Abdul Wahid Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Abdul Wahid Pedersen, den 15. marts 2009 i Ridehuset i Århus

Abdul-Wahid Reino Arild Pedersen (født 1. februar 1954, tidligere Reino Arild Pedersen, oftest omtalt som Abdul Wahid Pedersen) er en dansk imam.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Reino Pedersen blev født i Sverige 1. februar 1954 som søn af Peder Pedersen og Sirkku Marjatta Koskinen. Han meldte sig tidligt ud af folkekirken og begyndte en eksistentiel søgen. Han opfattede sig i første omgang som "fritænker" uden for de etablerede religioner, blev vegetar og var forbundet med hippie-kulturen. Som 21-årig rejste han rundt i Afrika, Asien og Mellemøsten. Han praktiserede hinduisme i de følgende år og opholdt sig bl.a. hos guru Ajmer Sharif i Rajasthan, Indien, hvor hans meditative og mystiske oplevelser førte ham i retning mod monoteisme og pan-religiøsitet.[1]

I 1979 vendte han tilbage til Danmark, først Århus og siden i et kollektiv i Voldby ved Hammel. Reino og en ven dannede musikgruppen The Striking Vikings. Samtidig gik Reino på specialarbejderskole, hvor han fik færdigheder inden for bygge- og anlæg.[2]

Konversion[redigér | redigér wikikode]

Reino mødte i 1982 en gammel ven Abdullah Tolstrup, som var konverteret til islam. I 1982, under forberedelse til en rejse til Nordafrika, besluttede Reino at konvertere til islam. Kort tid efter lod han sit lange hår klippe, forlod sin vegetariske livsstil, ophørte med hashrygning og flyttede til København, hvor han begyndte at lære arabisk og studere sufisme under ledelse af Omar Louborg, en anden dansk konvertit. Reino tilføjede Abdul-Wahid (arabisk: Guds tjener) til sit navn i 1985.

Pedersen blev altmuligmand i et muslimsk center, redaktør af det muslimske tidsskrift Liv og lærer på en muslimsk friskole, Centeret, i en villa på Frederiksberg. Tidsskriftet var finansieret af penge fra Kuwait.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Pedersen forespurgte i det muslimske miljø efter en passende muslimsk hustru, og en marokkaner formidlede kontakt med en kvinde i Marokko. Efter udveksling af fotografier besøgte Pedersen kvindens familie i Marokko i 1983, hvor de blev gift. Hustruen, Fatima, flyttede til Danmark i 1984,[2] og parret har fire børn.[3]

Dom for narkotikahandel[redigér | redigér wikikode]

Pedersen blev i december 1983 idømt 16 måneders fængsel for køb og salg af lidt over fem kg hash[4] efter straffelovens såkaldt grove narko-paragraf 191, som hjemler fængselsstraf i indtil 10 år.[5] Handelen havde fundet sted mens han boede i kollektivet ved Århus. Han afsonede 11 måneder af dommen, og i fængslet studerede han islam, arabisk og oversatte religiøse bøger fra engelsk til dansk.[6]

Virke som imam[redigér | redigér wikikode]

Abdul-Wahid Pedersen er medstifter af Islamisk-Kristent Studiecenter og leder fredagsbønnen i en moskéNørrebro i København. Han har desuden været skoleleder og har undervist på forskellige danske muslimske friskoler. Derudover har han udført frivilligt hjælpearbejde for den muslimske nødhjælpsorganisation ISRA i en række muslimske lande.

Abdul Wahid Pedersen tilhører sufismen, en overvejende meditativ gren af islam.[7]

Han er også medlem af Muslimer i Dialog og aktiv i nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid.[8]

Abdul Wahid Pedersen har samarbejdet tæt med imamen Fatih Alev, hvor de har spillet en central rolle i et dansk islam, hvor Pedersen skulle navigere mellem en dansk kultur og en konservativt muslimsk kultur, og selvom Pedersen, sammen med Alev, forsvarede stening i muslimske lande, blev de taget dybt seriøst og inviteret indenfor i debatten en gang i begyndelse af 00’erne, men efterhånden har det ændret sig.[9]

Muhammed-krisen[redigér | redigér wikikode]

Da en gruppe af danske imamer og muslimske organisations repræsentanter tog på en imam-rundrejse til Mellemøsten, udtalte Pedersen, at det er påfaldende, hvordan nogle kritiserede Islamisk Trossamfund for at rejse sagen i udlandet, da det ofte er de samme mennesker, som kritiserer muslimerne for ikke at ville respektere ytringsfriheden. Det var en generel hån af islam og muslimer i hele verden, mente han.[10]

Han deltog 22.-23. marts 2006 i en islamisk konference i Bahrain om Muhammed-tegningerne, der var trykt i Jyllands-Posten i september 2005.[11][12]

Fordømmelse af terrorangrebene i London[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med 2005 terrorangrebene i London, fordømte Pedersen angrebene: "Hvis man mener, man har noget at udsætte på en anden person, så vender man sig til den person og får tingene afsluttet der. Man tager det ikke ud på gader og stræder og retter sin vrede mod tilfældige mennesker."

