionistiske politikere lykkes efterfølgende med at forhindre Wilson i at ratificere Versailles-traktaten, som ellers ville have medført, at USA ville have tilsluttet sig Folkeforbundet. Den republikanske senator Warren G. Harding udnyttede ligeledes slagordne ("America First") til at vinde præsidentvalgkampen i 1920.[7] Han applerede i denne forbindelse til en "nedskaleret" (en mere ikke-interventionistisk) udenrigspolitik, hvor USA ikke skulle være part i en permanent militær alliance og ikke skulle påtage sig politiske og økonomiske forpligtigelser, som ville underlægge USA's beslutningstagen til andre autoriteter.[3] Dette synspunkt er en klar ideologiske forløber, med mange ligheder, til det budskab, som Donald Trump fremførte næste 100 år senere i forbindelse med sin præsidentvalgkamp i 2016.

De to efterfølgende republikanske præsidenter – Calvin Coolige og Herbert Hoover – førte i store træk denne mere ikke-interventionistiske udenrigspolitiske linje videre, da de bl.a. betragtede den republikanske sejr i 1920 som en direkte afvisning af Wilsons udenrigspolitik. Selvom den efterfølgende demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt – som havde været del af Woodrow Wilsons administration – var en internationalist, var 1930'erne højdepunktet for isolationisme i USA. Roosevelt tog ved lære ved Wilsons fejltagelser og undgik derfor at provokere den isolationistiske stemning.[8]

America First-komiteen (AFC), med Charles Lindbergh som den mest kendte talsperson, var en kampagne imod, at USA skulle involvere sig i Anden Verdenskrig. Den arbejdede for isolationisme og imod, at USA skulle involvere sig internationalt. Gruppen havde 800.000 medlemmer i 450 afdelinger og gjorde sloganet "America First" populært.[9] Meget af gruppens retorik var antisemitisk og pro-fascistisk, men gruppen havde en varieret medlemsbase.[10][11][12]:167 Gruppen blev opløst den 10. december 1941, tre dage efter det japanske angreb på Pearl Harbor.[13]

Den paleokonservative Pat Buchanan, der blandt andet kandiderede ved republikanernes primærvalg i 1992, har talt positivt om America First-komiteen og brugte selv "America First" som slogan.[14]:287

Den anden bølge: 2015-[redigér | rediger kildetekst]

Donald Trump, som havde mødt Pat Buchanan under Reformpartiets primærvalg i 2000, begyndte at bruge Buchanans slogan i 2015.[15]

I begyndelsen af Trump-kampagnen blev Trump markedsført som en nationalist, der ville sætte Amerika først.[16] Kampagnelederen Corey Lewandowski (som senere udgav en bog med titlen[17]) brugte frasen i kampagnen, og både Sarah Palin[18] og Chris Christie brugte "America First" i deres støtteerklæringer til Trump. Trump inkluderede selv slagordet i sine daglige optrædener efter et interview med David E. Sanger i The New York Times i marts 2016.[19][20]

