Anaximenes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Anaximenes (månekrater).
Anaximenes
Antikken
Nuremberg chronicles f 68v 2.png
Anaximenes afbilledet (nederst) i Nürnbergkrønikerne.
Personlig information
Født 585 f.v.t.Rediger på Wikidata
MiletRediger på Wikidata
Død 525 f.v.t.Rediger på Wikidata
MiletRediger på Wikidata
Nationalitet Grækenland Græsk
Religion Hylemorfisme[1]Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af AnaximanderRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, matematiker, filosofRediger på Wikidata
Fagområde FilosofiRediger på Wikidata
Bevægelse Førsokratikere, Miletiske skoleRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anaximenes (på græsk: Άναξιμένης) fra Milet (født ca. 585 f.Kr., død ca. 525 f.Kr.) var en græsk jonisk[1] naturfilosof, sansynligvis en af Anaximanders disciple.

"Alt er luft"[redigér | redigér wikikode]

Han påstod af elementet luft, med dets varierende indhold, dets universale tilstedeværelse, dets vage associationer med fænomenet liv og død, er kilden til alt som eksisterer. Alt er luft med forskellige grader af densitet eller massefylde og under inflydelse af varme, som ekspanderer, og kulde som får ting til at trække sig sammen, det ophøjer adskillige faser af eksistens. Processen er gradvis og finder sted i to retninger, som kulde og varme dominerer. På denne måde blev en bred skive af jord formet, flydende i en altomsluttende luft. Lignende kondensationer formede solen og stjernerne; og deres brændende status af disse himmellegemer bunder i deres hastiged. Han påstår:

"Ligesom vores sjæl, som består af luft, holder os sammen, ligeså omslutter vejrtrækning og luft hele verden"

Det der får de tre miletiske filosoffer Thales, Anaximander og Anaximenes til at stå ud er, at det teoretiske menneske er blevet en realitet. Denne tankegang har i sin grundlæggende form bevæget sig væk fra den mythologiske tænkning og ind i den teoretiske tænkning. Fremover handler det om at forklare det universelle og det generelle. Med tanken kan man nu nærme sig alt i universet. Dette har især influeret den pythagoræiske skole.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Ernst Blochs Leipzig-forelæsninger: Den antikke græske filosofi af Morten Hansen
  1. ^ Importeret fra Serbokroatisk Wikipedia.
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]