Holdning til Sharia[redigér | redigér wikikode]

Abdul Wahid Pedersen er bl.a. blevet bemærket i den offentlige debat med sine forklaringer om Sharia, de islamiske retsregler.

Utroskab/Hor[redigér | redigér wikikode]

Han har bl.a. markeret sig i den offentlige debat med et synspunkt om, at henrettelse ved stening ikke står til diskussion. På Kristeligt Dagblads hjemmeside religion.dk svarer han den 18. april 2002 på et spørgsmål om islamisk strafferet (Sharia), som var indført i dele af Nigeria:[13]

"Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i islamisk lys er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.
De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer og ville dermed have stillet os selv uden for Islam. ...
Når Allah har foreskrevet en så voldsom og uhyggelig straf, skal det forstås på rette måde. For det første er det meningen, at folk ikke skal begå hor, og Allah har derfor stillet en straf i udsigt, som kan få de fleste til at holde sig fra det. ..."

Flerkoneri[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Ritzau den 23. marts 2007 ville Abdul Wahid Pedersen i nogle tilfælde udføre vielser til flerkoneri, der er tilladt i islam:

"Hvis der kommer en til mig, og jeg kan fornemme, at der er tale om en kone nummer to, så vil jeg normalt sige nej. Med mindre kone nummer et står der og siger, at det er helt i orden, og siger, at hun ikke kan få børn, eller at der er en anden grund."[14]

Han har sammenlignet flerkoneri med utroskab, hvorfor han mener, at hvis der ikke er tale om juridisk gyldige ægteskaber, så er der ikke tale om noget, der på nogen måde strider mod dansk lov. Han påpegede´, at hvis man ser på, hvordan folks seksuelle relationer er i Danmark generelt, så er seksuelle forhold uden for ægteskab ikke mangel på integration.[15]

Homoseksualitet[redigér | redigér wikikode]

Om homoseksualitet, som efter islamisk ret principielt straffes med døden, har Abdul Wahid Pedersen i 2007 sagt, at homoseksualitet aldrig vil blive legaliseret i islam, selv om han ikke ville udelukke, at en homoseksuel kunne være en god muslim.[16] Den 21. marts 2009 sagde han dog, at et forbud mod homoseksualitet kun var en rent hypotetisk mulighed i dag:

"Man kan jo ikke lovgive om folks privatliv. Det er fuldstændig absurd at forestille sig. Derfor er det også en pseudoundersøgelse. For man spørger til noget, som er helt absurd – til en ikke-mulighed."[17]

Det var hans kommentar til en undersøgelse, der viste, at 28 procent af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande ville forbyde homoseksualitet. Blandt etniske danskere ville 3 procent forbyde homoseksualitet. Undersøgelsen var foretaget af Danmarks Statistik for CEPOS i slutningen af 2007.[17]

Omskæring af piger[redigér | redigér wikikode]

I 2002 skrev Dagbladet Information under overskriften "Somalisk skole priser omskæring", at Pedersen i kraft af sit virke som dansk imam og leder af den somaliske privatskole Al-Kownain i København havde uddelt en vejledning på tre sider, som angiveligt skulle have omtalt omskæring som "en ærefuld" handling for kvinder og oplyst, at den mildeste form for omskæring "falder inden for kategorien det tilladte" ifølge islam og "stort set ikke var skadelig for kvindens ægteskabelige" liv.[18] Samme dag bad undervisningsminister Ulla Tørnæs om en redegørelse fra Pedersen og erklærede efter at have set notatet og redegørelsen, at "Som jeg læser teksten, indeholder den en klar afstandtagen fra kvindelig omskæring. Faktisk understreger teksten, at der ikke findes noget religiøst belæg for at kræve piger omskåret. Men med en tekst, der omhandler så kontroversielt et tema, ville jeg - for at undgå misforståelser - i tilgift have understreget, at jeg tager klar og ubetinget afstand fra enhver form for kvindelig omskæring. Men jeg er tilfreds med den redegørelse, jeg nu har fået fra skolelederen." Ulla Tørnæs pegede også på, at kvindelig omskæring i teksten tværtimod blev opfattet som et problem, der krævede en form for handling.[19]

Abdul Wahid Pedersen svarede i et indlæg i et Information, at han var rystet og skuffet over avisens påstande, som han kaldte direkte løgnagtige. Han anførte, at han uden forbehold var imod enhver form for kvindelig omskæring og havde taget flere initiativer som leder af skolen for at forhindre nogen former for kvindelig omskæring. Pedersen fortsatte: "At Information vil gøre løsrevne citater fra et islamisk kildemateriale, jeg har uddelt til mine lærere på skolen for at ruste dem til en eventuel debat med forældrene, til min eller skolens holdning, kan jeg kun antage skyldes, enten at avisens journalister er ude af stand til at læse og forstå en tekst, eller at man bevidst har forsøgt at skade skolen og min person. Det uddelte materiale er udformet som en afstandtagen til kvindelig omskæring. Sådan har jeg forstået det, sådan har mine lærere forstået det, sådan har Undervisningsministeren forstået det og sådan har Københavns Skoleborgmester forstået det."[20]

