Empedokles

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Empedokles

Empedokles.jpeg

Personlig information
Født 490 f.v.t.Rediger på Wikidata
AgrigentoRediger på Wikidata
Død 430 f.v.t.Rediger på Wikidata
EtnaRediger på Wikidata
Dødsårsag VulkanudbrudRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skribent, læge, filosof, digterRediger på Wikidata
Fagområde FilosofiRediger på Wikidata
Elever GorgiasRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Empedokles (omkring 490 – omkring 430 f.Kr.) var en græsk, førsokratisk filosof, bosat i Akragas (vore dages Agrigento) i Magna Graecia. [1] Hans far, Meto eller Meton, skal have været afgørende i afsættelsen af tyrannen Thrasydaeus i 470 f.Kr. [2] Hans farfar af samme navn skal have vundet hestevæddeløbet i de olympiske lege i 496 f.Kr. Empedokles var fortrolig med Parmenides' værker, som inspirerede ham til at skrive i heksameter. [3]

Empedokles' skrifter har overlevet i større grad end nogen anden førsokratisk filosofs, dog kun i fragmenter. Hans død blev mytologiseret af antikkens skribenter - ifølge nogle kilder kastede han sig i vulkanen Etna, så kun en sandal var tilbage - og har været emne for en række litterære behandlinger, såsom Der Tod des Empedokles af Friedrich Hölderlin (1797–1800) [4] og et digt af Matthew Arnold. [5] Ifølge Aristoteles blev Empedokles 60 år, mens andre påstår, han blev 109. Hans død skildres varierende som druknedød, hængning, et fald fra en vogn, samt springet ned i Etnas krater. [6]

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Heras tempel i Empedokles' hjemby Akragas.

Empedokles selv skal have været velstående og generøs med sine midler overfor de fattige, men desto strengere mod andre aristokrater. Nogle kilder omtaler hans rejser til Syditalien, Peloponnes og Athen og endatil længere østpå. Han var kendt for en kongelig fremtræden, alvorlig og i farvestrålende antræk. Som forkæmper for folkestyre og ligestilling var han meget afholdt, og startede sin politiske karriere med at efterforske og dømme to tjenestemænd for deres arrogante opførsel mod besøgende udlændinge. Han greb også ind overfor andre antidemokratiske borgere, og gik i sin fars fodspor, da han bidrog til afsættelsen af det efterfølgende oligarki, og i stedet fik indsat et folkestyre i Akragas. Han blev tilbudt regeringsmagten i bystaten, men afslog. [7]

Pythagoræernes påvirkning[redigér | redigér wikikode]

Påvirket af pythagoræerne var Empedokles vegetarianer og troede som dem på sjælevandring. [1] Han mente, ondskaben kom ind i verden, da menneskene begyndte at slå levende væsner ihjel og spise kødet. Istedetfor skulle man underkaste sig kærligheden og ophøre med at spise kød, fordi sjælen går fra ét legeme til et andet. Han tillægges to digte i episke heksametre: Om naturen og Renselserne, men de kan oprindelig have udgjort ét digt. [8]

De fire elementer[redigér | redigér wikikode]

Empedokles er mest kendt for sin lære om de fire elementer eller grundstoffer; de urstoffer, som verden er bygget op af, nemlig ild, vand, jord og luft. Når elementerne blandes i forskellige forhold, skyldes det ifølge Empedokles de to kosmiske principper "kærlighed" og "strid". (Muligvis benyttede han disse benævnelser som symbolske navne for tiltrækning og frastødning.) Kredsløbene skyldes, at disse to principper skiftevis dominerer. Derved forklarede han tilblivelse og undergang, ændring og bevægelse, som var fænomener, der optog de græske filosoffer meget. Zeus repræsenterede luften, Hera ilden, Hades jorden og Nestis vandet. Dette er verdens bestanddele, og de er uforgængelige; men blandet i ulige forhold og påvirket af de to kosmiske principper danner de forskellige stoffer. Han overførte også sine teorier til biologien i en type evolutionsteori. Der er dog kun brudstykker kendt af hans skrifter, gennem andres citater, ialt omkring 450 linjer. [9]

Aristoteles optog læren om de fire elementer, men tilføjede æteren, "det femte element", quinta esséntia, deraf ordet "kvintessens". [10]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Empedocles (c. 492—432 B.C.E.), Internet Encyclopedia of Philosophy
  2. ^ https://www.philosophybasics.com/philosophers_empedocles.html
  3. ^ https://www.iep.utm.edu/empedocl/
  4. ^ The Death of Empedocles Summary. Friedrich Hölderlin, eNotes
  5. ^ https://www.britannica.com/topic/Empedocles-on-Etna
  6. ^ https://www.philosophybasics.com/philosophers_empedocles.html
  7. ^ https://www.iep.utm.edu/empedocl/
  8. ^ Jørgen Mejer: Empedokles fra Agrigent på Sicilien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70423
  9. ^ https://snl.no/Empedokles
  10. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 115), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]