Trump fortsatte under valgkampen med at fremhæve, at "America First" ville være et overordnet tema i hans regering, og han støttede nationalisme og isolationspolitik.[21] Efter Trump blev valgt til præsident, blev "America First" en officiel udenrigspolitisk doktrin fra Donald Trumps regering. Trump omtalte "America First" i sin indsættelsestale d. 20. januar 2017. I en meningsmåling fra Politico/Morning Consult sagde 65% af amerikanerne, at de reagerede positivt på Trumps "America First" i indsættelsestalen, mens 39% mente, at talen var dårlig.[22][23] Slagordene "Make America Great Again" og "America First" blev begge brugt i titlen på Trump-regeringens forslag til finansloven for 2018. Dette henviste til forslaget om at bruge mere på militæret, mere på national sikkerhed og på veteraner, og mindre på udenlandske udgifter, og det havde et mål om at opnå budgetbalance inden for ti år.[24]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Olson, Lynne (2013). Those Angry Days: Roosevelt, Lindbergh, and America's Fight Over World War II, 1939–1941 (engelsk). Random House Publishing Group. s. 220, 227, 234, 242, 243. ISBN 978-0-679-60471-6. Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 23. november 2020.
  2. ^ Bell, Jonathan (5. januar 2023): "The Origins of ‘America First’". Medium. Hentet 03-05-2024
  3. ^ a b c Rubino, Rich (25. januar 2017) "Trump Was Not First To Use The "America First" Slogan". Huffpost. Hentet 03-05-2024
  4. ^ Illing, Sean (d. 22. oktober) "How “America First” ruined the “American dream”". Vox. Hentet 03-05-2024
  5. ^ "U.S. Entry into World War I, 1917". Office of the U.S. Historian. Hentet 03-05-2024
  6. ^ Rauchway, Eric (6. maj 2016). "How 'America First' Got Its Nationalistic Edge". The Atlantic. Arkiveret fra originalen 8. juli 2018. Hentet 28. august 2018.
  7. ^ Mikelbank, Peter (24. marts 2018). "Sex Scandals and 'America First': Warren G. Harding Was Donald Trump 1.0". The Daily Beast. Arkiveret fra originalen 7. december 2018. Hentet 28. august 2018.
  8. ^ Robert Dallek, Franklin D Roosevelt And American Foreign Policy 1932 1945 (1979) p. 112 online
  9. ^ Sarles, Ruth (2003). Kauffman, Bill (red.). A Story of America First: The Men and Women Who Opposed U.S. Intervention in World War II. Greenwood Publishing Group. ISBN 978-0-275-97512-8.
  10. ^ Bennett, Brian (20. januar 2017). "'America First,' a phrase with a loaded anti-Semitic and isolationist history". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 8. marts 2017. Hentet 6. marts 2017. While the America First Committee attracted a wide array of support, the movement was marred by anti-Semitic and pro-fascist rhetoric.
  11. ^ Dunn, Susan (18. april 2016). "Trump's 'America First' has ugly echoes from U.S. history". CNN. Arkiveret fra originalen 6. marts 2017. Hentet 6. marts 2017. Seeking to brand itself as a mainstream organization, America First struggled with the problem of the anti-Semitism of some of its leaders and many of its members.
  12. ^ Powers, Richard Gid (1995). Not Without Honor: The History of American Anticommunism. Free Press. s. 167. ISBN 0-684-82427-2. The America First Committee and Norman Thomas's group tried to maintain their distance from anti-Semites and fascists, but the lunatic fringe of countersubversives was drawn irresistibly to them, wild for the possibility of become part of a powerful mainstream political movement. Gerald L. K. Smith, Elizabeth Dilling, Gerald B. Winrod, William Dudley Pelley, Charles Coughlin, Laura Ingalls, and all of the country's other notorious anti-Semitic anticommunist crackpots joyously raised the temperature of the debate by attacking defense preparations as Jewish inspired and Communist directed.
  13. ^ Solly, Meilan (16. marts 2020). "The True History Behind 'The Plot Against America'". Smithsonian Magazine (engelsk). Hentet 21. april 2020. The America First Committee officially disbanded three days after the Japanese attack on Pearl Harbor.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  14. ^ Cox, Michael; Durham, Martin (2000). "The Politics of Anger: The Extreme Right in the United States". I Hainsworth, Paul (red.). The Politics of the Extreme Right: From the Margins to the Mainstream. London/New York: Pinter. ISBN 1-85567-459-9.
  15. ^ Trump, Donald J. (10. november 2015). "Ending China's Currency Manipulation". Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 16. maj 2020. Hentet 9. september 2020. The American people need an administration that will tell them the truth and a president who will put America first. That’s what I intend to do.
  16. ^ World Tribune (2. juli 2015). "The Elites' Problem with Donald Trump: He's Not For Sale". Pressemeddelelse. Hentet 23. november 2020.
  17. ^ Cooper, Elise (8. oktober 2020). "Book Review: Trump: America First". Military Press.
  18. ^ Blaine, Kyle (19. januar 2016). "So, Uh, Here's The Full Text Of Sarah Palin's Bizarre Trump Speech". BuzzFeed. Arkiveret fra originalen 18. juni 2020.
  19. ^ Rothman, Lily (28. marts 2016). "The Long History Behind Donald Trump's 'America First' Foreign Policy". Time. Arkiveret fra originalen 20. november 2018.
  20. ^ Haberman, Maggie; Sanger, David E.; Trump, Donald (26. marts 2016). "Transcript: Donald Trump Expounds on His Foreign Policy Views". The New York Times. Arkiveret fra originalen 28. januar 2017.
  21. ^ DelReal, Jose A. (27. april 2016). "Trump, pivoting to the general election, hones 'America First' foreign policy vision". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 1. maj 2016.
  22. ^ Sherman, Jake (25. januar 2017). "Poll: Voters liked Trump's 'America first' address". Politico. Arkiveret fra originalen 25. januar 2017.
  23. ^ Savransky, Rebecca (25. januar 2017). "Majority of Americans approves of Trump's 'America First' message". The Hill. Arkiveret fra originalen 27. januar 2017.
  24. ^ Andrade, Juan Pablo (24. maj 2017). "Trump's budget proposal truly puts America first". The Hill. Arkiveret fra originalen 13. marts 2018. Hentet 23. november 2020.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=’Amerika_først’-doktrinen&oldid=11757197"