Information måtte en uge efter den første artikel indrykke en berigtigelse, beklage sin oprindelige artikel og undskyldte at have skrevet, at Pedersen og skolen gik ind for omskæring, men at avisen fandt det fortsat betænkeligt, at det pågældende papir om kvindelig omskæring blev udleveret uden en medfølgende skriftlig afstandtagen af enhver form for omskæring.[21]

Kunstige mødomme[redigér | redigér wikikode]

Pedersen har i 2008 udtalt at det ikke bør være nødvendigt, at piger får en ny kunstig jomfruhinde, fordi de skal giftes. Han omtaler denne type indgreb som "lappeløsninger"; "At jomfruhinden er sprunget, kan have helt andre årsager, end at pigen har været ude på andet ærinde. Men pigerne vurderer vel, at det er en kulturelt betinget nødvendighed, hvis de får en ny."[22]

I oktober 2009 udvandrede Pedersen fra DR2's 'Deadline' program i vrede, da han følte sig overfaldet og snydt af programmets anden deltager, Kristina Aamunds spørgsmål om de såkaldte jomfru-operationer. Han mente ikke at have hørt om problemet, mens Aamund syntes det var underligt at Pedersen ikke have hørt om det før nu.[23]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Pedersen var kandidat for og et af de ledende medlemmer i Minoritetspartiet, som nu er opløst.[24]

Klimatopmøde 2009 og Ahmadinejad[redigér | redigér wikikode]

Da Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad gæstede København under FN's klimatopmøde i december 2009, deltog Pedersen sammen med andre danske muslimer i mødet.[25]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Abdul Wahid Pedersen: God, Guide Me If You Exist : A Danish Man Discovers Islam, IslamOnline.net, 23. marts 2006
  2. ^ a b Fra hippie til hellig mand
  3. ^ Nordjyske.dk profil
  4. ^ Hans Bjerregaard: Imam Pedersen, Ekstra Bladet, 19. december 2007
  5. ^ retsinformation.dk – LBK nr 1260 af 23/10/2007
  6. ^ Anders Rou Jensen: Fra hippie til hellig mand, Politiken, 15. november 2006 (kapitel 4 af Anders Rou Jensens bog Islam på jysk : Abdul Wahid Pedersen, fra hippie på Djursland til imam på Nørrebro
  7. ^ Anders Rou Jensen: Islam på jysk, Politikens Forlag, 2006, ISBN 87-567-8223-3
  8. ^ Danskermoskeen – Abdul Wahid og de unge
  9. ^ https://www.information.dk/indland/2017/05/moderat-imam-ekstrem-debattoer. Moderat imam, ekstrem debattør. information.dk. Mathias Sindberg. 13. maj 2017.
  10. ^ Af Morten Rasmussen. "Strid om Muhammed-tegninger kan ende ved menneskeretsdomstol". Kristeligt-dagblad.dk. Hentet 2010-04-21. 
  11. ^ Ringe tro på imam-delegation, Kristeligt Dagblad, 21. marts 2006
  12. ^ Imam: Vi talte ikke med to tunger i Bahrain, Politiken, 24. marts 2006
  13. ^ Af Abdul Wahid Pedersen. "Stening står ikke til diskussion". Religion.dk. Hentet 2010-04-21. 
  14. ^ Kendt imam accepterer flerkoneri, Jyllands-Posten, 23. maj 2007
  15. ^ "Imam sammenligner flerkoneri med utroskab". Avisen.dk. Hentet 2010-04-21. 
  16. ^ Tro er en privat sag, Det grønne område, 24. april 2007
  17. ^ a b Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet, Kristeligt Dagblad, 21. marts 2009
  18. ^ Charlotte Aagaard (15. november 2002). "Somalisk skole priser omskæring". Information. Hentet 23. november 2019. 
  19. ^ Ritzau-telegram (16. november 2002). "Friskole støtter ikke omskæring". Kristeligt Dagblad. Hentet 23. november 2019. 
  20. ^ Abdul Wahid Pedersen (20. november 2002). "En hedensk tradition. Jeg er uden forbehold imod enhver form for kvindelig omskæring". Information. Hentet 23. november 2019. 
  21. ^ Ansv. redaktør David Trads (22. november 2002). "Berigtigelse". Information. Hentet 13. oktober 2019. 
  22. ^ "Imam: Nye jomfruhinder er en lappeløsning". Dr.dk. 2008-06-23. Hentet 2010-04-21. 
  23. ^ "Abdul Wahid Pedersen går i vrede". Tvtid.tv2.dk. Hentet 2010-04-21. 
  24. ^ "DR's Kandidatdatabase". Dr.dk. Hentet 2010-04-21. 
  25. ^ af krja for TV 2 Nyhederne. "Danske muslimer mødte Ahmadinejad". Nyhederne-dyn.tv2.dk. Hentet 2010-04-21.